Teatret Aarg 12

Den uforbederlige bibliotekar

Niels Jensen

Teatret

Skanningen er udført efter et privat eksemplar.
Google skan findes på: Hathi Trust.
Om tidsskriftet, se også Dansk Forfatterleksikon:

https://danskforfatterleksikon.dk/1850tit/0188/sknr188033.htm

Aargang I -XXX, 1901-1931.

Udarbejdet 2024 af Niels ]ensen

AARGANG: 1912—1913

XII

REDAKTØR: CARL BEHRENS

KØBENHAVN
TIDSSKRIFTET «TEATRET»s FORLAG

VICTOR LEMKOW

BILLEDER

DET KGL. TEATER

Side
Grethe BDifleysen 25 SE re Emne ege seer 1
Bane BIOS lee NE ne eet fr REE RE er 6
Br KAR MAE TIS 4 533 os la ege hanke ds er 9
Johannes POSER, se losse Eee re nain enke FE OG 11
SNatterralens ss so gsd kuede enke en Fy SEE Ree i ØB
Olaf Poulsen I SAferner 10 porre FERIE TJELE 33
Balettens Unge SUE RES arge øl ads ol ARE 34
Pole J SKO rr Bøg EN Sora RE EGER 37
Johs. Poulsen i «Eventyr paa Fodrejsen>.......….... 49
<Hans: eneste KORSS sa 533 rage deles er se A RE re 66
Frans Brockenhuus-Shack ........................… 66
Off: BENZON sys Bade en dd SOS k EEN MAND ERR REE, 66
Tenna Fredstiksen . sus senere ERR» Aabel e re 73
Et Polks ae Eee er ER EG DE 81
ESTERE 577 TE 2 SENERE SERENE SNE BEER. FECANEE BESAD SND ss REED BENE SES 89
Peter Cornet aa 55 En Eee et ole suk Fer 113
EGER FEE 5 3 ET el. ENE rer 147
STEDSE NOTES 3 2 FSA ER he ED Vore Pere RE Rs 120
ES TE me lee eee EEN 140
Elen REE 3 aa Ene re ye SE 140
Betty Høxbroe Kirkeby, os seen hs SE dne 141
SEA RES Erie as Rehe ESPEN DEER ra 154
lille: VeROR ka 5 ae te Es En En re area as 156
DAGMARTEATRET
SED OS EEN Te RD 4
UNE DEERE ES RENE 14
SEE Maas es NNE 17
KVidunderbamete 250533 eter see Feed RE ER 29
kong Henrik KU er ode en rn er 57
<Den forvandlede Brudgoms: 33k ereerknnrelke 76
SBAS åer lie SEE EEN ENE ET, 78
ENA PRØV ER 2 Fee re re aa NE RER Ane 103
De unge Droner Ear en ere SE re NÅ 106
SÆBteS ENDE em ae ea SS EN er eee aks 108
FLIVEL SKOV SNE 2 Son ENE Eee eee ke 121
FOLKETEATRET
EOS T09 18 10 KUR 2 1-0 RES FEDE SEr nar DØ BEDE eee NEON FE SOE ERE Er sager Ee 14
DER nye SEER SR aa eee sne en hg 23
Noter sale BOR SE SEE RRS RS REESE ER ENEE 45
«Peter Pip og hans Søster» se ve guess 53
sRædrenes: Jord 1335 de ERE RE ES RE IS ERE TE DEG 58
SOREN ERE FEE nn Mee Te ne TD ERR EE 104
BUS ERE es HEER Eee sek 110
»Gammel Kærlighed” ,...…...... ] 1 ME RER ES ARE: 159
DET NY TEATER
«Mellem Himmelog Jord. 2220 ve getest dere 4
DE Fem Frankfurter er ass NE ao LØ 39

Side

KSkovfogdenis Grethe 21 SR RENE TT Es mr. 50

BUS SUE Ea ss or ENE eN, 84

æn Mesterbrodrent 7 ae R ERR, 160
NØRREBROS TEATER

Frederik JENS En Fr eee ER DE 152
FRILUFTSTEATRET

tSancthansatensis er er Ed 129

cRecensenten "og. DYSE ARE Ola ER 130

sDaånisen. påå. Koldinghus 553 SL soen NME 137

Sr SEEREN VEnE NER ER 87
KONCERTER
PO BESS 5 re ER E 2
FILM
RS UR 1; HENNE Een REDER SED hl 41
Bey Nas Ea EEN Re ØE 145
TEATERHISTORIE

Johanne Luise Heiberg... BE vans SE re 31
Gerhart Hat rl ES oe ea 47

Chr. Hansen og Camilla Jensen i «En Søndag paa
SE TEE co REESE TES OS SE LE TERREEER RU EF E DE RØRE EEN 48
Lisbeth i «En Søndag paa Amager»... 77

UDENLANDSKE SCENER

Eder FS ERE NERE eee ER LEN SR 8
«Den gamle Præst» paa Nationaltheatret, Kristiania. 44
Borshid katana ae ln ln ek 71
Gerd Egede Nissen SSL Fo SEES ES RER 79
«Solen skinner jo» paa Nationaltheatret, Kristiania... 86
SAT ME "Safidens IS SE Ser REN REED 128
Fr Pis SEES ENE 142
Vera FORE 5 EN ER EN seede 149
Mi ERE FORE ES SEERE REE 150
Fra Stockholms Scener... vere dre. 151
BILAG Før Side
Poul 'Reumert i «Jean de France» ...…...........….. 1

ENO me
a io

ANG

NS
> (D
N

DEN NYE SOLODANSERINDE

Hr. Redaktør.

Tror De ikke jeg har andet at bestille!

Men det glæder mig, at De vil begynde Deres
nye Aargang med vor fortræffelige og ejendom-
melig danske Ballet, og naar De saa tillige vil
have bragt vor nye Solodanserinde en Hilsen,
saa skal det være mig en Glæde at følge Deres
Opfordring og give hende min Applaus, ikke blot
med mine Hænder, men ogsaa med mine Ord.
Deres ærbødige

føre Cy PT

Carlsberg
19 —.9—72;

Newltand phot
”Kløverblad:

Dr. Jacobsens

«GRETHE»

vis jeg havde været Andreas Weis,
& havde jeg gjort Grethe til Saledinser-
fg inde allerede for et Aar eller to siden —

ZZSl hun har tilvisse længe fortjent det; men
jeg vilde have knyttet to Betingelser dertil: Hun
skulde lære at gaa smukkere og at slaa Castag-
netter bedre.

Det er vist ikke blot en Kulturmangel hos
os Danske, men desværre en Brist paa medfødt
Gave, at vi herhjemme saa lidet lægger Vægt
paa en skøn Form, paa at gaa, at føre os med
Anstand.

Maaske er det ogsaa noget en Følge af vor
Lidenhed, at vi ikke har Lyst, og derfor ogsaa
daarligt formaar at gøre os gældende overfor
andre, og underkende den Betydning, som ligger
i en værdig Optræden.

Der skal tre Generationer til at blive en
Gentleman. Der er langt igen for os Danske!
I Henseende til Optræden er vi vel nok Fuk-
sen i Fru Europas Skole.

Det som gjaldt for Grækerne, at Musik ikke
alene var Kunsten at spille paa Instrumenter og
at synge, men at Musiken omfattede hele Kul-
turen i Almindelighed, det gælder tildels ogsaa
om Dansen. Den bestaar ikke blot i at kunne
danse Valse og Kvadriller, eller for en Ballet-
danserinde at kunne udføre sit Parti med Ap-
plomb.

Dansen har en større Mission.

Ernst Schneider, Berlin, phot.

Grethe Ditlevsen

I vor, Gamles, Ungdom anstrængte Bournon-
ville og Brodersen sig heller ikke blot for at
lære os Unge at danse; nej, de lagde en særlig
Vægt paa at lære os Drønnerter at gaa, at hilse,
at bære en Stol over Gulvet, at træde ind i en
Stue 0. s. v., hvad vi ikke havde Begreb om.

Denne Lære synes at være gaaet noget tabt,
endogsaa i Balletten.

Hvor ofte ser man ikke selv de Ypperste,
naar de har endt deres Dans med Bravour

foran Lamperækken, ligesom hivende gaa tilbage,
uden at skjule den Træthed eller Forpustethed,
som Anstrængelsen har foraarsaget.

Det ser fælt ud.

Det skønne Billede som I, smukke Piger,
har frembragt, det skal I ikke selv bidrage til
at forringe. — Hører I!

Og ser vi en af Eder, som vi har tiljublet i
Dansen igaar, spadsere paa Gaden idag, maa vi tit
undres over, at hun ikke gaar eller fører sig bedre.

— 2 —

«Den lille Havfrue»

«Elverhøj», 1899

| 55 rese

«Brudefærden i Hardanger» «Brudefærden i Hardanger»

" 1899 +

Fotos :
Georg Lindstrøm,
Elfelt, Schneider,

Newland. -

« Askepot»

< Askepot» «Toreadoren»

Grethe Ditlevsen

Georg Lindstrøm phot.

Hans Beck

«Den lille Havfrue»

Det er ikke længe siden, at jeg saa en Dame
gaa foran mig i Vimmelskaftet, og hendes Skuldre
gik, højre og venstre, ved hvert Skridt op og
ned som Armene paa en Køkkenvægt — og det
var en af Ballettens Stjerner — ja endda en af
de allermest tindrende.

Det var nu ikke Grethe; men, da disse Ord
jo er helligede hende, maa det være mig tilladt
at sige dette: Grethe gaar heller ikke saa godt
som hun danser.

Der synes her at være en Mangel i Instruk-
tionen — men det være langt fra mig, at gaa
i Rette med Balletmesteren — ligeoverfor ham
kan jeg kun sige: Lad os gaa til Capitolium og
takke Jupiter, fordi han har givet os Beck; og saa
maa man overlade de Dansende, hvem Daddelen
rammer, selv at arbejde paa deres Gang og Op-
træden udenfor det indstuderede Parti.

Til Dans hører uvægerlig Castagnetter. Det
forstod de i Bournonvilles Tid, men den nu-
værende Slægt ved næppe, hvad de betyder;
thi det er meget sjeldent, at de høres ordentligt.

Og dog, dette Akkompagnement virker som
Sporen paa en Ganger, opildnende baade paa
dem selv, som danser, og påa den, som hører
Castagnetternes Smeld; de giver et Udtryk af
Lidenskab, som hører Dansen til.

me "ra

Ja, lille Grethe, den Jubel, som slog Dig i
Møde den første Aften, da Du som en hvid
Fugl fløj ind over Scenen, siger Dig bedre end
Ord, hvor glad Publikum var over, at Du, den af
Muser benaadede, nu endelig ogsaa var bleven
benaadet af Andreas Weis.

Det var en Lykønskning, netop som Du skulde
have den; ihi Du er jo nu engang blevet et
Kælebarn — og ikke med Urette. Men Ilden
i Din Dans kan godt flamme stærkere uden al
Du selv vil brændes, og naar Lidenskaben blus-
ser højere ved Castagnetternes Slag, saa vil der
ikke være mange, som kan staa for Dig. — —
Jeg ikke!

Efter at ovenstaaende var trykt, har jeg mødt
Grethe i Bredgade, og hun har paa Sct. Annæ
Plads aflagt Prøve for mig, at hun virkelig kan
gaa meget godt ogsaa udenfor «Partiet», naar
hun gør sig Umage, — hvilket jeg iøvrigt heller
ikke har tvivlet om. Hun vil sikkert nu i Frem-
tiden være et lysende Eksempel for dem af de
andre, som endnu trænger til at have et saadant
for Øje — og der er nogle.

ie ge

Moer Rott (Antoinette Winding) Rott (Johs. Nielsen)
«Spurven» (Clara Wieth)

C. Ferslew &Co. phot.
En kejserlig Rytter (Adam Poulsen)

Rott: Nu er det os to, Bonden og Rytteren. «Tro og Hjem», FIL Akt

DAGMARTEATRET

DET NY TEATER

Tro og Hjem — Mellem Himmel og Jord

l|AGMARTEATRET fik sig en kunstnerisk
| Succes paa Karl Schånherrs euro-
Å pæisk berømte Skuespil Tro og Hjem.

Ed) Skønt Handlingen med sine oprivende
Kampe mellem to forskellige Religionstilhængere
maa ligge danske Tilskuere fjernt, er der en saa-
dan Stigning i Scenernes dramatiske Udvikling,

Georg Lindstrøm phot.

Nærum (Rob. Neiiendam) Halling (Viggo Wiehe)

Falck (Lauritz Lauritzen)

Israelsen (Leo Tscherning)

Block: Ja, Gu” flyver han. — Nu gælder det bare,
hvor vi skal hen for at samle ham op.

«Mellem Himmel og Jord», II. Akt

Block (Gerhard Jessen)

at man fængsles og gribes af Dramaets Alvor.
Skuespillets Virkning forhøjedes ved Dagmar-
teatrets Udførelse.

Det ny Teater har spillet Palle Rosenkrantzs
Mellem Himmel og Jord, et harmløst Stykke i
en harmløs Udførelse. Det behagede ikke —-
Pressen.

Georg Lindstrøm phot.
Israelsen (Leo Tscherning) Clausen (Cajus Bruun)

Halling (Viggo Wiehe)
Irma (Olivia Norrie)

Fruen: Jeg beder Dig, jeg bønfalder Dig, lad mig rejse.

«Mellem Himmel og Jord», III. Akt

DAMEDRAGTEN PAA SCENEN

| 7 GERD Skuespillerinde maa være sig bevidst, at hun
får EG har et Ansvar med sin Paaklædning paa Scenen
zl AES overfor den almene Skønhedssans. Skuespil-
(RS di lerinders Dragter er nemlig i Stand til at frem-
bære og fæstne en ny Mode og derved være medbestem-
mende om, hvad vi Alle i et vist givet Tidsrum har at
tage paa og se Andre have paa. Ikke saa underligt! For
det første er den feterede Primadonna mærkeligt nok
næsten endnu mere beundret af Damerne end af Herrerne,
og for det andet er det jo en fortræffelig Adspredelse
under kedelige Scener, som der desværre kun er altfor
mange af, at studere en elegant og klædelig Dragt og
eftertænke, om den passer til
Ens Personlighed og Skikkel-
se. Dettager sig oven i Købet
bedre og mere kunstinteres-
seret ud, end naar man be-
gynder at se sig om i Par-
kettet med Kikkert for at finde
Bekendte blandt Lidelsesfæl-
lerne. Det paastaas endog,
at elegante Damedragter er i
Stand til at holde et værdiløst
Stykke oven Vande i nogen
Tid. Skuespillerinder bør alt-
saa af Hensyn til Omverdenen
være lidt maadeholdne i det
Offer, de nedlægger paa Mode-
gudindens Alter; ikke bære
altfor snævre Dragter, naar
dette er «le dernier cri», lige-
saalidt som de bør have dem
af et uhyre Omfang, hvis Mo-
den paany skulde springe om
til den modsatte Yderlighed.

End vigtigere er det selvføl-
gelig, at Skuespillerinden for-
staar at afstemme sin Dragt ef-
terSkuespilletsogAktensAand
og Tone, og i saa Henseende
er der — naturligvis fraset
Kor og Masseoptog i Operet-
ter 0. I. — sket en bemærkel-
sesværdig Fremgang i den
sidste Snes Aar. Vore Skue-
spillerinder har indset, at hver Stump Tøj, de har paa,
kan, godt valgt, hjælpe ikke alene til at karakterisere den
Skikkelse, de fremstiller, men formaa at yde sit lille Bi-
drag til Helhedsbilledets Sandhed og Liv.

Dog, denne Fremgang gælder nærmest de moderne
Stykker, hvor Skuespillerinderne klæder sig ifølge Selvsyn
i Livet. Naar vi derimod kommer til Fortids-Kostumerne,
er Damerne ikke saa føjelige eller rettere sagt ikke saa
forstaaende, hvilket Teatrenes Kostumetegnere kan for-
tælle mange artige Historier om. Og dog gælder det der,
i endnu højere Grad end i moderne Skuespil, at Virk-
ningen tidobles, naar Tilskueren uvilkaarligt bibringes
Følelsen af, at de Udførende virkelig ser ud som Menne-
sker fra den Tid, de fremstiller. En enkelt Gang kan man
paa Scenen se en Skikkelse, som skaaren ud af et gammelt
Billede, og uudsletteligt præger den sig da i Ens Hukommelse,

Men ak, det sker sjældent. Man kan bedst forstaa det
af et Eksempel. Da Maria Stuart for nogen Tid siden
opførtes paa Det kgl. Teater, optraadte baade hin skæbne-
betyngede Fyrstinde og hendes Modstanderinde Dronning
Elisabeth samt deres Damer med slanke Hofter, fordi
dette er Nutidens Mode og Skønhedsbegreb. Og alligevel
vilde de have virket ganske anderledes intensivt ved at
iklæde sig de store Hoftepuder, som ses påa samtlige Dame-
portrætter fra Dronning Elisabeths Tid. Naturligvis har
Teatrets Kostumekunstner forsøgt at sætte det igennem,
men ikke magtet det, fordi det svære Hofteomfang fand-
tes uklædeligt af Damerne. Og dog staar Skuespillere
sig ubetinget bedst ved at fore-
trække det karakteristiske for
det klædelige, fordi det er det
stærke Særpræg, der prenter
sig fast i Erindringen. Men
man maa haabe, at Paaklæd-
ningens Historie forsynet med
et rigt Billedstof, maa blive
taget med som et af Lære-
fagene ved den kommende
dramatiske Læreanstalt.

Kvindens Paaklædning gen-
nem Aarhundrederne har altid
været stærkt medvirkende til
at give Tidsalderen sit Sær-
præg. Maaske vil vor prakti-
ske og nøgterne Tid, hvor
Kvinden tager Del i Arbej-
det og Udviklingen, omforme
hendes Dragt, saa den bliver
mørk, tung og farveløs som
Mandens. Men endnu er den
yndefuld, let og farverig.

Scenen, som forstærker
alt Liv, har ogsaa den Evne
at gøre dette Skønhedsindtryk
endnu mere levende for os,
og derfor maa vore Skuespil-
lerinder studere det og ud-
dybe det. Vi forstaar Alle
saa godt, at det maa være an-
strængende og besværligt nok
for en Kunstnerinde, der er
optaget til sin Sjæls Inderste af en Rolles Studium og
er vanvittig angst for Premiéren, samtidig at skulle prøve
Kjoler og interessere sig for Hattesløjfer og Frisure, men
det hjælper ikke — det maa ogsaa til.

Den Skuespillerinde, Anna Bloch, hvis Billede ind-
rammes af disse Linjer, hører til dem, der forstaar at
indordne alt under sin skønne og klare Kunst, og over-
tænke det Ydre ved den Personlighed, hun skal frem-
stille, paa samme indgaaende Maade, som det Indre. De
blivende Minder, vi har om hendes Kvindeskikkelser paa
Scenen, viser, at hun har Ret i ogsaa at gøre Dragten

MMiualad.,

Julie Laurberg &” Gad pbhot
Fru Anna Bloch i «Den gamle Skov»

KOSTUME: MAGASIN DU NORD.

iz

KOSTUME:

Fru Anna

MAGASIN DU NORD

Bloch i

«Blandet Selskab»

Julie Laurberg & Gad, phot.

VOR OPERA

Sindigt begyndte Det kgl. Teater sin
Operavirksomhed med Figaros Bryllup
og har senere kun vist Livstegn paa
dette Omraade gennem Gæstespil. Skønt
John Forsells Don Juan er mere end
kendt herhjemme, forlener hans ud-
mærket formede, af dramatisk Ild og
vokal Kultur i lige Grad prægede Frem-
stilling denne Mozart-Opførelse med
ægte Glans. Og hans Figaro i Barbe-
ren i Sevilla er med sit italienske Tekst-
koketteri, hele sin overlegne Frem-
træden og brillante Sang en af de
Præstationer, som vanskeligt overtræf-
fes under disse nordlige Breddegrader.

Men ved Siden af sin svenske Gæst
har Det kgl. Teater i September ogsaa
kunnet byde en fransk i Madame Edith
de Lys, som sang Aida og Mimi i
Bohéme. Allerede i Sommer vakte
denne Sangerinde Opmærksomhed, da
hun optraadte i Tivolis Koncertsal.

Paa Scenen er det ikke saa meget
usædvanlig dramatisk Evne som snarere
den ypperlige Uddannelse af Stemmen,
der gør Indtryk. Fordunkle van Zandt,
der vel nok er den udenlandske Sanger-
inde, som i Mands Minde paa Det kgl.
Teater staar uovertruffen — for hendes
Mignon og Cherubino gløder endnu
gamle Teatergængere — formaar Edith
de Lys ikke. Men hun maa alligevel
regnes til Stjærnerne, selv om ikke til
dem af stærkest Lysstyrke.

Vor Opera vegeterer. Gæster maa
bøde paa Repertoirets Magerhed. Men
endnu i denne Maaned vil dog forhaa-
bentlig den Enna'ske «Nattergal» be-
gynde at slaa sine Triller, endnu i
November oprinder den forlorne Søns

Hjemkomst — vi mener selvfølgelig
Kammersanger Herolds Gæstespil.
Gæstespil — under dette Tegn haa-

ber Det kgl. Teater øjensynlig i Aar
at bringe Sejrene hjem.

DANSKE DRAMATIKERE

Danske Dramatikers Værker synes
ikke for Tiden at interessere vore Pro-
vinsers rejsende Selskaber — af hvilke
ikke mindre end tre drog Landet rundt
med Kameliadamen — idet kun Vilhelm
Petersen og Emmanuel Gregers Selskab
spillede et dansk Stykke, nemlig Inden-
for Murene med Hr. Peter Fjelstrup
som gamle Levin.

Til Gengæld er danske Skuespil
meget efterspurgte i Norge og Sverige,

af hvilke især det første Land, foruden
stadig at spille sine egne Klassikeres,
Ibsens og Bjørnsons Værker, med In-
teresse følger vor dramatiske Litteratur.

Bergens nationale Scene var saa-
ledes det første Teater efter Dagmar-
teatret, der opførte Johan Sigurjénssons
Bjærg-Eyvind og hans Hustru. Den
bergensiske Kritik tager meget haardt
paa Stykket men dadler især, at man
lod en Debutantinde Frk. Nikolaysen
spille Hallas Rolle. Dog anerkender
alle den nationale Scenes Bestræbelser
for det smukke Udstyr og den gode In-
struktion, hvormed det gengav Stykket.

Edith de Lys i «Aida»

Medens Nationaltheatret i Kristiania
agter at opføre Gustav Wieds Erotik
og Centralteatret i samme By Julius
Magnussens Hvo som elsker sin Fader —,
har Hr. Oskar Sandahl under Navnet
«Den frie Scene», dannet en Tourné,
der berejser Norge med Wieds 2X2=5
og Ellen Reumerts Tvillinger.

I Stockholm har Justus Hagmann
overtaget Strindbergscenen, Lilla Tea-
tern, og aabnede Sæsonen med Verner
Nielsens Farce Den første Nat. Stock-
holmerpressen oplader i den Anledning
et Kor af manende Røster, men Stock-
holmerne selv morede sig hjerteligt over
Stykket, der blev spillet hele September
Maaned under stort Bifald.

I Malmø spillede det Frøberg-Sjø-
strømske Selskab Hjalmar Bergstrøms
Med i Dansen, der fængslede meget.

(8

Nu staar kun tilbage, at ogsaa de
danske Provinser skulde vise deres
Interesse for vore hjemlige dramatiske
Værker.

6. September. FOLKETEATRET: Den
lille Kafé, Lystspil i tre Akter af
Tristan Bernard, oversat af Paul
Sarauw.

7. September. DET KGL. TEATER:
Den gamle Skov, Skuespil i fire
Akter af Hr. P. A. Rosenberg.

9. September. DAGMARTEATRET:
Hævnen, Skuespil i fire Akter af
Agnes Henningsen.

12. September. DAGMARTEATRET:
Tro og Hjem, Drama i tre Akter af
Karl Schønherr, oversat af Charles
Kjerulf.

13. September. DET NY TEATER: Mel-
lem Himmel og Jord, Komedie i tre
Akter af Palle Rosenkrantz.

27. September. FOLKETEATRET: Som-
mervarme, Lystspil i tre Akter af
Poul Nielsen.

28. September. DAGMARTEATRET:
Milepæle, Skuespil i tre Akter af Ar-
nold Bennett og Edward Knoblauch,
Oversættelsen ved L. C. Nielsen.

Redaktør: CARL BEHRENS. Udgiver: Vicror LEmMKkow
Ekspedition: Lille Kongensgade 1, København
Telefon 10.901

XII. Aargang udgaar med 20 Hefter.
I Sæsonmaanederne Oktober—Maj ud-
kommer der 2 Hefter om Maaneden, i
Sommermaanederne Juni—September
1 Hefte om Maaneden. Med Hefte 20
følger et Kunstbilag til Abonnenterne.

Teatret vil som sædvanlig bringe
utallige Billeder fra vore Sceners Ny-
opførelser med ledsagende Tekst af
Landets kendteste Skribenter, blandt
hvilke Forfatteren Peter Nansen ligesom
i Fjor har tilsagt sit Medarbejderskab.
1 Hefterne vil ligeledes findes Rubriker
for Teaterhistorie, Teaterlitteratur, Tea-
termoder og Musik.

Abonnementsprisen er 50 Øre pr.
Hefte, Prisen for enkelte Hefter er
derimod 75 Øre.

Abonnement, der er bindende for
hele Aargangen, kan tegnes, og Prøve-
hefte leveres gennem enhver Boglade,
eller ved Henvendelse til Teatrets Eks-
pedition.

eN kd
ng
,
Luv
TESTET YS
ie 939)
ASSENS DST

3

m
SKIK

rr, ran 1 NÅDE mv 7, FR. VENS gr PN NÅ ar sen
Kj
SSL TET TIT TET TIT TKT DIKT

OKTOBER 1912 Redaktør: CARL BEHRENS. Udgiver: VICTOR LEMKOW XII. AarG. Herre 2

Fotograferet i
Det kgl. Teaters Direktionsværelse
specielt til
Tidsskriftet «Teatret» af
JULIE LAURBERG & GAD

| DR. MANTZIUS' AFSKEDSORD

FRA DET KGL. TEATERS SCENE, SØNDAG DEN 209. SEPTEMBER 1912.

Efter autentisk Referat.

EG har i lang Tid set hen til denne Aften som til en Befrielse — en Befrielse
fra megen Kval og megen Møje. Men nu da Øjeblikket er der, det, som jeg kun
havde længtes efter, nu gaar det mig, som det saa ofte gaar: der træder Følelser

= til, som jeg ikke paa Forhaand havde regnet med; idet jeg nu staar overfor Dem,

gribes jeg af Følelsen af Vemod.

Ikke saa meget Vemod ved at skilles ved min Kunst, thi den kan jeg have Lov til at

vedblive at elske, selv om jeg ikke længere udøver den.

Endnu mindre Vemod ved at forlade min Stilling, thi den har jeg — ærlig talt — aldrig elsket.

En stor, afdød Kunstbroder ytrede sig en Gang til Jens Baggesen paa følgende Maade
om sin utaknemlige Post: «Af alle tænkelige Bestillinger er kun én ubehageligere end den
at være Skuespiller — den nemlig at være Teaterdirektør. Al være begge Dele i én Person
overgaar næsten al menneskelig Taalmodighed».

Det har langi overgaaet min — der ganske vist heller ikke er mere end menneskelig.

Nej, den Følelse af Vemod, der griber mig, er Vemoden ved for sidste Gang at staa
over for Dem, Følelsen af, at det Baand, der har knyttet mig til Dem, nu om et Øjeblik
uigenkaldeligt skæres over.

En Skuespillers Kunst er intet, hvis den ikke vinder Forstaaelse hos hans Publikum.
Han kan ikke, som andre Kunstnere, vente paa Forstaaelsen til senere Tider, han maa
nødvendigvis have den med det samme. Den Forstaaelse og den Anerkendelse, som min
Kunst har trængt til, den har De altid — eller næsten altid — ydet mig. Jeg kan sige,
at min Kunst og jeg selv aldrig var blevet til det, den blev, uden Dem. — Jeg ved, at jeg i
mit Teaterliv har skaffet mig mange Fjender, men jeg tror ogsaa, at jeg har vundet nogle
Venner, og jeg tager næppe fejl i, at en Del af Dem, som her i Aften er til Stede, hører
til de sidste. Til Dem siger jeg: jeg er bedrøvet over at skilles fra Dem, men jeg er glad
ved at kunne lade de sidste Ord, jeg siger fra denne Scene, være en inderlig Tak til Dem.

É. EB]

DA JEG VAR I PARIS...

Eftertryk forbydes

"æg Paris var jeg for at gaa paa Komedie der intet at se af Interesse. — Jeg havde An-
(| og for at købe et Automobil. Formid- befalingsbreve med fra Brødrene Brandes til
i SÅ dagen tilbragte jeg paa Fabrikken og forskellige franske Forfattere og Teaterchefer og
KÆSON Aftenerne i Teatrene foran og bagved Direktører, og hvor jeg kom med Brandes” Navn,
Lamperækkerne. blev Dørene slaaet op paa vid Gab, og jeg blev
Gud forbarme sig, hvor de spillede kedsom- modtaget med aabne Arme og en Elskværdighed
meligt og uden ethvert Geni — den ene af mine og Tjenstvillighed, som var aldeles overvældende.
Rejsefæller faldt i Søvn i Logen i Odéon, me- Jeg har aldrig førend ved denne Lejlighed
dens jeg selv bogstaveligt talt sov den halve haft rigtig Indtryk af, hvilken Betydning Dan-
Aften bort i Théåtre Francais paa selve Chefens mark og nogle af dets Mænd har i Udlandet,
Plads. Jeg havde glædet mig til at se Guitry og hvilken Klang disse Navne har i alle disse
i DP Assaut, men han var rejst til Sydamerika fire forskellige, for os andre helt ukendte Verdener.
Dage, før jeg kom; og naar undtages det Rein- Det, jeg særlig vilde opnaa, var at lære franske
hardt'ske Gæstespil, som altsaa var paa Tysk, og Skuespillere, Forfattere og Teaterfolk at kende,
hvor Reinhardts Geni lyste fra Scene til Scene og studere Teatrenes Mekanik, og dette opnaaede
og fra Akt til Akt, og saa en lille Pige paa 12 Aar, jeg i fuldeste Maal.
som spillede Louison i Malade imaginaire, var Man har almindeligvis et vist dunkelt Indtryk

ze

T

af, at man blot forsynet med en høj Hat frit kan
bevæge sig bagved alle franske Teatres Kulisser
i Skuespillernes og Aktricernes Paaklædnings-
værelser — dette er en stor Misforstaaelse. Paa
Théåtre Frangais og den store Opera er det
enkelte Udvalgte tilladt at færdes paa alle disse
mystiske og ukendte Steder, men alle andre
er det — navnlig paa Privatteatrene — næsten
under Dødsstraf forbudt at komme nærmere end
til Lamperækken. Dog ved
Brandes” Navn fløj alle Døre
op med et Smæld som ved et
Trylleord, og den stadig til-
bagevendende Sætning hos
alle lige fra Jules Claretie til
Undermaskinmesteren paa
Varietées var, naar jeg ytre-
de min Forbavselse over al
denneVelvillie: Ta" Men,
kære” Herre, nåar De er
saaledes anbefalet. —

Der gik en stor Udstyrs-
operette, Orfeus i Under-
verdenen, paa Théåtre des
Varietées. Jeg henvendte
mig om Formiddagen hos
Portneren i en lille Smøge
bag Teatret med et Brev
fra Georg Brandes og den
franske Forfatter de Cail-
lavet i Lommen, for at faa
Instruktøren i Tale, men
selv dette beskedne For-
langende viste sig at være
næsten ugørligt — dog til
sidst lykkedes det mig at be-
væge Portneren, og næppe
havde jeg talt i 2 Minutter
med Instruktøren, førend alt
var i Orden. Jeg stillede
saa Kl. 8 om Aftenen i Kjole og Stok og min
sammenslaaede høje Hat paa Scenegulvet hos
Overmaskinmesteren, som var bleven attacheret
mig, og efter at jeg gennem Hullet i Fortæppet
havde set, at mine to Rejsefæller havde taget Plads
i Parkettet, afventede jeg roligt Slagets Gang. —

Tilskuerpladserne i alle franske og udenland-
ske Teatre er vel forskellige fra vore, men Gud
forbarme sig, hvor alle Teatre ser ens ud bagved;
jeg følte mig midt i den fremmede By med et
Slag ganske som hjemme. Det var, som jeg igen
var paa Dagmarteatret eller Det kgl.; de samme
slidte graa Trapper, det samme Støv og Snavs

alle Vegne, det samme flossede Fyrretræsgulv,
de samme gasforgiftede, blege, forvaagede Ma-
skinfolk, de samme Kulisser, muntre og spraglede
udadtil, men graa og triste bagpaa, de samme
enorme Brandstiger og de samme urokkelige
Brandmænd. Nu kom de første Statistinder ned
fra Paaklædningsværelserne — jeg tror, der op-
traadte 300 i Stykket — i slidte, afjaskede,
taabelige Gevandter med Pailletter paa, og med
Bunker af grovt Kineser-
haar, som var farvet gult og
sat op i græske Bukler, paa
Hovedet. Franske Teater-
folk har en Mani for lyst
uægte Haar i alle forfærde-
lige Nuancer. Saa kom der
nogle lange, søvnige Stati-
steri fjollede græske Dragter
og med lyserød Sminke i
Ansigtet, saa kom der en
lang, kæmpehøj, fordrukken
Skuespiller, som spillede
Mars, saa kom Venus, det
var Direktørens Kone, jeg
husker ikke mere hvad hun
hed, hun havde intet Talent,
men hun havde engang væ-
ret smuk, nu var hun tyk og
indsnøret, med Furer under
Øjnene og en rød Paryk;
saa myldrede der med Sta-
tister og Statistinder, alle i
de samme forjaskede, snav-
sede Gevandter og nogle
Statistinder, ganske nøgne
i Trikot, daarligt skabte,
med tykke Knæ og brede
Hofter. De skulde bruges
som Karyatider til at bære
Hvælvingen over Jupiters
Trone; saa kom den gamle Guy, som spillede
Jupiter, ondskabsfuld og slagfærdig og neder-
drægtig, som kun en gammel Skuespiller kan
være det, glimrende menneskeligt begavet og
samtidig melankolsk; et Øjeblik efter hørte jeg
ham, da Forestillingen var begyndt, indflette i
Jupiters Replikker paa den mest komiske Maade,
medens han fortvivlet saa op i Suffitterne: «Ak
Gud i Himlen, er dette Sjov passende for en
gammel Mand i min Alder». Saa kom Prince
ned udklædt som Pluto; han havde et storartet
amerikansk Ansigt med en smældende Opstop-
pernæse og et Par muntre, kloge Øjne, elsk-

Julie Laurberg & Gad phot
Johannes Poulsen, Privatbillede 1912

er ges

værdig og indtagende. Saa ringede Regissøren,
og Maskinmesteren slog i Gulvet, og der blev
mørkt, og netop som Tæppet skulde gaa, kom
en lille Skuespillerinde, som spillede Amor, hop-
pende og flyvende ned ad Trappen til Scenen.
Køn var hun ikke, og ganske nøgen var hun,
blot med en lille gennemsigtig lyserød Silke-
skjorte og Vinger paa den bare Ryg; hun før hen
og smækkede det ene Ben op paa en Brandstige
lige op i Næsen paa den lange fordrukne Mars:
«Bind min ene Sandal i en Ruf», raabte hun,
medens hun. selv ordnede de sidste Krøller, og
netop som Mars var bleven færdig med de sidste
Bændler, hoppede hun fra Brandstigen gennem
Kulissen fløjtende og kvidrende ind paa Scenen.

Maskinmesteren tog mig nu ved Haanden
og ledte mig ind i en Loge, hvorfra jeg kunde
overse Scenen; alle Guder hvilken Forandring!
Som ved et Trylleslag var alt og alle forvandlede.
Scenen laa badet i det skønneste straalende Sollys,
Statistinderne var dejlige og velskabte med det
dejligste lyse Haar og i skønne, lette, farvede
Silkegevandter, og da Forestillingen kulminerede
i Plutos Modtagelse paa Olympen og Gudernes
Rejse til Underverdenen, var det som den skøn-
neste straalende Drøm. Venus kom ind liggende
i sin Perlemors Muslingeskal, ung og pragtfuld
og nøgen med sit dejlige Haar — som dryppende
Blod, Diana sejlede over Scenen paa sin skin-
nende Halvmaane, og Amor flagrede afsted mellem
lyserøde Roser og Sommerfugle, yndig og skælmsk
og nøgen og forførende; og Jupiter sendte Lyn
og Torden fra sin Trone, omgærdet af de skøn-
neste nøgne Karyatider af lyserødt gennemsigtigt
levende Marmor. Dette var mere, end jeg var
vant til, men da der jo ikke godt kunde være
Trolddom med i Komedien, faldt det mig ind,
at det maatte være Belysningen. Jeg gik ind igen
paa Scenen og gav mig til at studere alle Herser
og Ramper, og her fandt jeg Hemmeligheden.
Jeg fik fat i Instruktøren og udtalte min For-
bauselse, og han saa smilende påa mig og sagde:
«Ja, kære Herre, hos os er det Belysningen, som
gør alt», og han havde Ret. Medens vi f. Eks.
paa Det kgl. Teater har ægte Kostumer af skønne
kostbare Silkestoffer, og Folk meget ofte af et
net og velskabt Ydre, har vi til at stille disse
Herligheder i det rette Lys kun et i Forhold
til det store Rum meget ringe Antal og meget
smaa Kultraadslamper (16—25 Lys Lamper), og
da der næsten altid bruges kridhvide og grønne
og et ringe Antal røde Lamper af en gemen
kold, rød Farve, saa opnaar vi, at vor Belysning

i Es

altid er graa, kold og mørk og lidet flatterende,
hvilket atter bevirker, at de ægte skønne Silke-
stoffer ser ud som daarligt farvet Shirting, og
at Rynker hos Damer, som ikke netop er 20 Aar,
ser ud som mørke Furer skaaret i Træ med en
Kniv. — Her paa Varietées ligesom paa Théåtre
Frangais og Operaen og de fleste franske Teatre
var Herserne og Rampen dobbelte, saaledes at
der f. Eks. i Rampen sad 3 Rækker 50 Lys Lam-
per, hvor vi har en Række 25 Lys. Dette Antal
Lamper bestod af en Blanding af lyserøde cham-
pagnegule, abrikosfarvede og stærkt rosarøde
Lamper, som sammen med et meget ringe Antal
hvide matte Lamper gav det normale Lys, grønne
Lamper benyttedes kun til Nat og Maaneskin.
Dernæst var der lyserøde og let gule men aldrig
hvide Sole paa Broerne, ligesom der var fulde
Ramper bag alt opstaaende paa Scenen; derimod
var Lyskastere og simple tyske Projektører fra
Galleriet eller Prosceniet banlyste. Paa den store
Opera drev de det ogsaa til foruden de nævnte
Farver i Rampen, at have dybtviolette Lamper,
Som sammen med det grønne Lys og en vigende
Maane gav en vidunderlig Nattestemning og nogle
dybtbiaa pragtfulde Natteskygger.

Nu nærmede Forestillingen sig sin Afslutning,
Tæppet faldt, fra Salen lød den kendte Plaskregn,
jeg vekslede de sidste elskværdige Ord og
Haandtryk med Brasseur, Prince og Gui og
Damerne. Belysningen blev taget bort, Fortryllel-
sen var borte, alt var igen graat, støvet og trist.
Skuespillere og Statister flygtede skyndsomst
til alle Sider i deres afjaskede Dragter, hver
kun tænkende paa og pludrende om sine egne
Smaasorger, Smaabekymringer og Smaaglæder
hjemme fra, Maskinmesteren og jeg stod alene
tilbage paa den øde, triste Scene — jeg sagde
Farvel og gik op paa Brasseurs Værelse for at
takke ham og Instruktøren.

Jeg havde sat mine to Rejsefæller Stævne
nede i Forhallen og traf dem der noget senere,
ophidsede og betagne og ulykkeligt forelskede
i al denne kvindelige Skønhed og Pragt. De
var forbavsede over min Kulde og Mangel paa
Betagethed. Hvad jeg saa sagde, saa” de lige
ulykkeligt forelskede ud af Øjnene, og jeg kunde
kun, medens vi gik hjem, trøste dem med det,
som den svenske Præst sagde til Menigheden:
«gråter inte, kåra barn, det torde alt sammans

vara lågn».
AE SETE aA

$

Julie Laurberg & Gad, phot

JOHANNES POULSEN I «DER VAR ENGANG —»

John Rhead (Johs. Nielsen) Ned (August Liebman) Fru Rhead (Mathilde Nielsen)

Sam (Henrik Malberg)
Hvad er det, Gertrud? En Rebus?

Ned:
Gertrud:
Ned:

Paris!

Overrejsen!

Den har saa sandt ikke tabt sig paa

«Milepæle», I. Akt (1860)

Georg Lindstrøm phot

Gertrud Rhead (Ellen Rindom)

TO LYSTSPIL — DANSK OG ENGELSK

terspørgsel
efter Lyst-
spil — det

lyse, lette, det, som
kræver mindst Efter-
tanke og Hovedbrud
foretrækkes af Publi-
kum og følgelig ogsaa
af Teaterdirektørerne.
Den, der i vore Dage
kunde genskabe Vau-
devillen, vilde blive
en holden Mand, selv
om han næppe naaede
mange Linjer i Litte-
raturhistorien.
Sommervarme var
egentlig en saadan ny
Vaudeville, men des-
værre havde Poul
Nielsen narret os for

Tonny:

Holger:

Georg Lindstrøm phot.

Holger Hansen (Carlo Wieth) Tonny (Agnes Thorberg Sommer)

Du maa tro, at jeg har overvejet det meget nøje og meget omhyggeligt.
Og jeg vil nu spørge Dig, om Du ikke vil være min Mand?

Hvad er det, Du siger? Din Mand? Nu har jeg min Salighed — sidder
Du der og frier til mig?

«Sommervarme», I. Akt

Hg: ==

Sangene. Nogle friske
og fornøjelige Sol-
skins- og Sømandsvi-
ser vilde have klædt
hans Lystspil, der
mest af alt var en
«Duft», hurtig opsu-
get og lige saa hurtig
glemt, men elskvær-
digt og studentikost
og klædeligt baade for
Folketeatret og dets
Skuespillere, som,
uden at nogen ved en
særlig markant Præsta-
tion hævede sig over
Ensemblet, viste, at
Instruktionen havde
været omhyggelig, og
Viljen til at føre Styk-
ket frem til Sejr den
bedste.

(CI6T) J4V "III f<orædafrw >» erdæuy fjassøjdo pod sopjey ng %ap ip aq :peaya4 uyqof
(asnely oalfeyen) [en W
(Zulpul / IWaU10)UV) ÅOUEN (uas[olN "sqof) peayy uyof
(1pmuyos 119904) 1sInq4U0W pio7 (Wopury puaAg8) plieyoary (uasjnogq 324Ja131ewW UuaJey) aS04 (wopulq U21[9) prog (uasd] [Ipog) Afnug

oyd møsspuv] 24024)

Georg Lindstrøm phot.

Herbert (Johs. Meyer) Bella (Agnete Blom) Holger Hansen (Carlo Wieth) Scott (Wm. Bewer) Emanuel (Rassow)

Fru Sejersen (Ingrid Smit) Tonny (Agnes Thorberg-Sommer)

Fogh (Richard Christensen) Fru Biilow (Dagmar Orlamundt)

Scott: Nu maa Du spille mig sætte et glad Ansigt op, naar Du ser Seiersen, Jane!

«Sommervarme>», III. Akt (Slutningsscenen)

Det kgl. Teaters tidligere Instruktion er ud-
vandret til Privatteatrene. Medens Professor
Einar Christiansen havde Æren for den tiltalende
Ramme, hvori Sommervarme fremtraadte, havde
Julius Lehmann varetaget den fordringsfulde
Iscenesættelse af Bennets og Knoblauchs Mile-
pæle paa Dagmarteatret. Vor Spaadom fra i
Foraaret om, at den, der en Gang har set ind
i Teatrets fortryllede Verden, ikke slipper ud
igen, er da gaaet fuldkommen i Opfyldelse.

Det engelske Lystspil Milepæle er ved sin
Skildring af tre Slægtleds Lighed i Fordomme
bleven en Verdenssucces. Det har den uvur-
derlige Egenskab, at det paa en Gang vækker
Tilskuernes Latter og Graad — de faar samtidig
at se, baade hvor «herligt vidt» de selv har
bragt det i Elektricitetens og Verdensfredens
Tidsalder, og hvor langt de alligevel staar til-
bage — alt med en kildrende Fornemmelse af,
at «Fablen fortælles om Dig selv».

Hr. Johannes Nielsen spillede en Olding med
rørende Humor, Fru Ellen Rindom en resigneret
Gammel-Jomfru med Stemningsfuldhed. Og
stemningsfuld var hele Forestillingen, Lomme-
tørklæderne kom i Bevægelse, Successens Vinge-
sus hørtes gennem Teatret.

5 | re

lillgag

lii”.

Georg Lindstrøm phot.
Fru Bilow (Dagmar Orlamundt) Scott (Wm. Bewer)
Scott: Kunde De slet ikke tænke Dem Muligheden af,
at De en Gang kunde blive tjent med at tage mig?

«Sommervarme», III. Akt

)
7

N

AO SX

SSL

|
[

==

JVYUL nj
PEEL VVS 2:

£uuvy3

Redaktør: CARL BEHRENS.

Holch: Kommer De hjem til mig?
Fru Maja: Ja.

”, Fm VØ ”, SÅLØ
TT TET TKT TKT TKT PKT TS

en 2 BRED RR

== FNS or re NAS TE SAFT FYNS RR VA ar VANS ØR
SR T IT TET TET TIT TT TE

ØR SSD ØGE,

Udgiver: VICTOR LEMKOW

Georg Lindstrøm phot.

ARAngr nn
SON

er,
ant
AØLø

SAD REE

onnane

gran

£, w
sø

Sevs 432,

XII. AarG. HEeFrTE 3

ES RH

Hans Holch (Adam Poulsen) Fru Maja (Betty Nansen)

Holch: Hjem til mig? I mine Stuer . .i mine gamle, røgfarvede

Stuer .. med Ole.. og Hængelampen ..
Tapeter.. De? .. Kommer De hjem til

og de grimme
mig?”

«Fru Majas Hævn», III. Akt

Else (Nathalie Krause)

Fru Maja: Jeg har faaet min Hævn! Hvorfor
skulde jeg saa blive længere!

UN ma: É…
AM mand HE

ik

Georg Lindstrøm phot.

Fru Maja (Betty Nansen)

«Fru Majas Hævn», V. Akt

FRU BETTY NANSEN

RU BETTY NANSEN har som Fru Maja gen-
f| erobret sit københavnske Publikum —
BA og med Rette: hendes tekniske Kunst-

GS færdighed har aldrig udfoldet sig mere
raffineret, og hendes Kvindehjerte aabenbarer
sig samtidigt saa rigt og varmt som nogensinde.

Fru Nansens Udførelse af Fru Maja falder i
Virkeligheden i to adskilte Dele, der kan føres
op lige til hendes første Roller. I de tre første
Akter er hun den overlegne Verdensdame, sikker
i sin Fremtræden, sikker paa sin Sejr, hun stoler
paa sine raffinerede Midler, og samtidigt slaar
hun saa at sige bagud: hun viser sig som Datter
af det farende Folk, hun bliver Gamin (man
mindes her hendes allerførste Rolle Dora paa

Casino), og netop derved sine fødselsfine Om-
gangsfæller overlegen. Saa kaster Fru Maja, da
Elskovsfølelsen har besejret Hævnlysten, i Slut-
ningen af 3die Akt den forfinede Ham og bliver
Kvinde, helt og enkelt Kvinde: hun giver sig
hen i stormende Kærligheds-Jubel, hun skænker
Hans Holch al Livets Lyst, og saa, da hun op-
dager, at hun er en Sten paa hans Vej til Magt
og Ære, ofrer hun sig selv og sletter sig ud af

hans Tilværelse (man erindrer her hendes første
Rolle paa Det kgl. Teater, den stille Martha i
Samfundets Støtter).

Maaske vil Fru Nansen ved en Krystallisering
af denne Selvofren en Gang naa sin Kunsts
Toppunkt som «Moder»; dog i Stedet for at
fortabe sig i Fremtidssyner vil vi nu alle mødes
i Glæde over, at hun er vendt tilbage til den
danske Scene.

Å” kære Fru Betty Nansen! Hvorfor blev
De en Komet i Stedet for en Fixstjerne,

De, som faar en til at glemme, at det er en

Teaterhimmel, man skuer op imod!

Dan Super

18 —

"1oyd møsyspuvr] 2402£)

SVT
(pruyog 119qo04) ulgnyog
(uasuenysiyp snwsey) uaqAJ "A

«UAÆH sefew nIq»

lap ng sty uvpsoAy
farjeq "uayeporn) jYÅ1 Uu3A9Jq Ja ng 3044 "ajeq UaW (3N
jol gig 2p%u9A af 'stagigameu 'ef gåig ap 142 ged :elew ng

(U3SUYN ÅWoag) efew niy

(uasjolN oplryew) esrT

(Zloqlew YluoH) pive3sjeg oJleq

hk |

Ry NANSENS Kunst kan lignes ved det Baand,
hvormed Fenrisulven blev bundet. Det var
gjort af seks Ting: Af Kattefjeds Lyd og af
Kvindeskæg. af Bjergets Rødder og af Bjørne-
sener, af Fugles Mælk og af Fiskes Aande.

Thon ber

DE er desværre kun et Tanke-Eksperiment —

men hvilken scenisk Kunst vilde Det kgl.
Teater ikke kunne yde, hvilket Repertoire vilde
det ikke kunne gennemføre, hvis Fruerne Betty
Hennings, Anna Larssen og Betty Nansen var
knyttede til den Skueplads, der dog altid burde
kunne samle vore ypperste Skuespillere og Skue-
spillerinder.

Fru Betty Hennings har, siden hun forlod
Det kgl. Teater, ved sine forskellige Gæstespil
vist, at hun fremdeles staar i sin fulde aandelige
og legemlige Kraft.

Fru Anna Larssen vilde paa Det kgl. Teater
kunne faa kunstneriske Opgaver, der lige saa
lidt maatte synes at kunne komme i Strid med
hendes religiøse Overbevisning som det Reper-
toire, hun benytter ved sine offentlige Oplæs-
ninger.

Fru Betty Nansen endelig vilde vel paa Det
kgl. Teater neppe tjene sin Kunst mindre ved
f. Eks. at spille i Shakespeares Lystspil eller i
Bjørnsons og Ibsens Skuespil end Aften efter
Aften paa Rundrejse hjemme og ude at optræde
i én og samme Stjernekomedie.

Er der ikke noget usigeligt trist i, at vore tre
Største nulevende sceniske Kunstnerinder, der
Haand i Haand vilde kunne kaste den rigeste
Glans over Det kgl. Teater, enten hører Privat-
livet eller andre Scener til?

ror ED

D' jeg endnu ikke har haft Tid til at se Fru
Nansen i hendes ny Glansrolle, kan jeg
ikke indflette min Stemme i det hyldende Kor,
som hendes længe ønskede Genoptræden paa
Scenen har fremkaldt.
Men jeg ved jo uden det, hvad hun som
Kunstnerinde er værd. ;
Hun er efter mit Skøn af dem, der ikke kan

udfolde alle deres Kræfter, naar hun ikke føler
sig i Kontakt med Publikum, ikke møder for-
staaende Sympati. Lader Publikum hende i
Stikken, bliver hun kold og formaar ikke at
pive sig- hen.

Heldigvis har jeg mange Gange set hende
fuldt vurderet. Blandt de Aftener, jeg klarest
mindes, er der to, den, hvori hun spillede Ag-
nete i Amalie Skrams Skuespil, og den, hvori
hun spillede Tora Parsberg. Hun var lige sjæl-
fuld som den fornedrede Kvinde og som den
dronningligt stolte. I begge Roller trængte hun
ind til det inderst menneskelige, det dybest
kvindelige, i Kraft af umiddelbar Erkendelse og
af Erfaring, sammensmeltede til et.

SUPER

REN NANSEN har blandt mange værdifulde

kunstneriske Ydelser givet to, der synes
mig særlig interessante, fordi de betegner de
yderste Modsætninger af hendes kunstneriske
Formaaen, næsten er som to Poler i hendes
artistiske Temperament. Det er Tora Parsberg
og Agnete.

I den første Skikkelse al Stoltheden, al Sjæ-
lens Fornemhed samlet, og bag det stærke og
elegante Ydre et Kvindehjerte, der banker i
Længsel efter at sige den ganske Verden Farvel
og trække sig tilbage til en stille og ensom Lykke.

I den sidste Nedværdigelsen, Ydmygelsen,
Selvforagten og Følelsen af at nu lades alt Haab
ude, fremstillet med en intens Styrke.

Naar Fru Nansen i sit Spil dukker under i
Inderlighedens stille og dybe Strømme, strømmer
ogsaa Inderligheden ud mod hendes Publikum.
Det er en Kræfternes Omsætning, hvis Love
vi ej formaar at gøre os klar. Men vi føler, de
ubønhørligt hersker over os. Og Fru Nansen
selv har vel følt det allerstærkest.

F2

Atli

D' den purunge Frøken Betty Miiller debu-
terede som Victorien Sardous Dora, sagde

de Kyndige: Den lille Pige har Talent, men

hun kommer aldrig videre, thi hun kan alt.

ONE

Cis

BPS

B.21 Of

regn

Tegning af Gerda Ploug Sørenfen

Cil Betty Xanfen

&" Kamé i Afusling ffaaret:
Alfhilds Hoved, blegt og ffønt
med en Glorie om Åaaret,

adeligt paa Aalfen baaret. —

En Kamé i Afusling ffaaret.

J Paftellens farver dragen

løfter AHarlefin fin Brir,

vittig, lyftig og forflagen

med et trodfigt Træf om Hagen. —
J Paftellens Sarver dragen.

paa hendes Sfødfelsdag 19. Marts 1901.

Wiejslet und af Ufarmorftene,
Ren og ftreng i Liniens Fald,
ftolt, førgmodig, ftærk og ene
under Loven ftaar Helene. —
Ufejslet ud af Warmorftene.

Taf for hvert et ædelt Billed":
Uiarmor, Sarver og Kamé,

fom De os for Øje ftilled”,
£iniens Sfønhed, Sarvejpillet. —
Tat for hvert et ædelt Billed”.

OA msg

Alfhild i Kampene i Stefan Borgs Hjem”, Harlefin i ,,Harlefins Ømvendelfe” og Helene i , Under £oven” er tre af Sru Wanjens Roller i 1901.

Hun var et teknisk Vidunder, et precocious
child.

Jeg saa hende den anden Aften, hun optraadte;
den tredie Aften maatte hun sende Sygemelding.
Hun havde som den forfulgte og uskyldigt mis-
tænkte Dora kastet sig i Gulvet med en saa
ustyrlig Energi, at hun havde saaret sit Ansigt.

Fru Betty Nansens Stræben har været at
komme bort fra alt det, Frøken Betty Miller
kunde, at afryste sit Overmaal af Teknik og
vende sit Blik indefter. Hun har dæmpet sin
Stemme og gjort sine Gestus mindre; hun kaster
sig ikke mere i Scenegulvet — men hendes Øjne
genspejler en Verden. Ogde Saar, hendes Kunst
senere har slaaet hende, har været dybere og
smerteligere end det første bogstavelige.

To Sæsoner har hun nu levet udenfor Tea-
tret. I den Tid har hun glemt de sidste af Fagets
udvendige tricks. Og derved er hun naaet op
til Bjergets Tinde.

haagem Falkervterh .

Breaks aser kan være dannede og kul-
tiverede, kundskabsrige og energiske, og
hvad hjælper det! Ved Værdsættelse af en Kunst-
nerindes Menneskefremstilling — for saa vidt
hendes Kunst da bevæger sig paa det erotiske
Omraade — maa der først og fremmest spørges:
Er hun Skæbnekvinden eller er hun det ikke?
Besidder hun i selve sit Væsens Grund Udtryk
for det Uforklarlige, det Uransagelige, det My-
stiske, der formaar at drage Manden bort fra
hans afstukne Bane og faar ham til at begaa de
Galskaber, de Livets store Dumheder, som be-
reder Lykken cg Ulykken i den samme hidsende
Drik? Har hun det, da lige meget med Fejl og
Mangler — hun har Magten over Sindene.
Betty Nansen ejer denne indre Glød, som
tænder. Ak, at den er saa sjælden i vor Scenekunst.

M" Fru Betty Nansen ikke er Skuespiller-
inde for Kvinderne endnu mere end for
Mændene? Naturligvis virker hun med sin skønne
Ejendommelighed ogsaa stærkt paa os stakkels
Mandfolk. Men det er ligesom om hun paa visse
Punkter — hvor Mændene maaske har vanske-
ligere ved helt at værdsætte hende — trænger

dybere ned i det særligt kvindelige Naturel og
afslører det mere hensynsløst, end nogen tidligere
dansk Skuespillerinde har gjort. Det lidt lune-
fulde Forhold, hvori hun en Tidlang har staaet
til dansk Teaterpublikum, lader sig maaske bedst

forklare heraf.
SER pr

I et spøgefuldt Interwiev har Fru Betty Nansen

for nylig sagt, at hendes Spil som Fru Maja
nok skulde tvinge mig til at gøre Afbigt for
mine formastelige Udtalelser om, at Skuespil-
kunsten er en underordnet Kunstart.

Skal jeg virkelig knæle?

Ja — for hende! I denne Rolle!

Men ellers?

Naar jeg har kaldt Skuespilkunsten for under-
ordnet, mener jeg dermed det naturlige og selv-
følgelige, at den ikke er saa oprindelig som de
andre Kunstarter. Dens ydre Virkning beror
paa den samme Udfoldelse af Teknik, — men
dens Udspring er ikke saa fri som deres, fordi
den er afhængig af noget, som ikke Skuespilleren
selv, men som Forfatteren har skabt: Rollen.

Hvis nu Fru Nansen som Fru Maja kun
havde sejret ved en fænomenal Beherskelse af
alle sin Kunsts ydre Virkemidler, — hun havde
alligevel ikke overbevist mig. Men det blev jo
til mere: Rollens Aand blev hendes, Ordet blev
Kød og levede i hende, — derfor skabte hun
med samme Frihed, som den digteriske Fantasi.
Rollen blev kun en beskeden Anledning dertil,

Georg Lindstrøm phot.
Fru Maja (Betty Nansen) Hans Holch (Adam Poulsen)

Hans Holch: Jeg rejser med Dem!

«Fru Majas Hævn», V. Akt

FESD æn

nn

var kun en Gnist, der slog over i hendes Sjæl
og tændte den.

Dette ses kun sjældent paa Scenen, men
naar det sker, bøjer vi os i Hyldest.

(8/ÆR Free

T" Fru Betty Nansens Navn er knyttet alle det
danske Sprogs Superlativer. De har brust
hende i Møde Gang paa Gang — de klinger
i Øret, naar man tager Pennen, og hvert et Ord,
man vil skrive, synes fattigt og banalt.

Jeg frembærer derfor kun min Tak og min
Beundring for Fruens Kunst.

me
ms AZ |

Betty Nansen ser jeg den store Personlig-

gørelse af moderne dramatisk Kunst. Frem-
for nogen anden beviser hun den bestandige
Sætning, at Scenen er Skuespilleren — ikke
Skuespillet, ikke Milieu, ikke de mange andre —,
men kun den ene, der evner at samle Drama
og Milieu og alt det meget andet i sit Væsen

Robert: De, Hr. Baron, som ønsker at blive Medlem af Familien, vil De ikke foreslaa et Tal?

Paraigneaux: Ja, det er godt, Hr. Familiemedlem, værsgo”, hvor meget.

og at være den, fra hvis Sjæl Idé og Baggrund
tilbagekastes med ny og mere levende Kraft.
Naar jeg i Tanken gennemgaar, hvad jeg har
set af scenisk Kunst, forener alle Indtryk sig
om en, om den der alene var, den der samlede
alt i sig. Saaledes husker jeg — tidligst Dora —
den Aften, da en ganske ung Skuespillerinde for
mig var som den første Udløsning af Scenens
bundne Kraft — og nu i de senere Aar, Tora
Parsberg og Ovidia og maaske tydligst af alle,
mest typisk i sin lidelsesfulde og dybt kvinde-
lige Storhed: Agnete. Paa Scenen er det alene
Skikkelsen, der lever — og huskes.

4027=

EG synes Fru Nansen spiller saare skønt, og

det vilde være mig som sikkert alle andre
kunstinteresserede en stor Glæde, hvis Fruen
blev knyttet til et københavnsk Teater, men Fru
Maja er mig imod.

Å < g sk
pE ESTER,

Georg Lindstrøm phot,
Baron Houzier (Johs. Meyer) Robert Valtier (Holger Reenberg)
Paraigneaux (Wm. Bewer)

«Den nye Sekretær», II. Akt

—

Fedosia (Doris Johannessen) Korablewa (Victoria Petersen)
Den Pukkelryggede (Laura Mogensen)

Nolken é&> Petersen, Aarhus, phot.

Rødtop (Marie Berthelsen) «Opstandelse», II. Akt

Katarina (Christel Holch)

AARHUS TEATER

Opstandelse

(| ARHUS TEATER har faaet en solid kunst-
øm nerisk og pekuniær Succes paa Ba-
KYASA M tailles Dramatisering af "Leo Tolstojs
fax] Roman Opstandelse, som i 1904 gik
paa Det kgl. Teater.

Aarhusbladene roser Iscenesættelsen og frem-
hæver især Fru Christel Holchs Spil i Katarinas
Rolle; saaledes skriver «Jyllandsposten»:

«Sceneinstruktionen havde gjort sit til, at der
kom Livets Farve over de brogede og stærke
Billeder. Scenen i Edsvornerettens Forsamlings-
sal var sat særdeles livfuldt op, om end med lidt
for stærk farcemæssig Betoning. Helt ypperlig
var Fængselsscenen. Der stod et Gus af Fattig-
dom, Nød og Elendighed ud fra disse pjaltede,
af de forfærdeligste Laster prægede unge og
gamle Kvinder, der som Tøjbylte laa henslængte
paa Gulvet.

Og som Katarina fejrede Fru Christel Holch
en stor Triumf. Der er den ægte umiddelbare
Skuespillerbegavelse i hende. Den store, betyde-
lige Rolle gennemførte hun med en scenisk
Kunst, der med Rette vakte stærkt Bifald».

se y FRR

Nolken &> Petersen, Aarhus, phot.
Nekludorff (Gunnar Sommerfeldt)
Katarina (Christel Holch)

«Opstandelse», V. Akt

ad
Ø
e%

i TÆT TÅ æ— i> FT,

19
vtvuvss 93
”
ON

Q
3
5:
k/

”

IE

LT > TF

53;

>

DET TREK TIET TKT IT

TIE T -=% sms [XT TE
IL ITÆL == [CS >

sner

J
s39i
ss SØ NINN

FNS NN DN,
SÅ

on
ar

FN
in
SAT
SLS

i

rør, TOIIYXET

XY
<3: <a) "<A 8 <3> is: AS ST TT T> Is xT — <T RK

Redaktør: CARL BEHRENS.

" DET KGL. TEATER:

i Nattergalen! Det lyder som en Pa-
radoks, men er alvorlig ment.

&… Sagen er nemlig den, at saalænge
Eand lod Orkestret alene have Ordet, interes-
serede han. Saasnart han begyndte at lade sine

Udgiver: VICTOR LEMKOW

XII. AarG. Herre 4

«NATTERGALEN»

sig en Virtuositet, der kunde præstere Mester-
værket, saafremt et saadant ikke skulde have
mindst ligesaa meget af Aanden som af Haanden.

Det syder og bruser, glimter og flimrer i det
Enna'ske Orkester; man har en Mistanke om,
at der ikke sjældent med langt mindre Midler

Munito (Albert Høeberg)

Kejseren: Fordi Du vogted” denne Skat,
Jeg skaaner Dig, men vid:
fra mine Riger er Du nu
forvist til evig Tid!

Personer synge, gled det ud i Trivialiteter og
Fraser, som man hurtig blev træt af at høre paa.
Forspillet, det lille Stykke «Waldweben» i 1. Akt
(dog helst uden den parodiske Fuglekvidder-
Effekt lige før Tæppefaldet) og Balletmusikken i
sidste Akt, — det viste, at Enna, der altid har
været en af vore mest drevne Instrumentatorer,
i Aarenes Løb paa dette Omraade har tilegnet

Georg Lindstrøm phot

Kejser Ykon (Niels Hansen)
Ydizuma (Tenna Frederiksen)

«Nattergalen», I. Akt

kunde være naaet langt større Resultater, og man
beklager ofte, at Komponisten ved sin Mangel
paa Begrænsningsevne kommer til at forfejle
den dramatiske Virkning. Men «Teater» er der
i dette Orkester; det er udenfor al Tvivl.
Saavidt jeg husker og kan skønne, har der i
Ennas tidligere «store» Operaer, lige fra Heksen,
og navnlig i Kleopatra, været mere «Teater» i

== ØB

on
==
=
pa
=
=
==
==:

Georg Lindstrøm phot.

Ydizuma (Tenna Frederiksen) Tossinari (Lars Knudsen)
Kejser Ykon (Niels Hansen) Giulietta (Karen Oderwald-Lander)
Giulietta: Kun hine Timer regner jeg, «Nattergalen » II. Akt
som bringer Pragt og Fest til Huse. i

Det hele Liv er tomt og dødt,
om ej man lader sig beruse!

Sangpartierne end her i Nattergalen. Jeg siger
med Vilje «Teater», thi dramatisk i dette Ords
moderne Forstand har Enna jo aldrig været. De
store Gestus har hans Musik vel nok i denne
Opera, ligesom i de foregaaende; men de synes
her mindre at være umiddelbare Udslag af hans
Glæde ved at skrive, hvad han synes kan tage
sig flot ud i den givne Situation.

Der er vist gaaet «Europa» i ham; han føler
sig forpligtet til at være dybsindig eller «ejen-
dommelig» som de store Navne derude; og det
er uheldigt; dels fordi det ikke klæder ham,
Naturbarnet, dels fordi de dybsindige og «ejen-
dommelige» Storheder udenlands nu i Reglen
komponerer saa kedsommeligt, at det ikke er til
at holde ud at høre paa. Den rigtige Enna, ham,
der skriver melodisk flydende, uden Krusse-
duller eller søgt Originalitet, genfinder vi i
Nattergalen kun i enkelte lyriske Afsnit, hvor
de Optrædende saa kommer til at synge smaa
sentimentale Romancer! Men det maa jo siges
at være et noget besynderligt Udbytte af en
Operas Musik.

Karakteristiken har aldrig været Ennas Styrke.
Man skulde tro, at en Komponist, der hele sit
Liv igennem beskæftiger sig næsten udelukkende
med at skrive for Scenen, efterhaanden maatte
faa Øjnene op for Nødvendigheden af, at han
i sin Musik giver hver af Operaens Figurer et
særligt Tonesprog at tale. Det er — efter Nat-
tergalen at dømme — enten ikke endnu gaaet
op for Enna, eller ogsaa er han i ualmindelig
Grad blottet for Evne til at udtrykke, hvad han
tilsigter. Faktum er, at hans Personer her synger
i alt væsentligt paa samme Maade — i en underlig
stilløs Stil; det vilde næppe være vanskeligt at
lægge en helt ny Tekst af ganske modsat Ind-
hold under de Noder, Operisterne her har at
synge.

Og de forskellige Grupper, der i Operaen
staar overfor hinanden, og paa hvis indbyrdes
Modsætning den dramatiske og musikalske Virk-
ning skulde bero, — de illustreres i Partituret
uden nævneværdig Distinktion. Det Naturens
Vidunder, som den ægte Nattergal fra Urskovens
Udkant skal være, ekspektorerer sig i Kolora-
turer ligesaa vel som Sangkunstens Vidunder,
den italienske Primadonna, der faar en kortvarig
Gæsteoptræden ved Kejserhoffet. Hvad kunde
der ikke være gjort ud af den «ægte» Nattergals
Parti i en fantasifuld Tonedigters Hænder! —
Hvilke Chancer laa der ikke lige for Næsen af
en med Sans for det karakteristiske og for det

pudsige begavet Komponist, hvor Divaen skal
dokumentere Virtuositetens Evne til at blænde
Folket og samtidig dens uhjælpelige Bankerot
overfor den Musik, der strømmer frit fra et
bankende Menneskehjerte! Og Modsætningen
mellem den jomfruelige, frodigt svulmende Na-
tur i Skoven og det grinagtigt formelle, sippede
Hof, — havde den ikke kunnet males med Toner;
saa den stod klart og overbevisende...

Hvad var der egentlig for Teatret at stille op
med dette fra Grunden misforstaaede og mis-
dannede Værk? Hr. Helge Nissen havde faaet
det Hverv overdraget at sætte det i Scene. At
intet kunstnerisk tilfredsstillende Resultat kunde
opnaas, var paa Forhaand givet. Han havde ikke
sparet paa Effekterne for at byde i alt Fald Øjet
noget, og Fremstillingen af de Handlingen gan-
ske uvedkommende Spøgelsescener med Ballet
i sidste Akt virkede, som de skulde. Sangerne
sang af deres bedste Kræfter, — at de kunde
huske deres Partier, er beundringsværdigt, saa
vilkaarligt alt det var, som lagdes dem i Munden!
Der var (foruden Hr. Nissen selv som den onde
Tronprætendent) Frk. Tenna Frederiksen som
en fortræffelig Nattergal, Frk. Oderwald-Lander
som den ikke helt fejlfrie Koloratur- Maskine,
Hr. Niels Hansen som den smægtende Tenor-
Kejser og Hr. Alb. Høeberg som et uregerligt
Skovmenneske, der tilsidst viser sig i selve Dø-
dens Skikkelse.

Alle disse var Pligtens Ofre paa Scenen.
Og i Spidsen for Orkestret stod Kapelmester
Carl Nielsen og forsvarede Operaen paa en saa-
dan Maade, at Komponisten forhaabentlig har
trykket hans Haand meget varmt til Tak.

REE, LYST= OG SATYRSPIL

; SOLE Genrer — selv den eneste utillade-
É : lige — har i den sidste Maanedstid
i været repræsenterede paa Hovedsta-
skr) dens Teatre. Man vilde derfor ønske,
der kunde gives Beretning om en Førstefore-
stilling, som bragte Tilskueren rige og varige
Indtryk — et nyt dramatisk Forfattertalent, en
ny temperamentsfuld Fremstillingsevne i af-
gørende Gennembrud. Men saaledes er det
desværre ikke. «Paa det jævne, paa det jævne,
ikke i det himmelblaa>».
Det kgl. Teater har opført Højt Spil af Stock-
holmeren Ernst Didring, et Skuespil, hvis sce-

SR ze

Kejseren: Staa op og knæl ej mer,
men hyld jer skønne Herskerinde!
Kor: Hil Dig, vor Kejser!
Hil Ydizuma, hil vor Kejserinde!

«Nattergalen», III. Akt (Slutningsscenen)

Georg Lindstrøm phot.

Kejser Ykon (Niels Hansen) Tossinari (Lars Knudsen)
Ydizuma (Tenna Frederiksen)

v. Borgen (Aug. Liebman)
Magda (Bodil Ipsen) Line (Ingeborg Skov)

Line: Sig til ham at jeg vil synge, Fader...!
v. Borgen: Ja, ja... naturligvis skal Du synge... Se,
hvor Du har gjort hende nervøs, Helmer...

niske Held ene og alene beror paa, om Til-
skuerne føler sig grebet af de sjælelige Lidelser,
den unge Gunnar Borg maa gennemgaa i de
Timer, han tror, han virkelig har dræbt sin egen
Broder, og om de samtidig faar en Fornemmelse
af, at hans Flirt med Svigerinden maaske allige-
vel har en dybere Lidenskab til Aarsag.

At Stykket kan spilles saaledes, at man gaar
ind paa Forfatterens Fiktion, tør ikke benægtes —
i hvert Fald siges Højt Spil at have fængslet stærkt
i Burgtheaters Gengivelse. Paa Det kgl. Teater
var det ligesom det store Operarum knuste de
mere intime Skuespilvirkninger — man fulgte
ikke godt med i de skiftende Overgange, skønt
baade Hr. /ohannes Poulsen og Hr. Poul Reu-
mert anstrengte sig efter bedste Evne.

Da Højt Spil ikke kunde fylde Aftenen,
sluttede den med en lille Balletnyhed Paris”
Dom, der vakte Længsel efter Bournonvilles
farverige Værker og saaledes ikke var uden
Betydning for Fremtiden.

Professor Einar Christiansen, der en Gang
var det nationale Arbejdes veltalende Forfægter,
spiller paa Folketeatret kun franske Lystspil, selv
om et enkelt af dem har faaet Lokaliseringens
fede Fernis over sig. Francois de Croissets Den

Helmer (Johs. Nielsen)

Georg Lindstrøm phot.

Camillo Folter (Holger Strøm)

«Vidunderbarnet», III. Akt

nye Sekretær er en moderne Omskrivning af
En fattig ung Mands Eventyr, men rummer
Feuillets Melodrama Knald og Fald og Liden-
skabelighed — hvem kan f. Eks. glemme Op-
trinet i det gamle Taarn! — foretrækker den
moderne Franskmand derimod de harmløse Lyst-
spilmidler og nærmer sig kun Folkeskuespillet i
den Scene, hvor Robert Valtier afslører Svind-
lerkomplottet. Underholdende er Stykket, elsk-
værdigt og lidt sentimentalt, formet med den
Behændighed, der aldrig svigter de franske Dra-
matikere og forlener selv deres svagere Frem-
bringelser med dramatisk Spændkraft.

Spillet er her alt — derfor tilhører ogsaa
Den nye Sekretær det højfornemme Burgtheaters
Repertoire. Paa Folketeatret var Hr. Reenberg
Sekretæren og spillede med koldblodig Ro i
de bærende Scener, Frk. Thorberg-Sommer den
unge Adelsdame, der klædte hende bedst i de
mere bevægede Partier, og Hr. Bewer Kom-
plottets Hovedmand, — ækel og slimet som
en Øgle.

Annemaries Giftermaal, som dannede Afløs-
ningen, er lokaliseret af Anker Larsen og Paul
Sarauw efter Fonsons og Wichelers meget om-
talte Frk. Beulemans' Bryllup, der i Paris

men, ve

v. Borgen (Aug. Liebman)

Magda (Bodil Ipsen)
Line (Ingeborg Skov)
Helmer (Johs. Nielsen)

v. Borgen: Ja, hvor er jeg dog i Grunden en storslaaet Karakter,

Magda! Men miskendt ... jo, jo... miskendt .. M
men ogsaa det har sin Charme..! Er De parat, Hansen?

Anelise (Mathilde Nielsen)
Frk. Schrader (Nathalie Krause) Rektoren (Ch. Schwanenfligel)
Frk. Wedelsberg (Karen Poulsen)

Georg Lindstrøm phot.
Pastoren (Ch. Wilken) Fotografen (J. Knittel-Petersen)

Kaptajnen (Peter Nielsen)

Fotografen: Javel, Hr. Kammerjunker!
v. Borgen: Saa...! Værs”god ...! Vil De saa forevige os!

«Vidunderbarnet», IV. Akt (Slutningsscenen)

længe har været et Tilløbsstykke. Modsætnin-
gen: Højfransk-belgisk er her bleven: Køben-
havnsk-fyensk, der hverken er saa karakteristisk
eller saa afgørende. Og ved at benævnes Folke-
komedie er Stykket yderligere rykket ud af sit
Plan. Men det har Egenskaber, som behager —
man kigger ind i Provinssnobberiets snævre
Verden og føler, hvor højt hævet man selv
staar over den Art ægteskabelige og sociale
Konflikter. Thi nogen Symbolik rummer den
harmløse Komedie da heldigvis ikke.

Atter var Hr. Reenberg den lykkeligt sejrende
Elsker, der træder paa Rivalens Hoved, medens
Frk. Brønderslev som den unge Svendborgdame
viste, at hun har mere Talent, end hendes De-
butrolle som Kåthie egentlig røbede. Man glæder
sig over hver den, der paa Scenen medbringer
frisk Ungdom uden Affektation.

Paa Dagmarteatret har den gamle Satyr skaa-
ret nye Grimacer. Vidunderbarnet er alt paa
en Gang — Samfundsskuespil, Komedie, Parodi,
Farce, hvad man vil! Sammenhængen er ikke
saa stor, at den volder Hovedbrud, men man
morer sig over de lunefulde Arabesker, med

an

hvilke Gustav Wied har overbroderet sit nyeste
dramatiske Værk. Og ikke mindst morer man
sig over Hr. Liebmans Ekdal-Studie, man følger
anspændt Fru Ipsens vildsomme og kvalfulde
Blik som den brødebetyngede Hustru, og op-
dager nette Ingenue-Evner hos den unge Frk.
Ingeborg Skov. Og Hr. Johannes Nielsen forener
som den forsumpede Musiker rørende og latter-
vækkende Karaktertræk til menneskelig Helhed.

Da vi var en og tyve fandt paa det ny Teater
den rette Folkekomedie- Baggrund — Det kgl.
Teater vilde i sin Tid forvandle det engelske
Stykke til fint Lystspil, hvad delvis lykkedes,
fordi Udførelsen straalede. Og nu vandrer De
fem Frankfurtere Arm i Arm over Scenen,
medens Indenfor Murene spilles i Disseldorf
og Minchen og Wiesbaden og mange andre
Byer undtagen netop i denne.

Man leger saaledes Bytte Gaarde — Roth-
schild'erne er blevne danske og Levin'erne
tyske, medens Shylock er og bliver internatio-
nal. Hvad der viser Shakespeares Storhed, uden
at jeg derfor vil forkleine Henri Nathansen eller

Karl Røszler. RR ed RS

==

JOHANNE LUISE HEIBERG (født 22. November 1812)
Efter et Litografi af Em. Bærentzen 1837.

JOHANNE LUISE HEIBERG
OG DET KGL. TEATER

Et Par Breve ved Edvard Agerholm

Nedenstaaende to Skrivelser, hvis
Originaler findes i Det kgl Teaters
Arkiv, bidrager hver for sig til at be-
lyse Fru Heibergs Stilling ved Teatret
påa to forskellige Stadier af hendes
Kunstnerbane.

I:
PM:

I Aaret 1820 bleve tvende af mine
Døttre, hvoraf den ene nu snart er 13
og den anden 11 Aar gammel, antagne
som Elever ved det Kongelige Theaters
Dandse-Skole.

Stedse stridende med trange Kaar
og foruden disse 2de Børn endnu 4re
at forsørge, har det skjønt den yderste
Anstrængelse, ikke været mig mueligt,
uden for mig og Kone at savne mangen
Nødvendighed, at holde vore Børn saa-
ledes at disse ei skulde bære Præget
af Forældrenes trykkende Omstændig-
eder, Dog dette vort tunge Aag er
for en Deel lettet os ved de særdeles
smigrende Vidnesbyrd min ældste Dat-
ter Johanne Lovise Pætges's Foresadte
ved Theatret stadig have afgivet hende
og derved givet Haab om snart at være
istand til selv at kunde biedrage til sin
Underholdning. — Hvorvidt imidlertid
den høie Direction finder hende værdig
til at meddeles nogen Gage, kan jeg
ei vide; men hendes Læreres Biefald,
og hendes tiltagende Beskjeftigelser for
Theatret er Borgen for at hendes Flid
og Stræbsomhed tilfredsstiller; og tør
jeg tilligemed hende forsikkre den høie
Direction, at ved at meddeles nogen
Gage, hvilket jeg herved underdanigst
andrager paa, hendes Flid og Lyst
endnu mere vil opflammes: og maae
jeg bedrøvet tilføje at uden dette er
det mig ei mueligt i hendes tilvoxende
Alder, at understøtte hende, saaledes,
som det egner sig den anstændige og
dannede Pige.

Kjøbenhavn d. 27de Juli 1825

underdanigst
Pætges.

Til

Directionen for det Kongelige Theater.

IL;
Til Hans Excellence Theaterchefen!
I de sidste Saisoner har min Hel-
bredstilstand været saa usikker, at jeg
ikke sjældent har maattet afbryde min

Virksomhed ved Theatret. Men ogsaa,
naar jeg, omend kun altfor ofte med
stor Selvovervindelse, har udført min
Pligt, har jeg havt alvorlige Mindelser
om, at en saadan Anstrængelse ikke
kunde vedvare uden Skade ei blot for
min Helbred, men ogsaa for den Kunst,
jeg under saadanne Forhold øvede. Jeg
har virket for tro og for længe i Thea-
trets Tjeneste til at jeg kan ønske at
fortsætte et saadant Vovespil, og mange
Omstændigheder forene sig nu for hos
mig at fremkalde den faste Beslutning
at ende min Virksomhed som Skue-
spillerinde. Det er med et alvorligt,

Johanne Luise Heiberg
c. 1870

bevæget Sind, efter modent. Overlæg,
at jeg saaledes benytter mig af den Ret
til at træde tilbage, som er forbeholdt
mig i den mellem Theaterbestyrelsen og
mig i sin Tid sluttede Overenskomst.+%)

D. 6 August 1864. Ærbødigst
Johanne Luise Heiberg.

SMAATRÆK
OM FRU HEIBERG

Fru Heiberg sammenlignede ikke
sjeldent Tonen og Opførslen i hendes
unge Dage med Nutidens.

Engang talte hun om den «afskye-
lige Vane», som i hine Dage ikke faa

=) Kontrakt af 29. Juli 1859, i Følge hvilken
Fru H. fik 800 Rbdl. aarlig og Iste Klasses Feu.

RK -; SEER

Herrer havde, nemlig samtidigt med
at tale næsvist og familiært til deres
Borddame, at træde hende paa Foden
eller støde til den.

Som ung Pige havde hun i et Sel-
skab maattet værge sig mod saadan
Behandling af en bekendt jødisk, men
døbt Hr. Y. Z., som senere kom til at
spille en betydelig Rolle i vor Historie.
Efter et næsvist Kurmageri spurgte han
nemlig: «Naa, lille Jomfru Påtges, hvor
skal saa vi To holde Stævnemøde»,
hvortil «lille Jomfru Påtges» med en
sviende Hentydning til de bekendte
Piskebaandsjøders Standplads svarede:
«Paa Hjørnet af Læderstræde»! — og
lukkede Munden paa ham.

& x

cz

Den bekendte udmærkede Sanger-
inde, Jomfru Zrza — fortalte Fru Hei-
berg engang — var blottet for dramatisk
Talent. Engang hun i en Opera skulde
spille en ung Pige, der var fortvivlet
over, at hendes Fader havde begaaet
et Mord, teede hun sig saa koldsindigt,
ja, ligefrem saa træagtigt, at Instruk-
tøren — skønt han vel vidste, at det
var frugtesløst — afbrød hende og sagde
saadant noget som: +Hør, Jomfru Zrza,
kunde De ikke spille lidt mere — kunde
De nu for Eksempel ikke tænke Dem,
at Deres egen Fader havde myrdet et
Menneske — —». Men da for Jomfru
Zrza løs paa ham med indignerede
Forsikringer om, at hendes Fader var
den skikkeligste Mand af Verden, som
aldrig kunde begaa Mord — osv. osv.
Og saa fik hun Lov at agere den Ko-
medie, hun kunde!

E> 5
%

I Oehlenschlågers Palnatoke bliver
der spurgt Hirdmændene: «Har Du
skudt Pilen ud?» og saaledes spurgte
Dr. Ryge — det var paa Generalprø-
ven — med vældig Røst, idet han gik
Kredsen rundt med Pilen i hævet Haand.
En lille Korist Due — der svarede til
sit Navn — «thi Navne er symbolske
oftere, end man tænker sig», sagde Fru
Heiberg, da hun engang fortalte den
lille Historie — havde i Mangel af bedre
faaet en Hirdmands-Replik betroet. Og
han sagde sit: «Det har jeg aldrig gjort»
med saa spæd og mild en Røst og saa
dertil saa from og uskyldig ud, at san-
dere Spil kunde ikke tænkes. Men —
— Alle brast i Latter og til Dues
store Fortrydelse blev Repliken taget
fra ham. AB.

FT 53;

) sære? %

2 &£ )

og , Ka 3
q H G 3
G 2 G Fr
s % md 831
res 233 Rn SK
Lee 333 GG 3
K7 2% 3 LY
Gl S r€ y

es)
ves,

se:

1 Vi w SF ”
1%. se:

&,
bx

Redaktør: CARL BEHRENS. Udgiver: VICTOR LEMKOW XII. AarG. Herre 5

C. Ferslew &Co. phot.

Grimmemann (Olaf Poulsen)

«Alferne»

Newland, phot.
Helga Smith

DEN DANSKE BALLET

Oprindelig skrevet til et udenlandsk Tidsskrift,
men af tilfældige Grunde ikke benyttet.

Eftertryk forbydes.

JEN danske Ballet, hvis Traditioner gaar
i 100 Aar tilbage, er ikke forbløffende,
Ny! men fortryllende.

Udgaaet fra den franske klassiske
Skole, organiseret og sat i en Form, der har
holdt sig gennem Tiderne, af den franskfødte,
men aandeligt og borgerligt dansk-naturaliserede
Bournonville, der med Rette kaldes den danske
Ballets Fader, blev den noget ganske særegent
dansk.

Bournonvilles Ærgerrighed var at skabe for
Balletten en med Skuespil og Opera sideordnet
Stilling. Men dertil kunde han ikke bruge de
foreliggende Balletter, der var Øjenlyst, uden
dybere Indhold. Han tog da selv fat. Og han
skabte en Ballet-Digtning, der omfattede alle
Genrer: Tragedier og Lystspil og fædrelandske
Dramaer. Han mente selv, at hans Balletter
poetisk rangerede lig med de Skuespil og Lyst-
spil, som Tidens berømte Digtere skrev. Og da
han virkelig var et stort Stykke af en Digter, og
da han som Balletmester lagde mindst samme
Vægt paa at uddanne hos sine Kunstnere og
Kunstnerinder det dramatiske som det koreo-

grafiske, lykkedes det ham virkelig at faa sine
Balletter anerkendte som nationale Poesier.
Tiden har jo paa en vis Maade givet ham
Ret. Vi har i de senere Aar set overraskende
Resultater af den stumme Kunst. Ikke blot har
de store moderne Skuespillere og Skuespiller-
inder i en hidtil ukendt Grad benyttet Pausen,
det stumme Spil, til dramatisk Effekt; vi har
tillige oplevet den litterære Pantomime, hvor
fremragende Kunstnere uden Ord, blot ved Ud-
tryk og Bevægelser, ledsagede af en diskret Mu-
sik, tolkede Sorg og Glæde, Elskovsfryd, Rædsel,
Fortvivlelse — kort sagt alle Sjælens Stemnin-
ger — med samme Virkning som de talende
Skuespillere. Vi er dernæst begyndt at ane,
hvad Film-Kunsten kan udvikle sig til. Allerede
nu har den ydet Scener, som det vilde være
taabeligt at afvise som Gøgl. Scener af saa
gribende Magt, at ingen faar Tid til at savne
Ordene. Dette betyder selvfølgelig ikke, at den
talende Skuespilkunst overflødiggøres. Men det
viser — hvad vi egentlig alle har erfaret, uden
at drage nogen Følgeslutning —, at det ofte i
den sceniske Kunst er netop det stumme Spil,
der griber stærkest. Ofte i Teatret glemmer vi
i de afgørende Optrin at lytte efter Ordene:
det er Bevægelserne, de skiftende Udtryk, det
er Menneskenes rent pantomiske Ageren overfor

Elfelt, phot.

Karla Thomsen

== BØ

—

oe

En Ed
mr

Laura Møller

Johnna Beitzel

Tony Andersen

|

Agnes Hansen

Ellen Fischer

Elfelt phot.

Ella Jacobsen

Aage Lefolii,
Newland,

Anna Otto phot.

Asta Monti

Elfelt phot.

Margrethe Brock-Nielsen

hinanden, der river os med. Ordene bliver som
et Akkompagnement dertil. Det behøvede ikke
at være præcise Ord i præcise Sætninger. Det
kunde ligesaa godt være blot nogle Udbrud uden
logisk Sammenhæng; det kunde være et Musik-
akkompagnement — saadan som Pantomimerne
erstatter Repliken; det kunde endelig være selve
de Ord, vi, Tilskuerne, ubevidst i vore Hjerner
udfylder Aktionen med — saadan som vi gør
det, naar vi i Film-Teatret ser et virkelig kunst-
nerisk gennemlevet Optrin.

For at vende tilbage til den danske Bailet:
det lykkedes Bournonville at skabe den som en
særegen Blanding af kunstfærdig Dans og sjæl-
fuld dramatisk Tolkning.

Han lagde megen Vægt paa det tekniske i
Dansen. Men da det ikke var det teknisk for-
finede i de rent legemlige Ydelser, han satte sig
som Maal, da han tværtimod følte det som sit
Kald at bevise, at Balletten havde højere Op-
gaver end at forevise det menneskelige Legeme
i skønne og sanseberusende Attituder — saa
blev alt, hvad der kunde smage af Raffinement
og Pikanteri, strøget af den danske Ballet.

Han vilde endog borgerligt rehabilitere Bal-
letkunsten. Dansen behøvede ikke at virke ved
Blottelser, ved en Udstilling af unge Legemer
til Overgramsning af nyfigne Øjne. Han vilde

Elfelt, phot.

Karla Keller

Elfelt, phot.

Agathe Andersen

skabe borgerlig Agtelse om sine Kunstnere og
Kunstnerinder. Der maatte ikke klæbe noget
odiøst ved det at være Balletdanserinde. For-
ældre skulde trygt kunne lade deres pæne Smaa-
piger, der havde Talent for Dans, gaa til den
kgl. danske Ballet.

Saaledes blev den danske Ballet en mere
paaklædt Ballet end nogen anden i Verden.
Et Brus af tætte Florsskørter dækkede den til
Knæene.

Og saadan som Bournonville skabte og grund-
lagde den danske Ballet, saadan er den i alt
væsentlig endnu.

Ganske vist har den maattet resignere. Vi
har efter Bournonville ikke haft nogen Ballet-
mester til at føre hans Teorier om Ballettens
kunstneriske Jævnbyrdighed med de andre dra-
matiske Kunstarter igennem. Og den danske
Balletdigtning døde i Virkeligheden med ham.

Men hans Aand svæver stadig over den dan-
ske Ballet — ikke blot naar hans egne Værker
opføres, men ogsaa naar vi i Ny og Næ om-
planter en af Verdensbyernes mere verdslige
Balletkompositioner.

Maaske er Damernes Skørter blevne en
Tomme kortere, maaske strutter de ikke længere
saa kompakt med dækkende Lag.

Men der er bestandig en Uskyld, en Jom-

ER. 7 GER

HEE EET —————=—

fruelighed over den danske Ballet som over
ingen anden i Verden.

Vor Ballet kan stadig sine Ting. Der trænes
bravt og flittigt paa Danse-Skolen. Men Træ-
ningen er uden Fanatisme efter at opnaa det
teknisk utrolige, det hidtil aldrig sete. Man for-
søger ikke at tage Vejret fra os ved overvældende
Kunststykker. Og man hverken hidser os ved
altfor glødende Passion eller pirrer os ved altfor
kælen Hendaanen.

Det lykkedes en kort Tid — saalænge Bour-
nonville selv førte an med sin Balletdigtning,
sin ÅAutoritet og sin Tro paa Sagen — at skabe
Balletten i Danmark en dramatisk betydnings-
fuld Stilling. Og under hans Førerskab voksede
enkelte Balletkunstnere frem, der virkelig fik
Rang blandt Scenens Ypperste.

Nu er den Bournonville'ske Ballets store
Tid forbi. Og ingen tror vel for Alvor paa en
Genfødelse i Mesterens Aand og efter hans høje
Planer.

Men tilbage er bleven en Ballet i Skønhed
og Ynde — en lutret Legemskunst i ren Luft.

En Ballet med megen Ungdom og Skønhed.
En Ballet, der virker som et idealiseret Familje-
bal med flinke Dansere og de yndigste unge
Piger. Af og til forsvinder en af de unge Piger
ud af Dansen for at gifte sig med en af Landets
Godsejere eller Forretningsfolk. Men hendes
Plads fyldes hurtigt af en ligesaa yndig og lige-
saa dygtig og ligesaa borgerligt uangribelig ung
Pige fra Ballettens Skole, der er som en Rede
med muntre og søde og uskyldsrene Thorvald-
sen'ske Amoriner.

PETER JERNDORFF

E==lt af mine tidligste Indtryk af Peter Jern-
åd EY2A dorff — og et saadant Indtryk bliver
IR altid staaende i Erindringen — er fra
mine første Studentermaaneder i Efter-
aaret 1863. En lille Kreds af Kammerater, der
hyppig holdt sammen — og blandt hvilke Jern-
dorff sikkert ikke mindre end jeg mindes den
ynglingskønne Henrik Bohr, en ung Tiger, der
ligesom altid stod paa Spring — kom, vel sagtens
fra Foreningen, en Nattestund over den lille

Peter Jerndorff 1866

hyggelige Bro, der den Gang ved Teglgaards-
stræde førte over Stadsgraven. Paa Glaciet der-
ude stod en Kagebod eller et andet Skur, som
nogle af os entrede op paa, og fra hvis Tag vi
deklamerede allehaande Vers. Jeg hører endnu
for mit indre Øre Peter Jerndorff sværmende
fremsige Chevalierens Monolog fra Ninon med
de skønne Linjer:

Afmaalt? Nej, afmaalt kan Du ikke slaa,
Du, mit urolige, mit varme Hjerte!
Som Stjærnekoret tændes ej og slukkes
I, mine flyvende, beruste Tanker!

Vi kendte og beundrede jo allesammen Jern-
dorff som Studenterskuespiller, og det var ogsaa
en stor Fornøjelse at høre ham, naar han sad
ved et Klaver og skuffende gengav Agnes Langes
Sange fra Cora eller Slavinden, «Snart skal den
friske Vind fra Bølgen den blaa køle min bræn-
dende Kind», o.s. fr. Men i alt Fald, jeg lærte
og forstod den Nat, at Jerndorffs Maal var sat
højere end Salskomedien i Studenterforeningen,
og da han en 6—7 Aar senere som Åage i
Mester og Lærling til Rungs herlige Melodi fra
Svanehammen paa Det kgl. Teater istemmede
Sangen «Til Dagens Liv og Solens Skin mig
drager en lønlig Stemme», hørte jeg atter den
lønlige Længsel fra Nattevandringen i de første
Ungdomsdage. Der har altid for mig været et
særligt Trylleri ved Jerndorffs Sangstemme. Selv

ERE. > een

Fotograféret specielt
til Tidsskriftet Teatret af
kgl. Hoffotografer
JULIE LAURBERG & GAD.

PETER JERNDORFF, 1912

i Operaen har han jo gjort sig gældende, men
fremfor alt har hans Foredrag af vore gamle
Folkeviser vundet ham Hjerter over det hele
Land. Den danske Folkehøjskole har i Mands
Minde ikke bedre «Foredrag» at opvise.
Mange Aar er gaaede siden da, og i over
40 Aar har Peter Jerndorff været knyttet til vor
første Scene. Han har hverken følt Trang til
at skifte Teater eller til at gaa paa Gæstespil
til fremmede Lande. Med sin store Fordrings-
løshed og personlige Tilbageholdenhed nøjedes
han med at gøre sin daglige Pligt, indtil han
ikke mindre ved sin alsidige Fremstillingsevne
end ved sin Intelligens og Kultur blev en af
Det kgl. Teaters Bærere. Han har gjort Fyldest
i Tragedien som i Komedien. Han har f. Eks.
i Arria og Messalina baaret den romerske Toga
med samme klassiske Troværdighed som Mei-
ningerne i sin Tid paa Casino, og han har været
baade Paris og Jeronimus hos Holberg, Danse-
mesteren i Aprilsnarrene og Narren — med
Sangene — i Hellig tre Kongers Aften. Af hele
hans omfattende og indholdsrige Repertoire vil
mulig dog to Roller mindes længst, den gamle

Jacob (Gerhard Jessen)
Carl (Torben Meyer)
Amschel (Gunnar Helsengreen)

Salomon: Værs'god at omfavne Deres Brud,
Charlotte: Fa”er, Du har vist et forkert Begreb
om min Selvstændighed !

Charlotte (Oda Rostrup) Salomon (Cajus Bruun)

Præst i Jacob Knudsens Skuespil og Pastor
Manders i Henrik Ibsens Gengangere. Fru
Hennings” med Føje saa berømte Fru Alving
var ikke en større kunstnerisk Ydelse end Peter
Jerndorffs forbløffende naturlige Menneskeskil-
dring. Som Lærer for de Unge har han værnet
om vort Sprogs Renhed og Korrekthed, selv
om han efter min Overbevisning ikke har Ret,
naar han i den pathetiske Diktion yderligere
giver efter for Sprogets Veghed i den dagligdags
Udtalelse af v og g. Og endelig udadtil har
han ved sin Personlighed og sin hele Optræden
højnet sin Stand. Det var smukt at se Phister
paa sine gamle Dage med Kalvekrøs og Knip-
lingsmanchetter. Og det vår en ikke mindre
fin og statelig ældre Herre, der paa Mindefesten
for Fru Heiberg stod under Marstrands Billede
og talte til den store Kunstnerindes Ære.

ves ENN rn

C. Ferslew & Co., phot.

Fru Gudula (Clara Schønfeld)

Nathan (Robert Neiiendam) Hertugen (Robert Dinesen)

«De fem Frankfurtere», III. Akt

Re. ER

Julealbum — rettere dog Olaf Poul-
sen- Album — er udsendt af V. Pios
Forlag under Redaktion af Chr. Gul-
mann og Niels Hoffmeyer. Denne re-
daktionelle Dobbeltstjerne har haft Held
med sig. Thi det Olaf Poulsens Be-
rømmelse i alle Tonarter syngende Al-
bum vil ikke faa den Døgnfluetilværelse,
derellers er Julehefters fælles, sørgelige
Lod. Det vil tværtimod leve som et
værdifuldt Bidrag til den store komiske
Skuespillers Biografi og Karakteristik
og blive ivrigt raadspurgt
kommende Levnedsskildere.

Selv leverer han som Indledning en
Stump Biografi fra Drengeaarene, før-
end det rigtige Teater var traadt ind i
hans Tilværelse, men Dukketeatret fore-
løbig indtog dets Plads. Edvard Bran-
des, Vilhelm Andersen og Chr. Gul-
mann kappes om i træffende Udtryk at
karakterisere hans Kunsts Mangfoldig-
hed og fastslaa dens Betydning for
Skueplads, Digtning og Publikum.

Og saa er der et Par mere intime
Bidrag: Sophus Bauditz viser den po-
pulære Kunstner midt i Sommerferiens
Festivitas, Johannes Poulsen ladér ham
træde frem som Improvisatoren, fra
hvis Læber Indfaldene myldrer frem,
saa der kunde være Stof til mindst tre
Løjtnanter v. Buddinge Side om Side,
og Fru Karen Lund dvæler ved sin
Fader som den ypperlige Pater familias,
der umuligt kan have det bedre end
i sine «Samlede Værker»s Midte. Et
morsomt Amatørbillede viser ham i
denne Situation.

Mange andre Billeder af alle Arter —
højfornemme Kunstværker, kvikke Lej-
lighedsfotografier og bidende Karika-
turer ledsager Teksten, alle tjenende
et og samme Formaal: at hædre, ud-
mærke, forevige — som om det var
nødvendigt! — den store komiske Kraft
af første Rang, Gudernes udkaarne
Yndling Olaf Poulsen.

af hans

GUSTAF FREDRIKSON

Han er bleven saa gammel, at den
ene Mærke- og Mindedag følger efter
den anden. Den 3lte Juli fejrede han
i Falsterbo sin 80-Aars Fødselsdag, og
den 4de November højtideligholdt han
paa Kgl. Dramatiska Teatern i Stock-
holm sit 50-Aars Kunstnerjubilæum,
ved hvilken Lejlighed han spillede sin
kendte Glansrolle som Grev Trast i
Ære. Mellem disse to Stadier paa hans

Livsvej optraadte han som Gæst paa
Det kgl. Teater og fængslede trods sin
høje Alder et ham fremmed Publi-
kum.

Det er da forstaaeligt, at en svensk
Forfatter har ønsket at sætte Gustaf
Fredrikson et litterært Monument. Re-
sultatet foreligger i Gustaf Uddgrens
Kunstnermonografi, der har set Lyset
hos Fårlagsaktiebolaget Våstra Sverige
i Gøteborg. Den rigt illustrerede og
smukt udstyrede Bog følger med stor
Nøjagtighed — paa Grundlag af den
til enhver Tid fremkomne Kritik —
Kunstneren paa hele hans Bane. Hans
Gæstespil med eget Selskab i Køben-
havn i Juni 1884 — det varede 6 Dage
og fandt Sted paa Folketeatret — glem-
mes selvfølgelig ikke ligesaa lidt som
den Strid, der den Gang truede at ud-
bryde mellem den svenske Gæst og Di-
rektør Th. Andersen paa Dagmarteatret
om Ejendomsretten til Sardous Odette.

Den underholdende Monografi, der
ogsaa vil interessere danske Læsere,
slutter med en Fortegnelse over Gustav
Fredriksons samtlige Roller. Den næst-
sidste af disse er Kammerherren i Gu-
stav Wieds Satyrspil En Mindefest, ud-
ført første Gang den 28de December
1911. «Den brændende Kærlighed til
Din Kunst», som Oscar Båckstråm
fremhævede i sin Fødselsdagstale til
Gustav Fredrikson i Sommer, har holdt
ham ung og spænstig og stadig givet
ham Lyst og Mod til at løse nye Opgaver.

STORE MUSIKERE

Man vil endnu i friskt Minde her-
nede have den norske Sanger Thorvald
Lammers, der for en halv Snes Aar siden
i Casino reciterede og sang det gamle
«Drøimkvædi» og som tidligere endnu
havde arrangeret velbesøgte Romance-
aftener sammen med sin Hustru, født
Sars, Søster til Professorerne Sars og
Fru Eva Nansen.

Nu paa sin ældre Alder optræder
Lammers stadig fra Tid til anden, men
han har tillige grebet Pennen og skrevet
en fortræffelig, instruktiv og af ægte
Begejstring baaret Bog om Store Mu-
sikere (Aschehoug): en Række Skil-
dringer fra Musikhistorien, oprindelig
holdte som Foredrag og netop herved
mærkelig friske, prægede af det levende
Ords Oprindelighed.

Det er Bach og Håndel, Gluck,
Haydn og Mozart, Beethoven, Schubert,
Mendelsohn og Schumann, Lammers
fortæller om — fortæller klart og an-
skueligt; med ægte Begejstring, saa
Læseren føler sig beriget og grebet af

nv

Længsel efter atter at høre Mestrenes
Mesterværker.

Lammers har fuldt ud naaet det
Maal, han har stillet sig: at virke til
Forstaaelse af de store Musikeres Ger-
ning og kulturelle Betydning. Smukke
Portrætter ledsager Karakteristikerne.

OTTO BRAHM

Et smerteligt Tab har ramt den tyske
Teaterverden: Lessingtheaters Direktør
Dr. Otto Brahm er efter faa Dages Syg-
dom bleven bortrevet af Døden, der i
de sidste Aar saa ubarmhjertigt har
hærget blandt Teatrets ypperste Mænd
i vort store Naboland.

Otto Brahm var paa en Gang en
skarpsindig Litteraturhistoriker og en
begejstret Teaterleder, der først paa
Deutsches Theater, dernæst paa Les-
Ssingtheater har virket for den gode Litte-
ratur og den gode Kunst.

FØRSTEOPFØRELSER 1912— 1913

13. Oktober. CASINO: Spionen fra Kron-
stadt, Folkekomedie i 5 Akter (7
Afdelinger) af Ellinor Kent.

15. Oktober. DAGMARTEATRET: Fru
Majas Hævn, Komedie i 5 Akter
af Sven Lange.

19. Oktober. FOLKETEATRET: Den
nye Sekretær, Lystspil i 3 Akter af
Francis de Croisset, oversat af Einar
Christiansen.

25. Oktober. DET KGL. TEATER: Højt

Spil, Skuespil i 3 Akter af Hr. Ernst
Didring, oversat af Fru Jeanne Did-
ring.
DET .KGE. TEATER: Paris "Dom,
Ballet i 1 Akt. Musiken af Hr. Georg
Høeberg. Mimik og Dans kompo-
neret af Fru Emilie Walbom.

3. November. FOLKETEATRET: Anne-
maries Giftermaal, Folkekomedie i
3 Akter af Frantz Fonson og Fer-
nand Wicheler, bearbejdet og loka-
liseret af Anker Larsen og Paul
Sarauw.

8. November. DAGMARTEATRET:
Vidunderbarnet, Satyrspil i 4 Akter
(1. Akti 2 Afdelinger)af Gustav Wied.

10. November. DET KGL. TEATER:
Nattergalen, Opera i 3 Akter af Hr.
August Enna. Teksten versificeret
af Hr. Kai Friis-Møller. Dansen kom-
poneret af Hr. Gustav Uhlendorff.

14. November. DET NY TEATER: De
fem Frankfurtere, Lystspil i 3 Akter
af Carl Røszler, oversat af Julia
Koppel og Peter Nansen.

ny

(EST CRES

TX KER NT «I 74 SÆRT
aen" Rae

Da NTL na

123

ningerne,

ATT TOIrY

ST Re

RR ØR ØR, SÅS
e
RELSE TET TET TET SK

ON Æ—.
SØ RSSE SART IDRE IRS

å y Fa
| DECEMBER 1912 Redaktør: CARL BEHRENS.

—=—
SDRELTIET TET

NAS)

Pa ET SA NO

sa nnrnngng
Maanen na
NAT
SKA ASRENG

Reg
er
(2 gå

ze
SOX

y

£
£
fe
sg

ØRERNE

Udgiver: VICTOR LEMKOW XII. AarG. Herre 6

BAG FILMKULISSERNE

TIET vil maaske være en Skuffelse, at jeg
ikke skriver om, hvor meget eller hvor
A! lidt jeg tjener pr. Aar eller pr. Film,
% da det synes at være det ved Kunst-
arten, som mest interesserer Publikum. Skønt
jeg til Interviewere selvfølgelig aldrig udtaler

det, jeg havde gaaet og gemt inde i mig og i'ike
havde faaet Lov at komme frem med paa det
«rigtige» Teater. Og Filmkunsten egner sig netop
til at udløse alt det bundne i En, fordi den er
saa intens og stiller saa store Krav til Følelsen
og den skabende Evne i det givne Øjeblik.

AOR

6 d

-
AN

3 RR 7 SS (HS —… "NS ET si

xx

Asta Nielsen i «Pigen uden Fædreland
(Opføres 2den Juledag paa Paladsteatret)

mig om dette Punkt, bliver det uvægerligt ind-
sat alligevel, hvorimod man bekymrer sig mindre
om, hvad jeg mener om min Kunst.

Naar jeg har haft Heldet med mig og under-
tiden har formaaet at gribe Sindene, saa ligger
det i, at jeg tror dybt og helt paa den stumme
Kunst's Skønhed og Betydning. Det ligger vel
noget i, at jeg i den har faaet Udløsning for alt

Anstrengende og opslidende er det naturligvis,
naar man udøver Arbejdet paa den Maade, dob-
belt anstrengende, fordi man under Optagelsen
aldrig faar Tid til at spille sig op til Hoved-
scenerne. Af praktiske Hensyn maa Scenerne
nemlig tages, som det passer efter Tid, Sted og
Dekorationer, ja endog efter Paaklædning; alle
de Scener, som f. Eks. skal spilles paa et fra

FSA E-

Asta Nielsen i «Dødedansen

Optagelsesteatret fjerntliggende Sted, maa foto-
graferes den ene Dag, man er derude med den
hele Udrykning, selv om de er ganske sporadiske
i Filmens Scenegang, og saaledes med det alt-
sammen. Man maa derfor ofte hovedkulds be-
gynde med en Scene, som kunde kræve en
langsom Udfoldelse af Stemningen; og det er
disse pludselige Ryk i Nerverne og Følelserne,
som gør denne Kunstart saa enerverende. Naar
det ikke lykkes for Skuespillere at tage dette
Ryk, saa er det, at det tørre og skematiske frem-
kommer, som man saa ofte ser paa Films. I
Filmen som paa Scenen — overalt, hvor det
gælder Menneskefremstilling, er det jo nemiig
det eneste afgørende: at føle Situationens Alvor
eller Glæde som noget sig personligt vedkom-
mende.

Jo højere dette kunstneriske Arbejdes Betyd-
ning staar for En, jo mere lider man selvfølgelig
under de tekniske Vanskeligheders evindelige
Drillerier, ufyldestgørende Fotografier, uheldigt
Vejr og unødvendig Tidsspilde, men dog aller-
mest under Censurens tunge Haand. Overalt
har Filmens uomtvistelige Sejrsgang, paa Grund
af den stærke Konkurrence, den byder Teatrene,
skabt den mange og meget formaaende Fjender,
ofte med Rette, det indrømmer jeg gerne. I for-
skellige Lande har denne Flok af Fjender skabt sig
Høvdinge i selve Censorerne, der har stillet sig

paa Teatrenes Side ved efter Evne at forhindre
Filmen i at blive disse en værdig Konkurrent.

Det er nemlig aldeles ikke, som de fleste
selvfølgelig tror, kun de stærkt erotisk farvede
Scener, de bloddryppende Forbryderskildringer
og de statsfarlige Emner, som Myndighederne
er ude efter. Nej, Censuren forbyder alt, hvad
der forser sig mod en eller anden Lovparagraf.
Romeo og Julie vilde paa Film være fordømt
med det samme, for ikke at tale om Macbeth,
og i det hele taget skal man have ondt ved at
finde et Skuespil, med en blot nogenlunde be-
væget Handling, hvor ikke idetmindste en af
Personerne støder an mod en eller anden Para-
graf i den civile eller kriminelle. Retspleje, eller
dog tænker paa det. Hensigten bliver nemlig
ogsaa forbudt i Films. Ved disse stadige Hin-
dringer bliver Ens Arbejde selvfølgelig forrykket,
og den ærligste Stræben for at hæve Filmen til
Kunst bliver hæmmet i Fødslen.

Dette kender man ikke i Danmark, og derfor
har de danske Films den Chance, at faa Lov
til at vise sig for Publikum i den oprindelige
af Forfatteren tænkte Skikkelse, uden først at
være bleven lemlæstet af Politiet. Hvorvidt
denne misundelsesværdige Chance udnyttes paa
den rette Maade, nemlig til Frembringelse af
virkelig Filmkunst, vil jeg overlade andre at
bedømme. Man kan ikke noksom lykønske den
danske Filmindustri til, at den til Bedømmer
ikke har en Skolelærer eller Politifunktionær,
men en Kunstner som P. A. Rosenberg, hvis
Kultur og Fordomsfrihed bevirker, at han bliver
denne nye Kunstarts bedste Ven, idet han giver
den Lov til at udvikle sig i hvad Ibsen kalder Fri-
hed under Ansvar, og henviser den til den Dom-
mer, der i det lange Løb altid vil have og maa
have den afgørende Stemme, nemlig Publikum.

Berlin, 16—12—1912.

«Pigen uden Fædreland >

FAD

ASTA NIELSEN

Grevinde Trolle (Johanne Voss) Pastor Castbierg (Stub Wiberg)

Camilla (Gerda Ring)

Grev Trolle: Se paa mig! Tror De, De er kommen her paa

Rude & Hilfling, Christiania, phot.
Magnus (Sigurd Eldegard)

Grev Trolle (Egil Eide)

Gaarden for at drive Tiden hen og holde «Den gamle Præst», IT: Akt

Kommers med Pigerne her i min Have?
Magnus: Det var kun et Øjeblik, Hr. Greve.

«DEN GAMLE PRÆST» I KRISTIANIA

JEG var tilstede ved Opførelsen af Den
(| gamle Præst paa Nationaltheatret i
Kristiania — og morsomt og lærerigt
var det at se, hvor forskelligt dansk
og norsk Skuespilkunst tager fat paa en saadan
Opgave.

Paa Det kongelige Teater virkede Udførelsen
fremfor alt ved den Rigdom. paa Detaljer, hvor-
med William Bloch havde gennemarbejdet hvert
enkelt Optrin, — og op af denne levende At-
mosfære dukkede de enkelte Skikkelser," nøje
forbundne med Helhedsvirkningen, men ret til-
fældige som Enkeltpræstationer. Som Grev
Trolle gav Dr. Mantzius det nøjagtigst rigtige i
ydre og indre Karakteristik af Rollen, — han
gav præcist hvad han skulde. Medens Hr. Jern-
dorff som Præsten med Finhed og Kløgt søgte
at nærme sin Person til Rollen, — han gav
hvad han kunde. Balancen, der menneskeligt set
vejerdeto Figureropmod hinanden.den manglede.

I Kristiania var det helt anderledes. Der var
Instruktionen overladt til en Skuespiller (Hr.

S

Stub Wiberg), der med megen Dygtighed, men
alligevel paa bedste Beskub søgte at oversætte
Stykkets danske Forhold paa norsk. Noget af
dette lykkedes, andet ikke.

Men ud over dette Virvar løftede sig Hr.
Eides Grev Trolle og Hr. Stub Wibergs Præst,
lysende af menneskelig Klarhed og Styrke.

Hr. Eide gav sig selv, som han er, sit inderste,
sit mest oprindelige Væsen, alt det hans Menne-
skelighed rummer af Naivetet, bag den heroiske
Maske, han til dagligdags maa stille til Skue.
Overfor ham stod Hr. Stub Wiberg med en
personlig Myndighed, der løftede Præstens Para-
dokser op til en almengyldig menneskelig Sand-
hed.

Skuespillets ydre Fysiognomi udviskedes noget
ved denne Opførelse, — men dets inderste Hen-
sigt aabenbaredes med fuldkommen Klarhed gen-

nem de Enkeltes Spil.
(0/7 SER

(ozgQ1xa 1, qodef) xiq

"aWWuoy 8 sapuÅdaq ousasær)

lyv SØ 6E apPeFIIJUØW » uapur 'do 1pip JappÅs vej Je as ap[nys aq QJ37 fy

(uasqooef geuuy) uasuagsøf nig
(uuvwaljoH JopuejeHq) uasueH aTwer)

'sauds Zaf' gJoj 1p03 3103 sappnIs J9p [BYS P8AH :uasuagsøf nag

(1249W "syof) uaspuarg (sm ouuezng) ou oJBy

Jomfru Pihl (Maria Ring)

Rasmussen: Lydia! Nu deklarerer vi.
Lydia: Det er saa flovt, Rasmussen.

Georg Lindstrøm phot.
Lydia (Lili Beck) Lundberg (Wm. Bewer) Sivertsen (Emil Helsengreen)

Fru Jørgensen (Anna Jacobsen) Rasmussen (Johs. Ring) Brix (Jacob Texiére)

Julie (Dagmar Orlamundt)

«Møntergade 39», IV. Akt (Slutningsscenen)

AARETS SIDSTE MAANED

&&|EPRISER, Repriser! Paa Det kgl. Teater:
b Alferne, En Søndag paa Amager og
EN Konservatoriet. Paa Det ny Teater:

N En Lektion, der gav Frk. Ungermann
Lelltøbed til en interessant og selvstændig Ud-
førelse af Fru Nansens gamle Rolle. Paa Folke-
teatret: Hjalmar Bergstrøms Debut-Komedie,
Møntergade 39. Dette Skuespil gengiver med
en beundringsværdig Naturlighed Livets smaa
og store Kampe i en Lejekaserne fra den indre
By. Skomagerfamilien i Kælderen, som har en
Søn, der studerer, Kaféværtinden i Stuen, til
hvis Borgerskab Kvarterets Ungkarle bejler, den
forfløjne Statistinde og Kvistens Sladrekælling,
alle er de af Forfatteren grebne i Tanke og
Tone, og af Folketeatrets Skuespillere gengivne
med en Sikkerhed, der bunder i denne borger-
lige Scenes Traditioner.

Fru Rings Sladrekælling er en lille mesterlig
Studie, og Hr. Johs. Rings Musiker er trukket
bredt og kraftigt op. Gennemført til de mindste
Enkeltheder er Hr. Bewers Aagerkarl. Der er
særlig Grund til atter at fremhæve denne Skue-

spiller, der fra at være Forstadsscenens lune
Komiker har arbejdet sig frem til Karakter-
skuespiller af saa uomtvistelig Rang, at man
har nævnet ham som selvskreven Arvtager til
en Del af Dr. Mantzius? Rollefag paa Det kgl.
Teater:

Medens Repriserne saaledes er gaaet over de
fleste af Hovedstadens Scener, der ruster sig til
Sæsonens Hovedbegivenheder: Anden Juledags
og Nytaarets danske Nyheder, har Dagmarteatret
spillet et nyt Skuespil, Pressen, af Sven Lange.
Desværre er dette Skuespil utiltalende i Form
og Tone.

Til Gengæld har man med udelt Bifald
kunnet modtage Dagmarteatrets udmærkede Idé,
at fremføre klassiske Værker ved billige Efter-
middagsforestillinger beregnede for Skoleung-
dommen.

Saavel ved Valget af Stykkerne som ved den
Iscenesættelse og Udførelse, der blev disse til
Del, har Dagmarteatret vist, at det vil forstaa
at løse den Opgave, det har sat sig: at opdrage
Fremtidens Teaterpublikum.

7 008

GERHART HAUPTMANN

EJER er to Billeder af Gerhart Haupt-

|| manns Digterliv, jeg gerne ganske kort
2 AL vil fastholde — de illustrerer, synes jeg,
(== paa en slaaende Maade den opstigende
Linje i hans Liv og Forfatterskab, viser ham
baade i Kamp og Sejr.

Kampen — det er Dramaet Vor Sonnenauf-
gang. Gerhart Hauptmanns trofaste Ven, den
nys afdøde Direktør for
Lessingtheater i Berlin,
Otto Brahm, har i en
Række Meddelelser, der
med Rette er blevet kaldt
«et historisk Aktstykke»,
fortalt hvorledes han,
Lederen af «Freie Buih-
ne», opdagede Gerhart
Hauptmann: I Begyndel-
sen af 1889 modtog han
fra en ham ubekendt For-
fatter et Drama sendt til
Opførelse i Foreningen
«Freie Buhne» med en
kort Skrivelse, i hvilken
det forekom Brahm, at
der til Trods for dens
faa Linjer udtalte sig en
Personlighed. Han gav
sig straks i Færd med
Læsningen og kunde alle-
rede efter ganske kort
Tids Forløb meddele
Gerhart Hauptmann, at
«Freie Bihne» var beredt
til at opføre Stykket.

Den 20de Oktober
1889 var hin mindevær-
dige Aften, da «Freie Biih-
ne», der tre Uger i Forvejen havde opført Hen-
rik Ibsens Gengangere, spillede Gerhart Haupt-
manns første Drama. Under Pibers Skingren,
under dels heftige dels latterlige Optrin paa Til-
skuerpladsen førtes Forestillingen til Ende. Sæde-
manden havde Digteren først villet benævne sit
Stykke. Selv blev han nu for den tyske Digt-
ning en Sædemand, af hvis Ager mange skønne
og rige Vækster er spiret frem. Den gamle
Romanforfatter, Fontane, «Vossische Zeitungs»
Anmelder, kaldte Vor Sonnenaufgang «die Er-
fullung Ibsens». Han var udenfor den snævrere
Kreds en af de faa ældre Personligheder, der

ik

5

Gerhart Hauptmann

havde opdaget, hvad der boede i den unge
Digter. Hans lykønskende Brev til Forlægge-
ren af Skuespillet er som en Fremtidsspaadom.
Og Billedet veksler — fra Kamp til Sejr.
Jeg saa i Sommer den unge Digter fra de første
stormfulde Dage paa «Freie Biihne» i hans bedste
Manddomskraft træde frem paa Scenen i Goethe-
Theater i Lauchstedt, tiljublet efter Førsteop-
førelsen af Gabriel Schil-
lings Flucht. Paa dette
Teater, over hvilket der
ivor forjagede Tid hviler
som et Skær fra Poesiens
Guldalder, paa dette Tea-
ter, hvor man ved hvert
Skridt foran eller bag-
ved Tæppet bliver mindet
om Goethes og Schillers
Samvirken paa skønne
Sommerdage i det 19de
Aarhundredes Gry, blev
Gerhart Hauptmann en-
stemmig hilst som Digter.
Saa lang har Vejen
været. Fra det fri Teater
til Goethe-Theater. En
Strækning, det kun bli-
ver de faa udvalgte for-
undt at tilbagelægge.
Mon ikke Gerhart
Hauptmann hin Junidag
i Sommer, da Bifaldet
jublede ham i Møde paa
dette højtidsfulde Sted,
uvilkaarlig er kommen
til at tænke paa den Af-
ten for 23 Aar siden, da
han stod som et Modsi-
gelsens Tegn midt i den vildeste Heksesabbath,
og Piberne søgte at kvæle hans første unge
Skuespil i Fødslen?
Men han lod sig ikke kvæle — og nu hilser
vi ogsaa her i København ham, Nobelpristageren,
som et af den moderne tyske Litteraturs monu-
mentale Navne, som en af de faa Digtere, der
lyser gennem Tiden og i Klassikernes Aand
peger paa Menneskehedens evige Idealer.

"VER ks FØR

ze ER

Tale ved Festen for Digteren paa
Hotel d”Angleterre den 14de December.

Lodsen (Chr. Hansen)
«En Søndag paa Amager»

Gamle Billeder vækker Minder lige-
som gamle Melodier. Se paa Kammer-
sanger Christian Hansen som Lods
Mikkelsen — hvilket herligt vejrbidt
Sømandsansigt. Han rørte Hjerterne
til patriotisk Stolthed, naar han sang:
«Paa Søen, naar den skummer vred».
Han lever i Mindet, og naar det er
blegnet, med de sidste der har set og
hørt ham, hvad der nu en Gang er
Kunstnernes fælles Lod, har vi Bille-
derne tilbage.

— — Fru Hilmer hed engang Frk.
Camilla Jensen, Magdalones, Madam
Smiths og Jomfru Æbeltofts haandfaste
Fremstillerinde havde en Gang været
en ung Balletelev, for hvem Fru Hei-
berg interesserede sig, saa hun var
kommen til at debutere i De Nygifte.

Men hun blev ogsaa i sine første
Teateraar anvendt i Vaudevillen —
Billedet viser hende som Lisbeth i
En Søndag paa Amager Anno 1870.
Hun minder her om Nutidens Fru Ro-
strup, synes vi.

Billedet vil uden Tvivl vække Teater-
minder hos den ældre Slægt, og den
nyere, som kun husker Fru Hilmer,
vil med Interesse lægge Mærke til,
hvorledes Frk. Camilla Jensen saa ud
som Vaudevillens indtagende unge Pige.

FRA TEATRETS FORTID

Spredte Smaabidrag
til Belysning af den danske Skueplads” Forhold
og Personer, ved Arthur Aumont.
IX. Teaterbygningens Brand-
farlighed i 1780.
Et Brev fra Rosenstand-Goiske til
Kammerherre Warnstedt

PM: 7. Nov. 1780

Hvis om jeg i Morgen kan faa den
Ære at tale med deres Højvelbaarenhed,
skriver jeg Dem til; og som Deres
Venskab imod mig paa den ene Side
forbinder mig dertil, saa haaber jeg og
vist, at Deres Retsindighed paa den
anden Side vil undskylde, at De nu
ulejliges med disse Linjer.

Jeg véd ikke, om De véd, at der i
Aftes er gaaet Ild i Jfr. Stuarts) Skørt
ved en af Pyntekonernes Uforsigtighed,
som, om det sildigere var bleven be-
mærket, kunde givet Anledning til en
sand Tragedie, hvorpaa Aftenen i Dag
8te Dage var et Avertissement. I den
Tro, at De ikke véd dette, vover jeg i
Enthusiasmen at underrette Dem derom
og tillige som en Person, der skylder
Dem Hengivenhed, at erindre Dem
om: at en alvorlig Advarsel om For-
sigtighed med Lys paa Teatret var nød-
vendig.

Jeg tror, det var at spilde Papiret
og at fornærme Dem, om jeg højtidelig
forsikrede Dem: at det er ikke den
nederdrægtige Begærlighed at gøre sig
nødvendig, der drev mig til at sætte
Pen til Papiret. Nej,bedste Hr. Kammer-
herre! det var at fornærme Dem og
mig, om jeg troede, at De kunde til-
tænke mig dette som Motiv til min
Skrivelse. Jeg vover altsaa endnu at
nedskrive den Efterretning: Jeg har hørt
tale meget om i Publikum af kendte
Mænd af Anseelse, at der er blevet
lagt Dem til Last: baade at Dørene til
Hoved-Udgangen af Byens Teater gaar
indad, og at der ingen Sprøjte er ved
samme Teater, ja! jeg tør, overbevist
om Deres Tavshed, sige Dem, at Brand-
Majoren har for mig og andre mundtlig
besværet sig over, at han ikke har
kunnet erhverve Resolution i denne
Sag paa igentagne Ansøgninger derom.

Naar De har læst dette, saa bliv i

1) Datter af den engelske Ekvilibrist Michael
Stuart, der først i 1756 gav Forestillinger i Bergs
Hus i Læderstræde som Konkurrence til Den dan-
ske Skueplads og senere i 1760 gav Forestillinger
paa denne; han ægtede i Maj 1760 Pernille-Emnet
Jfr. Bertraline Lever og rejste snart efter bort ud
af Landet med hende Deres Datter Rosalie
(f 23. Jan. 1810) blev i sit Ægteskab med Hof-
violonen Frantz Zrza Moder til den bekendte
Operasangerinde Jfr. Eleonore Christine Zrza
(1797—1862).

Lisbeth (Camilla Jensen)
«En Søndag paa Amager>»

det mindste ikke vred paa mig, fordi
jeg har underrettet Dem om en Sag,
som jeg troede, at det var min Pligt
som Ven at underrette Dem om, og
som jeg er uvis paa, om De véd eller
ikke. Tilgiv altsaa, at jeg har givet Dem
den Efterretning om Brand-Majoren,
hvilken jeg ikke har troet, at De vidste,
og som (dog behøver jeg vel at sige
det?) jeg langt fra ikke har gjort Dem
for at sværte Brand-Majoren, en Mand,
som aldrig har fornærmet mig, men
for at tjene Dem, en Mand, som har
vist sig som min Velgører og Ven.

Optager De dette i en anden Me-
ning, saa kender jeg kun lidet til Dem
og De lidet til '

Deres hengivne
Rosenstand.

DR. MANTZIUS ALBUM

Erslev & Hasselbalchs Forlag har
i Anledning af Dr. Mantzius Tilbage-
træden udgivet et smukt udført Album
med Billeder af Doktoren i alle hans
betydeligste Roller. Der findes Gen-
givelser baade efter Fotografier og Teg-
ninger, baade af Doktor Mantzius som
Direktør, Instruktør, Skuespiller og Pri-
vatmand.

Mellem den Tekst, der er vedføjet
denne Fyldighed af Billeder, læser man
med særlig Fornøjelse Hovedbidraget,
Helge Rodes beundrende Karakteristik
af Dr. Mantzius” Skuespilkunst.

KR)
ELI
LÆ

SA NU rr,
SSL SKEL IO:

KHA 19 Yd
28 Gee vv?

EST EESEAERE

BAREN NA

NAT H

230 SSO

NS:
U-?

Na
39,

NAT SN] SÆR VÆ NSA PL NASSER ÆT a I.
SISLTIGEL TRÆET TIT TIT DIT K

Redaktør: CARL BEHRENS. Udgiver: VICTOR LEMKOW XII. AarG. Herre 7

ve Co. phot.

Skriverhans (Johs. Poulsen)

«Eventyr paa Fodrejsen»

Konradsen (Gerhard Jessen)
Per Kastrup (Lauritz Lauritzen)

Tinka (Olivia Norrie)

Georg Lindstrøm phot.
Gamlemor (Clara Schønfeldt)

Gamlemor: Men den Dag i Dag sker det, at naar nogen, der har en Misgerning paa Samvittigheden, færdes ved Søen, saa
fanger den hans Spejlbillede ind. Og hver Gang, det er Nymaane, saa kommer det frem, saalænge til han har sonet.

«Skovfogdens Grethe», I. Akt

TEATERBETRAGTNINGER

I er nu gaaet ind i et nyt Aar — 1913.
Dette Aar med de to uheldige Chiffre
imødeses i hele Verden med Spænding.
i Man har Følelsen af at staa overfor noget
nyt og uvist. Saadan er det ogsaa ved Aarskiftet
i vor lille hjemlige Teaterverden. Man spejder
ind i Fremtiden. Det man spejder efter er Det
kgl. Teaters nye Direktion. Det har optaget alle
Sind i disse Dage, især da Planen om Dagmar-
teatrets Ophøjelse til national Talescene kom paa
Tale. Forvirringen og Uvisheden er stor.

Vi vil faa meget at snakke om, store Begiven-
heder at drøfte, saaledes som vi jo nu i Øje-
blikket kunde skrive Spalte op og Spalte ned
om det, der bevæger Sindene i teaterinteresserede
Kredse. Der er Stof nok.

Men det, der kan snakkes om, og det, der
bevæger Sindene, er ikke — Kunsten. Det er
kun de ydre Forhold, Kulissesladder, Direktions-
forhold og Skuespillermisfornøjelse.

Man kan ikke sige, at Teatrene blomstrer i

Sæsonen 1912—13. Og det skyldes vistnok
væsentlig den dramatiske Litteratur. Vi er et
meget skrivende Folk, og vi kan snart eksportere
Bøger som vi eksporterer Smør — men paa det
dramatiske Omraade er Litteraturen kun yderst
spinkel.

Vore Dramatikere famler saa underligt. De
blander gammelt og nyt imellem hinanden,
gammeldags Vaudeviller, gammel Folkekomedie
og nyt fransk Lystspil. De prøver paa alt. Man
har paa Fornemmelsen, at de véd, at der nu
skal noget helt nyt til for at fængsle Publikum.
Det gaar ikke mere paa den gamle Fagon.

Hvad er det, der ikke gaar mere?

Ja — det er det, at en Forfatter sætter sig
ved sit Skrivebord og bestemmer, at nu vil han
skrive et Stykke, for det er den Form for litterær
Syssel, der betaler sig bedst. Og saa ser han
efter i sine Papirer, hvor han har noteret for-
skellige Emner, der muligvis kunde egne sig
for dramatisk Behandling. Han vælger et Stof

===

uøsgspuvT 5402£)

JYV Sl «aL suap3o A0 » ipunig suaseg I 43181As uBy 18 '3)/0H snwsey Wo a3js [gys
) d XYS uaduj gdo apjoy [eys Zaf 'so8is wWaaH do apjoy 'do aPI0H :2110H

(unnig snfeo) af OH JonWw (u9913uasj2H Jeuunr)) dojen) snugrw
(4oaqusoy pUaAS) Ua19JsaWu193ægoH (punT "pleA) oppan An) (1949W uaq1o 1) uasueH

Tinka (Olivia Norrie) Grethe (Oda Rostrup)
Tinka: Nu skal Du gaa med ind og æde al den Risengrød og Ribbenssteg, Du kan
stoppe og proppe i Dig! For Du bliver da og holder Fest med os andre.

«Skovfogdens Grethe», III. Akt.

blandt mange. Og saa skriver han sit Stykke
og forsyner det med de Paafund og Situationer,
som han har lært egner sig for Scenebrug og
fængsler Publikum .... Han er ikke opfyldt af
sit Stof. Hans Hjerte banker ikke, naar han
arbejder. Hvad hans Personer siger, siger de
ikke fordi de skal sige det og fordi de skal ud-
trykke en Digters Tanker og Følelser ... men
fordi de skal have Replikker at udtale imellem
Situationerne, — —

Vi skal her omtale de sidste tre danske Skue-
spil, som er fremkommet i December Maaned. Det
er Folketeatrets Juleforestilling: Edgard Høyers
Folkekomedie Peter Pip og hans Søster, Det ny
Teaters Juleforestilling: Skovfogdens Grethe af
Albert Gnudtzmann og Pressen af Sven Lange,
som i Begyndelsen af December opførtes paa
Dagmarteatret.

Jeg tror, at Peter Pip og hans Søster blot
for fem Aar tilbage var blevet en Succes. Nu
faldt Komedien paa Folketeatret. Brødrene Hansen
blev jo et Tilløbsstykke af Rang og Familien
Jensen ligeledes. Standens Ære gjorde ogsaa
Lykke:

Peter Pip er akkurat af samme Slags. Naar
man blot har set et Par Scener, opdager man
straks, at det hører til Edgard Høyers Fabri-
kata. Der er brugt de samme Midler i dette
Stykke som i de andre. Forfatteren har i sin
Notitsbog over Virkemidler paa Scenen taget

Georg Lindstrøm phot.

akkurat de samme Ting, som han brugte i sine
tidligere Succes'er.

Men Folk kan ikke mere. Og man maa glæde
sig derved. Ingen tror mere paa Edgard Høyers
umenneskelige Mennesker, ingen tror mere paa
hans Sentimentalitet, hvis Falskhed altid har
skreget En i Ørerne. Den grove og ganske
kategoriske Maade, hvorpaa han behandler
menneskelige Følelser og Lidenskaber, støder
En fra ham.

Sandt er det, at Edgard Høyer er en god
Sceneskrædder — han kender Snittet. Han ved
hvor, hvordan og hvornaar Personerne skal
komme ind. Men han kender ikke Menneskene,
hans Forfattersind er ikke fornemt. Han er ud-
vendig, og alt rammer ved Siden af.

Biografteatrene kunde sikkert tjene store
Formuer paa Edgard Høyers dramatiske Evner.

Der skriges og raabes meget mod Biograf-
teatrene. Men har man Ret i, at de skader
Teatrets Kunst? Jeg mener nej og mange Gange
nej. Lad Biografteatrene kun sluge Edgard Høyer
og andre Forfattere, for hvem Talen ingen Be-
tydning har! Og saadan vil det jo ogsaa gaa.
Teatrene vil tilsidst være henvist til at spille
virkelige Skuespil med menneskeligt Liv og
menneskelig Tale. —

Det ny Teater spillede Skovfogdens Grethe,
en efterladt Komedie af Albert Gnudtzmann.
Dette Stykkes Førsteopførelse blev lidt af en

Ey; FæR

soyd 14047.

(Zuny "syqof) uosuaysrWw (ZioquaaYy 198J0H) Jajaq (Uasu9JsILyD "YoIY4) JassaH

(mug pl13uJ) eynf

ur7 4025)

JYV "II "«Jalsøg susy 30 dig Jalagq»

iåigq (W0 pa 14 AH

(aqasiig [9Xv) 9gueT (MoaJsiapuøjgq bug) asvT four osøq nys nq
z joueew — auzf — auf :1ajag

(smag auugzng) ou yey (Wojgq %0Uu3yV) ouvlJew (10wwog-31ag10y saugv) BIL (Uu99313uasjoH [1wg) uaspnuy

BULLER
ES - om

Fay SØD AJ YN

SAKI

"i udåd dd 4

Mennesker som Mennesker er. Men han er ikke
Dramatiker — han mangler Sansen for den Kon-
centration og Knaphed, der er nødvendig.

I et Skuespil skal alle Personerne jo i Virke-
ligheden kun tale om én Ting. Alt og alle skal
belyse den Ting, Forfatteren vil have frem. Den
ægte Dramatiker holder sig hele Tiden til Sagen,
og der træder ikke en Tjener ind paa Scenen,
som ikke staar i et vist Forhold til Sagen.

Men Albert Gnudtzmann taler om hundrede
Ting, i hver Akt dukker nye Emner frem. Og
det viser, at han spiller paa et Instrument, han
ikke rigtig kender.

Skovfogdens Grethe gjorde dog et vist Ind-
tryk paa Publikum — men Æren var først og
fremmest Teatrets. Og man gik sin Vej med et
vemodigt Skuldertræk. Man vilde jo saa gærne
have, at Aftenen var blevet en smuk Mindefest
for den afdøde elskværdige, brave, hjertelige
Mand. —

I Pressen møder man Sven Lange. Det er
snart unødvendigt at pege paa Sven Langes
store Dyder som Dramatiker. Det synes virkelig

Georg Lindstrøm phot.

Peter (Holger Reenberg) Martha (Dagny Brincken) at være gaaet op for et bredere Publikum, at

Knudsen (Emil Helsengreen)

Frederik Wilhelm (Carlo Wieth)
Knudsen: Flyt Dig, for Satan, eller je” sla”r Dig ihjel!

«Peter Pip og hans Søster», III. Akt

Begivenhed paa Grund af Fru Anna Gnudtz-
manns Optræden i Prosceniumslogen. Den af-
døde Forfatters Enke protesterede mod Det ny
Teaters Behandling af Skovfogdens Grethe. Der
er ikke alt for megen Grund til at mindes denne
Forestilling, der i det hele taget blev en trist
Mindefest. Fru Anna Gnudtzmann havde Uret.

Skovfogdens Grethe var et typisk Albert
Gnudtzmannsk Stykke. Fuldt af Tilløb til noget,
som ikke blev til noget. Altfor mange Personer
i Stykket. Altfor meget, der ikke havde noget
med Sagen at gøre.

Naar Albert Gnudtzmann ikke formaaede at
skrive en virkelig Komedie, skyldtes det paa
en Maade hans Ærlighed. Han vilde være
realistisk i sine Stykker og ikke bruge grove
Teatermidler. Han vilde skildre Livet som det
er — tilfældigt og broget. Og naar i Gnudtz-
manns Folkekomedier Handlingen brydes og nye
Handlinger begynder, naar nye Personer træder
ind og nye Begivenheder indtræffer, saa man
glemmer de gamle Personer og Handlingens

Georg Lindstrøm phot.

Peter (Holger Reenberg)
Joachim Børresen (Halander Hellemann)

Traad, naar Heltene pludselig begaar Dumheder Joachim: Hvad siger Du saa til den Kammerat? j
2 Peter: Jo — tusind Tak — den er rigtignok pæn. Den ska? je”

og Skurkestreger — saa sker det, fordi For- love Dem, a' je” aldrig ska” nænne at bruge i Regnevejr.

fatteren vil være ærlig. Han vil skildre sine «Peter Pip og hans Søster», IV. Akt

ETIK

Martha (Dagny Brincken) Peter (Holger Reenberg)

Gvorg Lindstrøm phot.

Knudsen (Emil Helsengreen)

Peter: Ja, denne sølle Vise, det er altsaa min Presang. Jeg gi'r hvad jeg har — maa Du erindre.

«Peter Pip og hans Søster», IV. Akt

Lange er en Teaterdigter, som om faa Aar vil
blive en af de mest skattede.

Sven Lange har været meget frygtet som
Teaterkritiker. Vi har alle engang følt os kræn-
kede over hans Kritik. Altid var han der med
sin Pegefinger og spurgte: Men hvor er Poe-
sien? — Og vi svarede ham: Aa, for Pokker,
er det nu ogsaa nødvendigt paa Teatret?

Man forstod vist knap, hvad Lange mente,
naar han spurgte om Poesien. Men jeg tror,
Folk ved det bedre nu end dengang. Det skal
være Mennesker, der gaar paa Scenen og ikke
Figurer, og de skal tale levende og ikke blot
sige Repliker.

Sven Lange har i Aar haft to Succes'er. Det
er Retfærdigheden, der sejrer. Han har kæmpet
med Publikum i mange Aar og holdt sig borte
fra alt Filmeri. Først vendte Publikum sig fra
ham som Digterne var vrede paa ham. Men nu
er Tiden kommen. Nu vender Publikum sig
imod Sven Lange, i hvis Stykker der ikke skurrer
falske Toner.

Pressen blev ikke helt godt spillet paa Dag-
marteatret, men fængsler dog stadig Publikum.
Det er et Skuespil om de offentlige Forhold i
Danmark: Presseforhold, Teaterforhold og Po-

litik. Det er fuldt af Vid og Spot, og med
kærlig Haand har Sven Lange tegnet en Redak-
tørskikkelse, som man vil huske. Redaktøren,
der midt i de offentlige Forholds Hvirvel dog
kun tænker paa sin lille Datter og hendes Ulykke,
og skubber alt til Side for sin Kærlighed til
hende, er overordentligt smukt skildret. Sven
Lange er den eneste danske Forfatter, som i Aar
har givet de teaterinteresserede noget at snakke
om ud over Kulissesladderen.

Sven Lange bør være en Læremester for de
Unge, der vil give sig til at skrive Skuespil.
Vi skal jo ikke skrive Ibsen mere. Vi skal ikke
skrive gamle Intrigestykker. Vi famler lidt —
ikke sandt? Men den, der vil, kan lære meget af
Sven Lange. Han kan lære at have Ærbødighed
for Kunsten — og den dramatiske Kunst er jo
en Kunst, der behandles ualmindelig uærbødigt.
Sven Lange kan lære ham, at det ikke gælder om
at hitte paa og skrabe sammen og lave Film —
men det gælder om at føle sin Kunst i sit Hjerte
og lade det tale.

DE NAVNLØSE

Træk af Skuespilleres Livsvilkaar
i det attende og nittende Aarhundrede
ved Robert Neiiendam

IE.

Johannes Wildt hørte til «de Rah-
bekske Drenge», d. v. s. han var Elev
og senere Skuespiller ved den første
dramatiske Skole paa det gamle Hof-
teater, som henligger øde den Dag i
Dag. Der «brægede han Ordene frem »
i de Forestillinger, som Skolen under
K. L. Rahbeks Ledelse gav om Søn-
dagen, og da den omsider blev op-
hævet, drog Wildt som Bevillingshaver
ud i Provinserne. Heller ikke dér ind-
lagde han sig Fortjeneste. Saa skrev
han Romaner, svulstige og smagløse
er de, men ikke uden Fantasi. Havde
han levet i vore Dage, var han blevet
Biografteaterskribent. Hele 14 Bind ro-
mantiske Fortællinger udgav han, og
det kan endnu hænde at «Den smukke
Skovpige», som rørte vore Bedstefor-
ældres Tjenestepiger til Taarer, sés i
Antikvarernes Vinduer. Men Guldspandt
Johannes Wildt ikke; da han i 1836 døde
i sit fireoghalvtredssindstyvende Aar,
skrev hans Broder til Teaterdirektionen,
at han under sin sidste Sygdom havde
udtalt, at han haabede, at Direktionen
vilde betale hans Begravelse, —

.…… Da ieg Søndagen den 17 Novem-
ber kom i det mig anviiste Kammer
for at paaklæde mig til Stykket [Skue-
spillet «Troldqvinden Sidonia»], fandt
jeg ei der den til Hjælp ved Paaklæd-
ningen der ansadte Skrædder. Jeg gik
bort, kom igjen og fandt Kammeret tomt
for Folk == jeg maatte derfor opsætte
at paaklæde mig til 3die Act skulde
begynde, som var den jeg skulde ind Is
da Skræderen saa først kom. Uden at
vide af hvad Aarsag han havde været
fraværende, foreholdt jeg ham det urig-
tige i at forlade Kammeret — hvor han
tildels skal hjelpe ved Paaklædningen
og tildels passe, at intet bliver bort-
stjaalet — som ganske nyelig der i
Kammeret har været Tilfældet —i da
fremtraadte Hr. Peter Poulsen!) og
sagde: at han efter hans Befaling havde
været i Byen. Da jeg herpaa svarede:
at han ej var berettiget at give slig en
Befaling — blev han meget uartig imod
mig, gav mig adskillige Skjældsord og
løb imod mig og vilde tage mig i Brystet,

1) Johan Peter Poulsen, Skuespiller ved Hof-
teatret 1816, Afsked 1829, + 1831.

hvilket jeg afværgede ved at holde ham
ud fra mig med begge mine udstrakte
Arme.

Ved denne voldsomme Adfærd steg
min Hidsighed meget højt, da derimod
Hr. Poulsen gik over til den meest
irriterende Kulde; og med denne Kulde,
som endnu gjorde mig varmere, sagde
han: «at dersom det ei var for det at
jeg var Mand og Fader, vilde han bukke
begge Ender sammen påa mig — samt
at han nok paa et andet Sted skulde
træffe mig». At jeg ved denne Lejlighed
sagde: «at jeg ei var bange for en saa
dum og uvidende Dræng som han var»,
kan jeg ei nægte; med den meest lige-
gyldige Mine og Tone udskjældte han
mig for: «et tykt Svin» og da han om-
sidder sagde, at jeg var en Slyngel, steg
min Hidsighed ved dette ærerørende
Skjældsord — som jeg vist er langt fra
at fortjene — saa højt, at jeg forglemte,
hvad jeg var Stædet hvorpaa jeg be-
fandt mig samt mig selv skyldig, og
gav ham i Overilelse, ubeveedst hvad
jeg gjorde, et Slag paa Kinden. Sand-
heden af alt ovenanførte kan Hr. Ei-
lertzen”) samt Skræderen Højer bevidne.
Derpaa gik Poulsen uden for Døren til
Kammeret, hvor han samlede en Deel
af Personalet om sig og fortalte dem
Sagen paa en anden Maade en[d] der
var overensstemmende med Sandheden:
jeg gik derfor ud og fortalte de For-
samlede Sagen, som den var, og sagde:
<at jeg skyldte min Ære at give den et
Ørefigen, som udskjældte mig for en
Slyngel»; og lagde til i min Hidsighed,
at dersom han nok en Gang udskjældte
mig for en Slyngel kunde han vente
sig nok et Ørefigen; da gjentog Poulsen
flere Gange: «jeg har jo sagt, at De var
en Slyngel!> Da jeg derpaa sagde: «det
har Du faaet paa Øret for og altsaa
regner jeg det ei mere!» saa sagde
han: «og nu siger jeg igjen: De er en
Slyngel!»

Opirret paa nye ved hans gjentagne
Skjældsord og den irriterende Kulde og
Ligegyldighed, hvormed han sagde det,
glemte jeg mig selv — og gav ham det
andet Ørefigen. Iblandt de, der vare
Vidne til dette, kan jeg erindre: H. Rong-
sted — O. Rongsted — Simonsen og
Bauer, og jeg tør haabe, at de vil vidne
Sandheden af det passerede,

Jeg føler dybt og inderlig, hvor meget
jeg har Uret ved paa det Sted, jeg var,
selv at hævne en Fornærmelse; og jeg
beder underdanig den høje Direction ei

?) J. C. Eilertzen og de senere nævnte Hans
Rongsted, Ole Rongsted, J.D. Bauer og N, Simon-
sen var alle Skuespillere.

SER es

at fatte nogen mig ufordeelagtig Mening
om mig som moralsk Menneske der-
for. Jeg tør ei vente andet end at blive
straffet for min Ubesindighed, og i dette
Tilfæide beder jeg den høje Direction
tillige at straffe min Modstander, som
ved med Koldsindighed at krænke min
Ære, bragde mig til at forglemme mig
selv. Jeg apellerer i øvrigt til den høje
Directions Mildhed — og vover at til-
føje: at i over 11 Aar, som jeg har været
ved Teatret, er jeg aldrig enten blevet
anklaget eller straffet, ligesom mine
høje Foresatte kan være forsikrede paa
det helligste: at jeg inderlig angrer min
Overilelse og aldrig i Fremtiden skal
glemme, hvad jeg er mig selv samt
Stædet hvor jeg befinder mig skyldig.
20 Nov. 1816. Underdanig
Wildt.

SKUESPILLER-KARAKTERISTIKER

Af teaterkritiske Arbejder ejer Sve-
rige en ikke saa kort Række. Frants
Hedbergs Bøger om svenske Opera-
sangere og Skuespillere har den Dag
i Dag betydeligt Værd — ikke mindst
Selviagttagelsens — selv om de i Ka-
rakteristikkens Skarpsind og Fynd og
Vidde langtfra kan maale sig med Ed-
vard Brandes” «Dansk Skuespilkunst>».

Nu er der netop udkommet et Bind
svenske journalistiske Teatercauserier,
som har Betingelser før ogsaa her-
hjemme at vække Interesse, saa let-
læselige og underholdende er de —
Arvid Sellings «Teaterfolk: (Stockholm,
Hiertas Bokfårlag). Selling skriver liv-
fuldt og elskværdigt, og blandt de Kunst-
nere, han med behændig Haand bio-
graferer og karakteriserer, er saadanne
gamle Kendinge som Gustaf Fredrikson,
John Forsell, August Lindberg, Emma
Meissner og Axel Ringwall, og to Kunst-
nere, hvis Gæstespil tilhører Foraars-
sæsonen i København: Anders de Wahl
og Oscar Båckstråm.

FØRSTEOPFØRELSER 1912—13

10. Decbr. DAGMARTEATRET: Pres-
sen, Komedie i 5 Akter af Sven
Lange.

26. Decbr. DET NY TEATER: Skovfog-
dens Grethe, Komedie i 4 Akter af
AlbertGnudtzmann. Musiken til San-
gene komponeret af Albert Gnudtz-
mann.

26. Decbr. FOLKETEATRET: Peter Pip
og hans Søster, Folkekomedie i 4
Akter (6 Afdelinger) af Edgard Høyer.

ln ERE SES TSNZEES

ie
g
j
n

LOL mm rv, =
se 322; 178, 22
e 723 2;
(2 3
i 3
2 31
e FS 2%
£ 53 38
ee 32 3%
GQ 2: 3%
Q ”> >
2 3!
H )
HL) w FÆRRE, ry 3

bruvVYbuvNVv. vd! bd vr AK IDE SÆL ST TET TKT |

JANUAR 1913 Redaktør: CARL BEHRENS. Udgiver: VICTOR LEMKOW

%

bl BER: "27

Henrik den IV. (Johs. Nielsen)
«Kong Henrik IV»

Dr el

Georg Lindstrøm phot.
Sofie Thomsen (Marie Dinesen): Inger (Dagny Brincken)

Sofie: Og selv om Du ikke elsker Morten; den Dag, Du har
født en Søn til Verden, som kan tage Slægtens Arv i
Eje, naar Du en Gang lukker dine Øjne — den Dag er
det vel værd at leve for.

«Fædrenes Jord«, II. Akt

HVORFOR JEG SKREV
ET SKUESPIL

SGJET første Skuespil, jeg saa, var H. C.
al! Andersens Mer end Perler og Guld.
|… Det var paa det gamle Stadttheater i
2) Flensborg, og jeg var Barn den Gang.

Vi kom en Del i Teatret, fordi Far var Re-
daktør, og jeg husker tydeligt, at der oven over
Scenen stod med Guldbogstaver: «Was Ihr sein
und nicht sein sollt, zeiget Euch die Biihne».

Det var danske Provinsselskaber, der spillede
paa Teatret, og vi Børn syntes, de spillede ud-
mærket. De Voksnes Mening spurgte vi ikke
om, vi var paa Forhaand overbeviste om, at de
maatte synes det samme, ikke mindst fordi Skue-
spillerne var danske.

Men det var desværre forholdsvis sjeldent,
at vi saa virkelige Skuespiller-Selskaber.

Saa havde vi Borgerforeningens Dilettanter,
til hvis Forestillinger Børn havde Adgang til
Generalprøven. Det var en Fest for os hver

Gang. Uger i Forvejen glædede vi os dertil
Mine Søskende og jeg sad mest paa sidste Bænk,
for der kunde vi staa op under Forestillingen.

Det, jeg fra disse Forestillinger husker bedst,
er Brandmajor, Tømrermester Nielsens Sang i
En Søndag paa Amager: «Paa Søen, naar den
skummer vred —«, og da især sidste Vers om
det uplettede Dannebrog. Det var jo netop det,
vi ønskede og haabede, ja, jeg tør sige, var
overbeviste om, at Flaget altid vilde vaje «frit
og let og hævde Danmarks Ære».

Fædrelandsvenner var vi, skønt vi næppe
endnu skrev vor Alder med tocifrede Tal.

Lidt senere saa vi Vilh. Petersens Selskab
spille: Ambrosius, Et Dukkehjem, Opad og Elver-
høj, hvor alle rejste sig, naar Melodien til «Kong
Kristian» lød ud over Salen.

Hvor var vi bedrøvede, da danske Skue-
spillere blev forbudt i Byen! Det var os en
virkelig Hjertesorg, der føltes saa meget dybere,
fordi vi var saa unge, netop i den Alder, hvor
Teatret er det herligste Eventyr. — — —

Jeg har altid elsket Teatret, og oplevet nogle

Georg Lindstrøm phot.
Henning (Emil Helsengreen)
Mathis (Wm. Bewer) Thomas (Axel Frische)
Henning: Godaften.
Thomas: Godaften.
Mathis: Naa, er Du der? Du er nok daglig Gæst
paa Hyldegaarden, kan jeg forstaa.

«Fædrenes Jord«, II. Akt

ERE SJØRER

”sta uap ved psofouospæg ulp J98jæs ng

. 6
|| BIV IN k paof Soto i Jegu 'pPU8W IJj U3 Jaalyq nq w 1011 nq 30 13uruuoHqH
| (uayoulg Au3eq) 193u[
| (uuewajjeH sopueeH) suaf (uasqoof euuy) uaJ8ewW (Mosse4 pnuy) SJ9IN |
| (mus pr3u) ouney (oqosilg [2Xv) sewoy (uoa13uoasjoH [Nug) Zuluu9H (uasaulq alIeW) agoS (July BleWw) JD a…UV |

"10yd mød spuvT 24026)

af mine lykkeligste Timer, naar jeg som Voksen
saa Skuespillerne yde en Kunst, der gjorde
Scenens Figurer til levende Mennesker. Tre
Gange har jeg været saa betaget, at jeg var
fuldstændig under Illusionens Magt: ved Bjørn-
sons Over Evne, første Del, paa Folketeatret,
med Johannes Nielsen .i Sangs Rolle; ved En
Fallit, med Jerndorff som Konsul Tjælde, og i
Berlin, paa Deutsches Theater ved Hauptmanns:
Florian Geyer. Hvad Skuespilleren hed, husker
jeg utaknemlige ikke, men han var Stor, saa
Stor, at mit Hjerte bankede stærkere, hver Gang
Florian Geyer udtalte sit Fædrelands Navn. Der
var en Højtid over ham, naar han sagde «Deutsch-
land», der helt lod mig glemme, at dette Land
havde voldt os Danske den Største Smerte.

Dengang jeg, for nu snart mange Aar siden,
drog til Danmark fra mit Hjem, følte jeg det
noget som en Flugt fra det Sted, hvor min
Arbejdsmark laa. Men den Mand, jeg havde
bundet mig til, tænkte jo de samme Tanker som
jeg, han var min Fars Beundrer og blev hans
fortrolige Ven. Vi to maatte vel kunne udrette
noget sammen, ogsaa herovre.

For mit Vedkommende var det smaat til at
begynde med, mit Liv og min daglige Gerning
var jo saa meget forandret. Jeg nøjedes med
at hjælpe min Mand, thi han arbejdede videre
med fornyet Kraft, og han har virket for Sønder-
jylland herhjemme med en Klogskab og Kærlig-
hed som faa.

Da han havde lukket sine Øjne, midt i sit
Arbejde, stod jeg som paa bar Bund. Det er
Svært at være ene om det, som i Aarevis har
bundet to Mennesker sammen. Men jeg følte,
at jeg maatte arbejde selv nu, og jeg prøvede
mig frem. Min Bog Ruths Far blev et Resultat
af mit Arbejde, og jeg har haft den store Glæde,
at man herhjemme og blandt mine Landsmænd
modtog Bogen meget venligt og forstaaende.
Ved Foredrag og Artikler har jeg siden søgt,
saa godt jeg kunde, at vække Kærlighed til og
Forstaaelse for Sønderjydernes Kamp.

For enhver Forfatter staar vel det, at skrive for
Scenen, som et Maal, og Lysten dertil voksede
efterhaanden ogsaa i mig.

Men der er tit en Afgrund mellem Lyst og
Evne, og mine første Forsøg fandt ingen Op-
muntring blandt de Mænd, jeg bad om at læse
dem.

Der var endog én, der fraraadede alle fjernere
Forsøg. Det var ondt at høre, men jeg fulgte
ikke hans Raad.

Saa fandt jeg den Mand, der gav mig Mod;
jeg er ham evig taknemlig derfor.

Og nu har jeg vovet Springet op over Rampen.

Hvad Publikum vil sige dertil, aner jer, 1
dette Øjeblik ikke. — Hvorfor det netop blev
et sønderjysk Skuespil?

Ja, Svaret er jo egentlig givet i det foregaaende.

Det er mine kære Landsmænd jeg vil arbejde
for, saa længe mine Evner og Kræfter slaar til.
Og det er Bønderne, de sønderjyske Bønder.
De er en Race for sig, en ædel Race, men kendt
alt for lidt her i Danmark.

Jeg kunde jo have skrevet en Bog om dem;
men det var mit Maal at fremstille dem saa le-
vende, at mange, mange Mennesker fik dem at
Se, som de staar og gaar i det daglige Liv, paa
deres Gaarde, deres Marker, med den dybe
Understrøm af Kærlighed til Fædrenes Jord,
som de har i saa høj og udpræget Grad.

Og derfor valgte jeg at skrive et Skuespil,
hvori jeg har tegnet Mænd og Kvinder, som
jeg har kendt og kender dem hinsides Konge-
aaen. Gendarmer og sorthvide Pæle kan hver,
der rejser i Sønderjylland, faa at se, om Over-
greb og Uretfærdighed fra Regeringens Side
læser vi hver Dag i Aviserne.

Jeg vilde føre Tilskuerne ind i de sønder-
jyske Hjem, disse Hjem, hvor Fædrelands-
kærligheden sidder til Højbords, hvor alle Ger-
ninger og Følelser er prægede af den.

Mit Skuespils Navn var jeg aldrig i Tvivl
om. Det kunde ikke hedde andet end Fæd-
renes Jord.

Men der er jo en Vanskelighed ved et dra-
matisk Arbejde, som en Bog ikke har at kæmpe
med, nemlig Censuren. . Der skal tages Hensyn,
og der bør vel ogsaa tages Hensyn, især naar
det gælder den sønderjyske Sag.

Jeg spurgte mig selv: «Er jeg istand til, uden
at mine Ord mister noget af den Magt til at
gribe danske Mænd og Kvinder om Hjertet, som
ethvert Ord, der med det rette Tonefald tales
om Sønderjylland, maa have?

Om det er lykkedes mig, saa godt, som jeg
har tænkt det, det maa jeg lade andre bedømme.

Imorgen stedes jeg for Publikums strenge
Domstol.

Men det jeg saa idag, paa Generalprøven,
den omhyggelige Iscenesættelse, med Baggrund
af det skønne, sønderjyske Landskab, den ypper-
lige Kunst, som hver enkelt Skuespiller ydede,
det fint afstemte Sammenspil, har gjort mig glad
og forhaabningsfuld.

sg

Det var de sønderjyske Bønder lyslevende,
som jeg kender og elsker dem. Bedre end
Stykket bliver spillet paa Folketeatret kan det ikke
spilles. Jeg syntes, jeg kunde høre Menneske-
hjerterne banke i Samklang med de Ord, der
blev talt.

Maaske har jeg været mere lydhør, end de
Tilskuere vil være, der i Morgen skal fælde
min Dom.

Jeg tror det dog ikke. —

Til Slutning vil jeg bede alle, der ser mit
Skuespil, huske, at jeg ikke her har villet anklage,
ikke demonstrere, jeg har kun villet vise dem
nogle jævne Bønderfolk, en lille Flok Mænd og
Kvinder, der bevarer deres Fædrenearv som et
helligt Klenodie, en Ædelsten, der kaster Glans

over al deres Færd.
TOT SB: ru
Maudka fre

TALESCENEN

[AN tør vel sige, at Planen om Opførelsen

) « bleven modtaget med sjælden enstem-
É SS mig Tilslutning fra alle Sagkyndige og
Interesserede: naar dertil kommer, at Ministeren,
under hvem Teatret hører, ogsaa har knæsat
Planen, skulde man tro, at der var gode Ud-
sigter for dens Gennemførelse indenfor en over-
skuelig Tid; men her som saa ofte er det Pengene,
det kniber med. I en Tid, hvor Staten maa af-
vise mange udmærket begrundede Krav, er det
forstaaeligt, at de paagældende Myndigheder ikke
uden videre gaar med til at bevilge 27/» Million
Kroner til et nyt Teater.

Det var da ogsaa ud fra denne Betragtning,
at jeg for godt to Aar siden fremførte Tanken
om at skaffe de fornødne Midler til Talescenen
ved Hjælp af et Præmieobligationslaan. Ideen
var ikke original, den var blot ikke tidligere
benyttet her i Landet. Da jeg fremsatte den, gik
den ud paa samtidig at skaffe Midler til Bort-
fjernelse af Panoptikonbygningen, hvis Ned-
rivelse, det forekommer mig, ikke er bleven
mindre ønskelig, efterhaanden som Pladsen ved
den ny Banegaard og omkring Frihedsstøtten
gøres færdig. Men da denne Del af Forslaget
ikke har vundet de nærmest Interesseredes Be-
vaagenhed, er der ingen Grund til længere at
holde fast derved, da Planen, hvad Teatret an-
gaar, udmærket kan føres ud i Livet alene.

Naar De nu, Hr. Redaktør, har bedt mig om
at skrive lidt om Talescenen, er det selvfølgelig
for at faa nogle Oplysninger om det af mig fore-
slaaede Præmieobligationslaan. Præmiesystemet
har ofte været forbunden med Staters eller Kom-
muners Optagelse af Laan og har haft det For-
maal at skaffe en livligere Deltagelse fra Publikums
Side ved at stille Præmier eller Gevinster i
Udsigt. Saadanne Laan er især blevet benyttede,
naar der var Vanskelighed ved at skaffe Penge

andetsteds fra, eller det gjaldt om at faa dem
paa Vilkaar, der var saa lidet trykkende for
Borgerne som muligt.

Det har endvidere været anvendt, naar der
skulde skaffes Penge til særlige Øjemed som
Regulering af Floder, til det røde Kors eller til
Formaal, som det, der her er Tale om. Saaledes
optog Stockholm By i 1889 et Præmieobligations-
laan paa 10 Millioner Kroner og i 1893 et paa
3 Millioner, hvis Nettoudbytte for begges Ved-
kommende anvendtes til Opførelse af Teater-
bygninger. Det første var inddelt i 500.000 Stkr.
Obligationer å 20 Kr., der indløses i Løbet af
57 Aar og ingen til lavere Pris end 30 Kroner;
det andet bestod af 300.000 Obligationer å 10 Kro-
ner, der udtrækkes med mindst 20 Kr. pr. Stk.;
dertil kommer for begge Laans Vedkommende
flere store Præmier ved de aarlige Udtrækninger.

I 1897 ordnede man i Norge et lignende
Laan paa 750.000 Obligationer å 10 Kroner.
Kristiania Kommune har garanteret for dette
Laan, der tilbagebetales i Løbet af ca. 60 Aar.
Overskudet deltes lige imellem Fridtjof Nansens
Fond til Videnskabernes Fremme, Bergens Mu-
sæum, Nationalteatret i Kristania og Trondhjems
Domkirke, altsaa Formaal, der ligner det, der
nu er Tale om hos os.

Den væsentligste Indsigelse, der er frem-
kommet imod et saadant Præmieobligationslaan
er: «Vi har Lotterier nok her i Landet». Jeg
skal villig indrømme, at dette er Tilfældet, men
maa paa den anden Side hævde, at et Obliga-
tionslaan, som det af mig foreslaaede, ikke kan
sammenlignes med vore almindelige Lotterier.
Ved Præmieobligationslaanene giver Køberen
Afkald paa Renten eller en Del deraf, men selve
Beløbet, der er betalt for Obligationen, faas altid
igen, naar Laanene er stiftet paa hæderlig Vis,
og der fra det Offentliges Side føres den for-
nødne Kontrol. Saadanne Præmieobligationer

—

Prins Henrik (August Liebman)
Poins (Robert Schmidt)

Georg Lindstrøm phot.

Falstaff (Oscar Bæckstrøm)
Madam Rask (Antoinette Winding)

Falstaff: Giv mig et Bæger Sæk, at mine Øjne kan komme til at se røde ud, som om jeg
havde grædt; thi jeg maa tale rørende, og jeg vil gøre det i Kong Kambyses” Maner.

«Kong Henrik IV», II. Akt

forhandles da ogsaa stadig paa. de store uden-
landske Børser; de er næsten alle særdeles
ansete Værdipapirer, der paa Grund af, at An-
tallet tager af ved regelmæssige Udtrækninger,
stadig stiger i Værdi. Man ser da ogsaa, at
store Byer som Bryssel og Paris, hvis Finanser
tør siges at være i udmærket Orden, benytter
Præmiesystemet ved Optagelse af Laan, ja man
kan endogsaa paa en Maade indordne vore hjem-
lige amortisable Stats- og Kommunelaan samt
Kreditforeningsobligationer under saadanne Præ-
mielaan, idet de jo som Regel udbydes under
Pari, medens de lidt efter lidt udtrækkes til
Pari, saaledes at Ihændehaverne som Præmie
erholder Forskellen mellem disse Beløb.

Som Eksempel paa, hvilken Betydning man
tillægger Præmieobligationssystemet, skal jeg
endelig nævne et Forslag, der fremkom for nogle
Maaneder siden fra en østrigsk Bankier, og som
den Gang drøftedes indgaaende i de store uden-
landske Finansblade; det gik ud paa at skaffe
den østrigske Stat 500 Millioner Kroner paa
en for Staten fordelagtig Maade. Der skulde ud-
stedes en Million Obligationer å 500 Kroner,
som skulde forrentes med 3% pro Anno. Hvis

Staten paa det Tidspunkt, Forslaget blev frem-
sat, skulde have optaget et Laan, kunde den ikke
være sluppet med en lavere Rente end 4 og i
saa Fald maatte have anvendt 20 Millioner Kroner
om Aaret alene til Forrentning deraf. Dertil kom,
at Østrig ikke vilde have faaet Pari for saadanne
Obligationer. Det foreslaaede Præmieobligations-
laan krævede kun 15 Millioner Kroner til For-
rentning, saaledes at der, naar man gik ud fra,
at Staten anvendte 20 Millioner aarligt allerede
det første Aar, blev 5 Millioner Kroner tilovers
til Præmier samt til Indfrielse af Obligationer.
Forslagsstilleren havde tænkt sig, at der skulde
finde 2 Udtrækninger Sted om Aaret, og ved hver
af dem skulde Hovedpræmien være "2 Million
Kroner. De tilbageblevne 4 Millioner Kroner
skulde anvendes til Indfrielse af 4000 Obligationer
å 1000 Kr. pr. Stk. Det andet Aar kunde man
udtrække 4060 Obligationer, idet de i det første
Aar udtrukne 4000 ikke længere krævede nogen
Forrentning, og de saaledes sparede Renter an-
vendtes til Indfrielse af Obligationer. Det tredie
Aar blev der udtrukket 4120 Obligationer, og
saaledes blev man ved, indtil hele Laanet i Løbet
af ca. 70 Aar var tilbagebetalt. For den østrigske

VG

TYV "I <A 4HU9H Bu0y > "fosnug do payåipårn

(uasptw 193[0H) 19)S3910/4 Je uapef aulø ssapg I Jas gaf 141 13189910 74 'vern) tyrsuaH Zuoy
(uaslnoq wæepy) Åolagq (uas]JelNn 'syof) YuaH Zuoy
oyd mes spurv] 84025)

AL
i
Så
E
AV
(

Jarlen af Worcester (Holger Madsen)
Kong Henrik: Saaledes ramte Straffen altid Oprør. —

Georg Lindstrøm phot.

Kong Henrik (Johs. Nielsen) Prins Henrik (August Liebman)

Du trædske Worcester, sendte vi ej Naade, «Kong Henrik IV » Nya Akt

Tilgivelse og Venskab til Jer alle?

Stat vilde dette Laan have den uhyre Fordel, at det
sikkert kunde udbydes til en Pris, der var over
Pari, medens den for et almindeligt Laan vilde faa
betydeligt derunder, og at Staten ikke behøvede at
anvende mere end 49%, jalt til Forrentning, Amor-
tisation og til Præmier d.v.s., at Statsgælden Aar
for Aar blev forringet uden Belastning af Budgettet.
For Køberne af Obligationerne var Fordelen
ogsaa stor, idet de var sikre paa deres 3/4 Rente,
Samt paa tidligere eller senere at faa deres Obliga-
tioner lydende paa 500 Kroner indfriet med 1000
Kroner pr. Stk. Dertil kom Chancen til at faa en
Præmie paa ”/2 Million Kroner. Endelig kunde
man gaa ud fra, at Obligationerne som Følge af,
at deres Antal stadig formindskedes, vilde stige
i Værdi Aar for Aar, saaledes at Ejerne deri-
gennem vilde kunne indvinde Erstatning for, at
de maatte nøjes med en aarlig Rente af 3%,
Man ser heraf, til hvilke store og alvorlige
Finanstransaktioner Præmieobligationslaan kan
anvendes; derefter skulde det ikke synes noget
farligt Eksperiment for os herhjemme at anvende
Systemet til at skaffe de Par Millioner til Tale-
Scenen — tilmed naar man i vore Nabolande
har baaret sig ad Ppåa samme Maade. Mener
Staten ikke at kunne give Pengene paa normal

|

Vis, er den af mig foreslaaede Vej farbar. Jeg

er endda tilbøjelig til at tro, at Laanet kan ord-

nes af vore egne Banker, uden at man behøver

at gaa til Udlandet. Det kommer altsaa nu kun an

Paa, Om man vil have en Talescene — Pengene

vil sikkert kunne skaffes uden stort Besvær.
Tuborg, d. 13. Januar 1913.

BE ed

<KONG HENRIK IV»

ØJET er en mislig Ting med Løftepara-
AR Il grafer — ikke blot i Grundlove, men
i NS A| ogsaa paa Teaterrepertoirer. Det kgl.

EST Teater fik aldrig indfriet sine med
Hensyn til Kong Henrik IV, og derfor tilfaldt det
nu ganske naturligt Dagmarteatret at præsentere
Shakespeares historiske Drama.

Fra Dagmarteatrets Opførelse vil man særlig
erindre Oscar Bæckstrøms Monologer som Fal-
staff, Adam Poulsens skarpttegnede og fast-
formede Percy og Johannes Nielsens karakter-
fulde Kongemaske og et Indtryk af, at Slagscener
baade i Jernbanegade og påa Kongens Nytorv
helst maa udfægtes i Kulissen.

64 —

Æ—

SY

[ DIT TIKT TKT TKT TKT T3XT
BB: I CO eT 120

ye
hidtte0 55)

fø
tv.
ut
te
vukv

CA
-

syv
£uuv7328e
5 møs
; vs
USAS

(YET TO
vuvyviv.vs! <3—: SL 1 <3>

IIKT] DIXKT] Tx DIT

FEBRUAR 1913 Redaktør: CARL BEHRENS. Udgiver: VICTOR LEMKOW XII. AarG. Herte 9

Julie Laurberg & Gad, phot.

Elise Bent (Anna Bloch)

Elise: Danskerne forstaar det ikke — det er ikke som i Paris. .
Som jeg sagde til Mackeprang igaar — der er ingen chic
ved de Danske...

KOSTUME: MAGASIN DU NORD

«Hans eneste Kone», I. Akt

DET KGL. TEATERS NY

Elfelt phot.

FRANDS BROCKENHUUS-SCHACK

SØJET KGL. TEATERS vordende Chef, Grev
VED

BØ

H i
farer ===

| Frands Brockenhuus-Schack, har en
| lang Karriére at se tilbage paa: Officer,

SåSL Diplomat, Overhofmarskal. Han sidder
i Bestyrelsen for de danske Kongers kronologiske
Samlinger paa Rosenborg og for Nationalmuseet
paa Frederiksborg og har i begge disse Stillinger
haft Lejlighed til at lægge sine kunstneriske In-
teresser for Dagen.

En fuldendt Verdensmand er den nye Teater-
chef, der indtager en fremskudt Plads paa Rang-
stigen i vort lille Samfund. Det kgl. Teater faar
dog i ham ikke alene en dekorativ Topfigur, men
en gennemdannet, kultiveret og sympatetisk Chef,
der ved sin diplomatiske Fortid vil have ganske
særlige Forudsætninger for at forhandle med de
altid nervøst oprevne Teatermennesker, til hvis
Beroligelse og Tilfredsstillelse Diplomati er en
uvurderlig Egenskab, som heller ikke fattedes
Kammerherre Fallesen, den Teaterchef, der i
vore Dage har holdt sig længst ved Magten.

DIREKTION

Riise phot.

OTTO BENZON

=Æ]AN kunde fristes til at kalde Otto Ben-
zon helbefaren Teatermand, skønt Det
is) kgl. Teaters vordende Direktør «for
== éen Sæson» af borgerligt Erhverv er
Fabrikejer. Men det er jo nu over 30 Aar siden,
han debuterede paa de skraa Brædder med det
lille Proverbe Surrogater. ;

Der gik kun to Aar — og En Skandale
spilledes under Leveraab for Forfatteren af det
begejstrede Publikum i Parkettet. Men da han
senere skrev Sportsmænd, turde Kammerherren
ikke, og Otto Benzon udvandrede med sine
«Sportsmænd» til Folketeatret.

"Men Otto Benzon blev senere Det kgl. Teater
tro, og baade Anna Bryde, Moderate Løjer,
Forældre og Frie Hænder er blevne spillede
der. Den nye Direktør vil forstaa at navigere
i Scenens urolige Farvand. Han maa med et
slagfærdigt Ord kunne syde Olie paa de oprørte
Vande eller skille dem ad. — Han ved i hvert
Fald sikkert, hvad han vil.

== 66

Julie Laurberg & Gad, phot

KOSTUME: MAGASIN DU NORD

«Hans eneste Kone»

DET KGL. TEATER:

Hans eneste Kone

slET er blevet Mode, hver Gang et af
vore Teatre opfører et nyt dansk Lyst-

spil, da at græde Taarer over at denne
= Form for Teater-Digtning gik i Graven
med Gustav Esmann.

.…. Slet saa sørgeligt staar det nu heller ikke
til i Dannevang. Vi har Forfattere, der ejer
baade Hjerte og Spot, Elegance og Lune — men
de synes at foretrække det vundne Rys Fred
frem for at kaste sig ud i Kamp for nye Laur-
bær. Af det unge Slægtled, det, der maaske er
kaldet til at afløse baade Holberg og Esmann
og den stakkels rustne Oehlenschlåger, er Hr.
Julius Magnussen den, hvem Heldet og Lykken
har udrustet med sjældne Naadegaver.

Hans første Skuespil: Hvo som elsker sin Fa-
der — viste et indtagende Forfatter-Fysiognomi:
Ungdom og Elskværdighed og i Stykkets bærende
Kærlighedsscene anede man Glimt af yndefuld
Poesi. — I Hans eneste Kone, der i disse Aftener
opføres paa Det kgl. Teater, er Handlingen ikke
saa sikkert tilrettelagt, Pointen er ikke særlig
fiffig, men til Gengæld er Dialogen mere per-
sonligt udformet end i Debut-Arbejdet. Der
tales i dette nye danske Lystspil det Sprog, som
er Nuets, der konverseres i en let og under-
fundig Tone, som er typisk for de Kredse, i
hvilket Lystspillet tænkes at foregaa, men For-
fatteren synes i sin ganske uberettigede Frygt
for ikke at skulle more, at kæle mere for Situa-
'tions-Komik end for Persons-Karakteristik.

Skikkelserne er for lette og gennemsigtige.
Hver Gang der i en Replik gøres Tilløb til at
karakterisere, afbryder Hr. Magnussen sig selv
for at lade sin Figur muntre Tilhørerne i en sik-
kert beregnet Leg med Ord.... Og han forstaar
den Kunst fint og elegant at tumle Ordene. Hans
Øre er lydhørt for Afskygningerne i køben-
havnsk Tale, og han udnytter sin Viden saa
Smilet, Latteren og Bifaldet følger ham.

Der var ualmindelige Løfter i Hvo som el-
sker sin Fader —, der er i Hans eneste Kone
klare Blink af en Ironi og en Spot, som vilde
have virket forfriskende, hvis Forfatterens Mod
havde staaet i det rigtige Forhold til hans Talent.
Det er imidlertid ganske forstaaeligt, at en ung
Forfatter føler sig frem inden han vover den
store Indsats. Julius Magnussen har i sit næste
Arbejde Talentets gyldne Pligt til helt at ud-
mønte sine sjældne Evner for scenisk Digtning.

=D

Grev Skjoldnæs (Peter Jerndorff) Helene (Gudrun Houlberg)

Elise Bent (Anna Bloch)

Karen (Rigmor Dinesen)

Karen: God Dag, Helene.

Elise: Meget nydeligt ... yderst chic ... enkelt og smukt...
De maa med! Ikke røre noget af det — ligesom det skal
være... De maa med!

Helene: God. Dag Fru Bent — — Hvad er det, jeg skal med til?
Elise: Væddeløb ..

«Hans eneste Kone», I. Akt

Ad
å

Georg Lindstrøm phot.

Peter Andreas (Poul Reumert)

Vi kræver af ham mere end at underholdes af
nydelige Situationer, af et fikst og behændigt
Ordskifte, af unge Smil og Ord, der giver løn-
domsfulde Løfter — som Forfatteren mangler
Mod til helt at indfri.

Det er sagt saa ofte, at det danske Lystspils
rette Hjemsted er Det kgl. Teater. Saadan var
det jo ogsaa engang for ikke saa længe siden.
Opførelsen af Hans eneste Kone viste imidlertid,
at ligesom Dramaet — af gode Grunde — er
skrinlagt paa Nationalteatret, saaledes vil Lyst-
spillet ogsaa faa sine svære Trængselstider, hvis
man ikke hastigt og uden Betænkeligheder til-
fører Teatret nye Kræfter. . ..

Forøvrigt bød Spillet paa en Overraskelse,
der dog ingenlunde var til Gavn for Stykket,
og Æren herfor tilkommer Hr. Johannes Poul-
sen. Hr. Poulsen havde udstyret den unge
fejrede af alle tilbedte Skuespiller med et Sprog
og Manerer, som — ja, hvor har han truffet en
saadan Kollega? Det saa grimt ud paa vor for-
nemste Scene at se en ung Kunstner karikere
eller latterliggøre den Stand, som, takket være

Georg Lindstrøm phot

uheldige Elementer, paa Forhaand, socialt set, Joakim Frantz (Johs. Poulsen)

har nok at kæmpe med.... Kender Hr. Poul- Peter Andreas (Poul Reumert)
. . z: Hvi skæl De i d? Hvorfor I De ikke?

sen da slet ikke den moderne Skuespillertype, rr rr ne ar eee

Georg Lindstrøm phot

Beer Andrede! Jer elsker Dig! Helene (Gudrun Houlberg) Karen (Rigmor Dinesen)
Helene: Nu faar Du mig jo til at tude, Peter Andreas. Peter Andreas (Poul Reumert) Poul Bent (Nic. Neiiendam)
Peter Andreas: Jeg holder saa meget af den lille Helene.

«Hans eneste Kone»

Er er=

den, der bor i Byens fornemste Kvarter og hvis
intimeste Omgang er kronede Navne. sas ved
Hr. Poulsen ikke, at vor Tids store sceniske
Kunstnere ofte er Mennesker af Kultur, af
virkelig Dannelse, af det nydeligste Væsen og
megen personlig Værdighed. ...

Kender han, f. Eks., ikke Hr. Johannes Poul-
Sense
Hr. Poul Reumert var den unge Ægtemand
og ud af sin sikre Naturlighed og sin kloge
Replik, som ofte dirrede af ung" Varme, skabte
han en Skikkelse, der var Liv og Lemmer,
Hjerte og Blod, og ikke Klæder og Gamacher
alene. I den smukke Scene i anden Akt, hvor
Bent og Frantz mødes paa Hotellet -— og hvor
Johannes Poulsen i et Sekund lod sit Geni
glimte — var der en rørende Hjælpeløshed
over hans Tale og Blik, som skabte Betagelsens
Stilhed i Publikum. Poul Reumert vil blive en af
moderne dansk Skuespilkunsts bærende Støtter.

Hans eneste Kone er iscenesat af Hr. Poul
Nielsen. Kan man give ham større Ros end
den, at hvert Optrin bar sit tydelige Præg af,
hvor dygtigt han vandrer i sin Mesters Fodspor.
William Blochs eneste Elev værner med Pietet
om det, der betyder det Gode og det Ægte i
Husets Traditioner.

GES VRE. REV SM

JOHANNES POULSEN

tt Johannes Poulsen ikke er blevet rost
WE for sin: Eremstilling af SKÅSaileren
:A W% for sin Fremstilling a uespilleren i
ÅD: Hans eneste Kone, har ligefrem vakt
Æ Opsigt. Denne Opsigt er yderst smig-
rende for Hr. Poulsen, synes jeg. Nu beder
De mig sige min Mening om Sagen. Det skal
være mig en særlig Fornøjelse.

Jeg finder, at Kritiken behandlede Johannes
Poulsen altfor haardt. Og jeg vil straks erklære,
at jeg har overværet alle Prøverne paa mit
Stykke og at jeg efter hver Prøve har sagt «Tak
for i Dag, Johannes Poulsen». Og jeg siger
det samme nu: — «Tak for sidst, Hr. Poulsen!»

Man skrev, at Johannes Poulsen havde mis-
forstaaet sin Rolle. — Johannes Poulsen mis-
forstaar ikke en Rolle. I mit Stykke er Skue-
spiller Frantz ikke en komisk Figur, det er sandt.
Og jeg har, da jeg skrev Stykket, ikke tænkt
mig ham komisk, det er ogsaa sandt. I Johannes
Poulsens Fremstilling er Skuespilleren en lidt
latterlig Figur. Men det er ikke fordi Hr. Poul-

sen har misforstaaet sin Rolle. Det er fordi Hr.
Poulsen syntes, at saadan burde Skuespilleren
fremstilles. Og saa har han givet Figuren en
anden Karakter, end Digteren har tænkt sig.

Og hermed har Digteren været og er Dig-
teren tilfreds.

Mit Stykke er saa fuldt af Ædelhed. Mine
Mandfolk er alle Helte, moralske og pænt tæn-
kende. Og de taler alle lidt for meget paa
samme Maade. Skuespilleren ogsaa. Det har
Johannes Poulsen set, og derfor har han lavet
noget ud af sin Figur, som ikke var der fra
Forfatterens Haand. Han har karikeret Skue-
spilleren lidt, gjort ham lidt latterlig og lidt
komisk, for at han kunde komme til at staa
klarere og skarpere ved Siden af Ægtemanden.
Da jeg saa” det første Gang, syntes jeg ikke det
var helt rigtigt, men det gik hurtigt op for mig,
at det maaske i Grunden slet ikke var Saa galt.

Men Premiérepublikum'et, det dejlige, nyfigne
Publikum, der sidder Parat paa sin Post for at
finde de virkelige Modeller bag Figurerne, følte
sig lidt skuffet. Man havde vistnok gerne set
Johannes Poulsen spille sig selv. Saa havde
der været noget at snakke om. Ogsaa forsaa-
vidt er jeg Johannes Poulsen taknemlig.

Mens Poul Reumert aldeles vidunderligt havde
gengivet, hvad jeg havde tænkt mig — hvor var
han fortræffelig! —, digtede Johannes Poulsen
altsaa sin egen Figur. Og alligevel syntes jeg,
alt det, der var mit, kom med.

Fordi Skuespiller Frantz er lidt komisk, kan
han da godt være et net Menneske. Jeg har hørt,
at det var umuligt for en saa pæn Kone som He-
lene (Frk. Houlberg) at forelske sig i ham. Kan
Kvinder ikke forelske sig i komiske Personer?

Men for mig var det vigtigste, og jeg finder,
det er det, det kommer an paa: At paa de
alvorligere Steder var Johannes Poulsen rørende
og rigtig. Hans Bevægelser var saa karakteri-
serende, saa plastiske, hans Blik saa kønt...
naar denne lidt latterlige Person blev bevæget
og talte om Kærlighed, syntes Virkningen mig
at være stærkere end den var bleven, hvis han
havde spillet ligeud ad Landevejen.

Jeg mener vedblivende, at Johannes Poulsen
er en stor Skuespiller. Han har mange Fejl.
I Særdeleshed Synes jeg, han er for distræt i
Sammenspillet med andre. Men jeg maa sige,
at jeg daarligt kunde tænke mig at lade opføre
et Stykke uden Johannes Poulsen.

SE MrGE

5
TU æn

Med ele Sgt

ro

SD

BORGHILD LANGAARD

Julie Laurberg & Gad phot

OPERA, GÆSTESPIL OG
DEBUT

pr=—=—= Wi politisk Slagord: «Det tomme Rum»,
SÆJ syntes en Gang at kunne overføres
SI paa Teateromraadet, da Kammersanger
red] Herolds Gæstespil først afbrødes ved
den fejrede Kunstners Vinterforkølelse og derpaa
brat afsluttedes med en enkelt Drot og Marsk-
Opførelse.

Men heldigvis stod der uventet Afløsning
baåarat — endog en pragtfuld og i ingen Hen-
seende ringere Afløsning: Fru Borghild-Lan-
gaard, født Bryhn, som først i Tivolis Koncert-
sal, derpaa i Odd Fellow-Palæet havde vakt
Beundring hos alle Kendere af Sangkunst, men
baade ved sin Stemmes Karakter og sin Per-
sonligheds store Linjer syntes at kræve Scenen
som sin rette Baggrund.

Paa Det kgl. Teater vandt Fru Langaard en
absolut Sejr — dette føltes bedst ved hendes
Afskedsforestilling, da hun sang Brynhilde i
Valkyrien og blev hædret ikke alene med to
Fremkaldelser, men med noget saa usædvanligt
paa Det kgl. Teater som Tilkastning af en mægtig
Lavrbærkrans. —

Hendes «Hoijo-to-to»-Raab ejede vel ikke
den unge Ellen Nordgrens jublende Vildhed,
men Brynhilde var dog en rank og stilfuld Præ-
. Station, som man gerne indfører i Det kgl. Tea-
ters gyldne Bog jævnsides Fru Ellen Gulbran-
sons og Frk. Krarup- Hansens. Ogsaa Elsa i
Lohengrin, hvormed Gæstespillet indlededes,
viste Fru Langaards vokalt-dramatiske Talent
fra dets fordelagtigste Side, viste især hendes
europæiske Sving og kunstneriske Kultur.

Men det var dog maaske Aida i Verdis
monumentale Opera, som for mange vil blive
dette Gæstespils varigste og bedste Minde. Det
lykkedes nemlig i dette Parti den norske Sanger-
inde at give den ætiopiske Kongedatter et ganske
bestemt Særpræg — man kunde sige etnografisk
Farve. Ellers har der hersket en vis Tilbøjelig-
hed til at sprede Primadonna-Kølighed over
dette Parti, som tværtimod fra først til sidst er
luende Lidenskabelighed, indtil det hensmelter
i Dødsscenens æteriske Akkorder.

Efter Gæst — Debutant: Frk. Lili Hoffmann
har sunget Martha i Dalen og vist sin Brug-
barhed. Hvis vi havde en Operascene, vilde
den straks sikre sig hende.

Nu bliver maaske Operetten hendes Lod,
hvis da ikke Udlandet tager hende.

Reutlinger, Paris, phot.
Povla Frisch

KONCERTSÆSONEN

ED et Par københavnske Koncerter er
det vidunderlige sket, at der i Januar
Maaned er blevet opført to europæiske
4 Nyheder, bærende herhjemme hidtil
ubekendte Komponistnavne. Ancher-Stipendiaten
Peder Gram spillede påa sin Orkesterkoncert
Franskmanden Paul Ducas? ejendommeligt klin-
gende Komposition over Goethes Zauberlehr-
ling, en Art Rhapsodi, som næppe helt blev for-
staaet af Publikum, da Programmet mærkeligt nok
savnede enhver Antydning af vejledende Tekst.

Ermanno Wolf-Ferraris bekendte Korværk
La vita nuova, som Professor Neruda bragte
til Opførelse i Musikforeningen, er et af denne
fængslende, tysk-italienske Komponists tidligste
Værker (hans Opus 9). I sin farverige instru-
mentale Iklædning, med mange ørekildrende
Kiangfinesser, fremtræder dette Tonedigt som en
ejendommelig Krydsning af germansk Følelses-
dybde og vælsk Melodisødme. Og Musikforenin-
gen fik saaledes Lejlighed til at fastslaa, at den
endnu stadig hævder sin Plads med Æresatil
Trods for al Modgang og alle Vanskeligheder.

Den danske Sangerinde Fru Povla Frisch,
om hvis Kunst sære Frasagn er naaet hertil fra
Paris, dokumenterede ved sin Koncert i Casino
den 28de Januar, at hun er en evnerig Kunst-
nerinde.

3

== HØ 2

SryEs
6055

søgning,
AG

(OST DRE TIT 13
PP;

ERR ER
d aa NE næ TT 15

IE )

3
TRÆÆLTIRET TET TET TET TET TET Do

aa

JYUv
FL 0LVUVYSEN

Redaktør: CARL BEHRENS. Udgiver: VICTOR LEMKOW

Paetz, phot.

TENNA FREDERIKSEN I «TOSCA>

Tenna Frederiksen i sit Hjem

Julius Aagaard, phot.

TENNA FREDERIKSEN

EN Sjæl, der har givet Frk. Tenna
Frederiksen det gode Raad, at antage
Kælenavnet Tenna som fast Fornavn
"i Stedet for det — ganske vist mere
poetiske og blomstrende — Navn Hortensia,
hvormed Frøkenen egentlig er traadt ind
i Verden, har handlet som hendes gode
Ven; end ikke Krak kunde, med al sin Op-
findsomhed, have hittet påa noget bedre.

Man kan ganske vist sige, et Navn
er kun et Navn, og det er som Regel
Personen, der skaber Navnet, og ikke
omvendt. Men paa den anden Side kan
det ikke nytte at nægte det: det kan
være en stor Hjælp at blive sat ind
i Verden — eller maaske rettere at træde ud i
Verden — med et Navn, der straks slaar eller
tænder, der fanger Opmærksomheden, falder
let og behageligt paa Tungen, huskes og virker
karakteristisk og orienterende.

Men ganske vist kræves det saa ogsaa, at
den Person, der bærer Navnet, kan bære det
med Anstand, at Vedkommendes Fremtræden
og Karakter falder nogenlunde i Traad med
Navnets Ejendommelighed, ellers gør det ka-

rakteristiske Navn mere Skade end Gavn — og
Loven om falsk Varemærke er nu én Gang ikke
saadan til at komme uden om.

Men i såa Henseende er Navnet Tenna for
en Kunstnerinde med Frk. Frederiksens Egen-
skaber noget nær Idealet af et Navn.
Der ersen fanfarelignende Klang over
det, et Smæld og en Glans, i al sin
Korthed slaar det straks til Lyd og vir-
ker med en egen stimulerende Magt.
Og saaledes gaar det ogsaa med den
unge Sangerindes Stemme og musik-
dramatiske Personlighed. Der er en
Fylde og Varme over Frk. Frederik-
sens Stemmeklang, der ikke er helt al-
mindelig heroppe under vore nordlige Bredde-
grader, en lys og skær Klang, der formaar at
udfolde sig i al sin Kraft, netop med Blæse-
instrumentets fanfarelignende Timbre, uden at
blive haard eller skingrende, men ligeledes kan
dæmpes ned og antage den blødeste Strygeklang,
uden at forsvinde, eller blot blive utydelig eller
udvisket. Og saa har Kunstnerinden i sit sunde,
medfødte Musiknaturel den Evne til og Sans for
at bære Tonerne, at lade dem svulme og brede

EAU? he

sig, det der gør Musiken levende, der giver de
døde Nodetegn og Foredragsbetegnelser Liv og
Aande, der gør Rytmen til andet og mere end
en matematisk Sum af forskelligartede Talstør-
relser, den uvilkaarlige Musikfornemmelse, der i
Nodeværdier og Taktstreger ser det Skelet, som
den bevidste Kunstner skal iklæde Kød og Blod.

Da Frk. Tenna Frederiksen første Gang
traadte ind paa Det kgl. Teaters Prøvesal for at
præsentere Elsa i Lohengrin, som hun havde
lært og foredraget i sit Hjertes Uskyld, ud-
svømmende til alle Sider
og Kanter, uden Bevidst-
heden om, at det ledsa-
gende Orkester og den
regulerende Taktstok —
og Komponistens For-
skrifter først og fremmest
— maatte kræve Vilje og
Ønsker respekterede, da
var det sikkert for meget
af det gode i Retning af
selvstændig Opfattelse af
Nodernes runde Præg
og udflydende Karakter.
Men perfektibel,som Frø-
kenen er, lærte hun hur-
tigt at bøje sig ind under
Rytmens naturlige For-
dringer, uden derfor at
henfalde til mekanisk
Nodegengivelse eller me-
tronomisk Taktpiskeri.

Og Frøkenens Ydre
og hele sceniske Frem-
træden harmonerer med
Stemmen — den skarpt-
mejslede - Profil, et for-
træffeligt Teateransigt, det udtryksfulde Blik, der
straks fanger Tilskuernes Øjne og fylder Sce-
nen — og dertil en naturlig Plastik i Bevægelse
og Ageren.

Naturligvis har Frk. Frederiksen faaet disse
gode Stemmemidler og det sunde Musiknaturel
i Vuggegave — men ligesaa selvfølgelig har disse
Evner maattet undergaa en omhyggelig Uddan-
nelse, en maalbevidst Skolegang, for at naa den
Modenhed og Udviklingsgrad, hvortil de for-
pligter — og som allerede nu vilde gøre hende
til en Pryd for en hvilkensomhelst Operascene.
Og i Henseende til Uddannelse er Frk. Frede-
riksen en levende Protest mod den gamle hævd-
vundne Sætning om de mange Kokke, der som

Regel fordærver Maden. — Den første, der lagde
Mærke til den lille Tennas ualmindelige Musik-
begavelse, var vor egen gamle Operasanger J. L.
Nyrop, der tog sig af hende og gav Stemmen
dens første Tilrettelægning og Affiling. Saa gik
hun over til Fru Osta Schottlænder, hvis Under-
visning vistnok har sin Andel i det italienske
Sving, noget af det Storstadspræg, der særtegner
Frk. Frederiksen blandt hendes Kunstfæller, og
som yderligere skulde udvikles, da hun nu søgte
til Udlandet, først til Mme. Artåt- Padilla, og
derefter til alle Teno-
risters Tenor, Jean de
Reszké i Paris. Hos disse
har hun altsaa gennem-
gaaet de fleste af sine
Partier og faaet auten-
tisk Besked paa, hvor-
ledes man synger dem
i den store Verden.
De syv Aar, der er
forløbne siden Frk. Fre-
deriksen debuterede som
Elsa i Lohengrin — den
4. April 1906 —, har jo
ikke bragt hende, saa lidt
som de fleste andre af
Operaens bærende Kræf-
ter, nogen Overflod af
nye kunstneriske Opga-
ver, men dog tilstrække-
lig mange, og tilstrækkelig
forskelligartede til at man
vilde komme i Forlegen-
hed, om man skulde fast-
slaa noget særligt Om-
raade for hendes kunst-
neriske Formaaen. Naar
man har hørt — og set — hende som Butter-
fly — og særlig Tosca — skulde man jo sværge
paa, at den moderne italienske Musik, med dens
brede, lidenskabelige Musikdeklamation, var hen-
des egentlige Felt; men mindes man saa den
Ynde og Charme, den legende Lethed og Klang-
skønhed, hvormed hun gengav Mozarts Toner
som Fiordiligi i Cosi fan lutte, vilde man ikke
betænke sig paa at række hende Kransen som
særlig Mozart-Sangerinde. Og den naturlige
Elskværdighed, hvormed hun nu sidst tumlede
de smaa Talerepliker i Bastien og Bastienne,
aabner nye Perspektiver i Retning af Synge-
stykket og Opera Comique. Tiden vil forhaa-
bentlig vise, hvor dybt denne Alsidighed strækker

Julie Laurberg & Gad, phot
TENNA FREDERIKSEN
Privatbillede 1913

SETS KEE

sig. Opgaver som Traviata, Jødinden, Manon —
og mange flere — ligger stille og venter paa hende.

Frk. Tenna Frederiksen er født «im wunder-
schånen Monat Mai», den 16., samme Dag —
men ikke samme Aar — som Kammersanger
Simonsen, med hvem hun ogsaa i sit oprindelige
Sangnaturel,sin naturlige, musikdramatiske Selv-
følgelighed, har andet og mere tilfælles end blot
Datoen. Om Skæbnen, og de vekslende Teater-
styrelser, vil være hende — og OS — gunstig, vil

Sr

UN SEN NA
8 N KCaretge ge SN SET

Kirsten Gifte-Knivs (Marie Pio) Fru Terentia (Mathilde Nielsen)

Kirsten Gifte-Knivs: Sagte, sagte, Fruen! hun
gaar for hastig til Verks.

==

Teaterhistorien ganske sikkert en Gang i Tiden
anvise hende en Plads jævnsides med ham og
andre af den danske Operas Koryfæer.

lil rl [il

Georg Lindstrøm phot.
Elsebeth (Bodil Ipsen)

«Den forvandlede Brudgom»

HOLBERG-MÉHUL

' AMMENSTILLINGEN af disse to klassiske
Y Navne paa Dagmarteatrets Program var
nok saa morsom, selv om det over-
i vejende var Minderne, der kom i Be-
vægelse. Hvem kan slette Fru Phisters Terentia
af sin Erindring, naar man blot en Gang har
set hende slaa sine Pirouetter over Scenen i
Den forvandlede Brudgom. Nu var det Fru
Mathilde Nielsen, der udførte Rollen i den af
Fru Phister angivne Tonart, men uden den
alderstegne Kunstnerindes sikre Stil.

Schrams Geronte i Skatten var mesterlig
som komisk Karaktertegning, hvortil sluttede sig
det ypperligste Buffoforedrag af de Méhul'ske

Melodier. Og Sammenspillet med Olaf Poulsen
som Crispin omkring Kisten med den formodede
Skat var ungdommelig Komik, som fyldte Sce-
nen og gjorde Talescene overflødig. Her var
alt talende!

Hr. Malberg har næppe nogensinde set Schram,
saa Forsøg paa Kopi af den uopnaaelige For-
gænger blev ikke gjort. Men Figuren var vel-
holdt og gennemført med Lune. Et stort Plus
til Forestillingen var Frk. Ida Møllers Udførelse
af Kammerpigen. Det var den rette Syngespil-
form, især i den store Arie føltes et Pust af den
bedste Opera -comique-Stil. At denne Kunstart
slet ikke dyrkes mere, er virkelig Synd og Skam.

ra VERS

Betty Borchsenius

Emma Wiehe

Julie Laurberg & Gad, phot.

Anna Bloch

Lisbeth i «En Søndag paa Amager:>

Anna Schultz

Julie og Harald Paetz

Maria Ring

Lucile (Bodil Ipsen)

Geronte: Saa til Helvede, er De her ogsaa.
Dorval: Ja, Hr. Geronte, jeg kommer for at lindre Deres Sorg.

Dorval (Arne Weel) Geronte (Henrik Malberg)

Georg Lindstrøm phot.

Lisette (Ida Møller)

Crispin (Charles Wilken)

«Skatten »

LISBETH

Motto: ,Aa, hvor Du er sød og net".

å MKRING den nuværende Fremstillerinde
af den populære Lisbeth i Johanne
Luise Heibergs Vaudeville En Søn-
å dag paa Amager, som Hundredaaret
for den store Skuespillerindes Fødsel lod opstaa
til uventet Glans, er her grupperet forskellige
af Rollens Indehavere efter Fru Heibergs Tid.

Ældre Teatergængere vil her gense Jfr. Julie
Smith, der omkring 1860 vakte saa store For-
haabninger, men som forlod Scenen sammen
med sin Mand, den senere Hoffotograf, Harald
Paetz. Han vil ses paa et af Billederne ved
hendes Side som Jokum. Af Fru Hilmer som
Lisbeth har Teatret allerede i December bragt
et Kostumebillede.

Men ogsaa af Privatteatrenes Lisbett'er vil
man her finde Portræter.

Der er Casinos Lisbeth Frk. Schacht, nu Fru
Schultz, som en Gang debuterede i Operette-
faget, og hvis musikalske Begavelse er gaaet i
Arv til hendes Datter, den talentfulde Pianist-
inde. Der er ligeledes paa Casino Frk. Albrecht,
nu Fru Emma Wiehe, som ogsaa har udført

Rollen en enkelt Gang paa Dagmarteatret —
man vil mindes hende som en typisk Repræ-
sentant for Vaudevillen.

Der er endelig fra Folketeatret Fru Betty
Borchsenius og Fru Maria Ring, hvis nydelige
Apparition i denne Rolle ikke vil være glemt.

De gamle Billeder vækker Minder — Teater-
minder fra det gamle Kongens Kjøbenhavn. Men
det har jo vist sig i Aar, at Duftvaudevillen
havde bevaret sin Duft ind i det 20% Aarhun-
drede, og at de moderne, stærkere Essenser ikke
havde formaaet at svække det naive, gammel-
dags Potpourri.

| engang. Frøken Gerd er endnu paa
det Standpunkt, at hun, for at gøre
SL) sig ældre og værdigere, siger: «Jeg
bliver atten Aar i April». Og dog med en Række
Roller bag sig paa Nationalteatret i Christiania:
Hovedrollen i Kongens Hjerte som Debut, to
Drengeroller i Sigurd Slembe og i Anna Karé-
nin, Hilde i Fruen fra Havet, Lisbeth i En
Søndag paa Amager, en Ungpige i Moral m. m.

re 1 Hd

Copyright : Oscar Matthiesen GERD EGEDE NISSEN Julie Laurberg & Gad, phot.
i! «I hendes Alders syttende Aar»

Efter Pastelbillede af Professor Oscar Matthiesen

Naar man hertillands saa ofte maa se, hvordan
de Unge gaar og venter i Uvirksomhed, mens
de kostelige Ungdomsdage rinder som Draaber,
saa undres man og tænker: Er det da saa meget
lettere der Nord paa at komme frem, eller er
denne unge Pige et ualmindeligt scenisk Talent?

Man havde under hendes Ophold her i Byen
kun én Gang Lejlighed til at faa et Indtryk af
Gerd Nissens Evner, og det paa selve den Dag,
hun rejste herfra. Hun optraadte da i en lille
Kærlighedsscene ved en Matinée paa Dagmar-
teatret, med Poul Reumert som Medspillende.
Jeg tror, at de kyndige Bedømmere, der var
komne til Stede for at se hende, var af den
Mening, at hun lover meget.

For det første er hendes Personlighed, uden
egentlig at være smuk, lige det synlige Udtryk
for alt det, vi forstaar ved den unge Pige —
det lysende, det forhaabningsrige, det kvindelig
poesifulde, saa i denne første Instans har hun
alle gode Magter paa sin Side. Dog, dette er
jo noget ydre — har intet at gøre med Talentet.

Men der var straks noget helt andet, der
pegede hen paa, at hun har det. Nemlig hendes
Entré. I samme Øjeblik, hun kom ind og sagde:
«Ja, her er jeg altsaa», fyldte hun Scenen alene
gennem det, at hun stod paa den — vilde have
været sikker paa det, om der saa havde været
ti Medspillende til Stede. Hvad er det for noget
uforklarligt, der bevirker denne uvilkaarlige For-
bindelse mellem Kunstneren og Tilskuerne, som
intet Studium kan give En — er det Skuespil-
lerens Herredømme over sine Midler, eller er
det Publikums instinktmæssige Fornemmelse af
det medfødte Talent — maaske lidt af hvert!
Sikkert er det, at nogle udkaarne har Evnen til
at frembringe denne gaadefulde Samhørighed i
det Nu, de viser sig, og den lille Gerd synes
at skulle blive en af dem. Og hun synes at
have den samme lykkelige Evne til at blive den
fødte Elskerinde paa Scenen — blive den, der
kan sige de bag Rampen tusinder af Gange
udtalte Ord: Jeg elsker Dig, med en saa fuld-
kommen Hengivelse, en saadan Ømhed og For-
glemmelse af alt andet, at det ofte hørte bliver
nyt og bevæger Tilskuernes Hjerter gennem egne
Haab eller Minder. Det kan den lille Gerd
ogsaa. Idetmindste fik man det Indtryk forleden.

Naturligvis har hun meget at lære. For det
første kan hun saare lidet endnu, pædagogisk
set, for i de Aar, hvor hun skulde lære det
væsentlige: fra 15—17, spillede hun Komedie,
og i de næsten ligesaa vigtige Aar fra 13—15

spillede hun Klaver — hun skulde været Pianist-
inde, paavirket af sin geniale Tante Erika Lie
Nissen. Af disse Grunde har hun kun temmelig
dunkle Forestillinger om Karl den Store og Nero,
Voltaire og Goethe. Som et foreløbigt Skridt
gav jeg hende de store Verdens-Elskerinderoller
at læse som f. Eks. Gretchen og Ophelia, Anti-
gone og Sakuntala. Om deres Oprindelse og
Betydning havde hun yderst svage Begreber —
hin gammelgræske Kongeslægts Forhold til den
uafvendelige Skæbne og det bramanske Kaste-
væsen laa hende mildest talt lidt fjernt. Men
med instinktmæssig Forstaaelse slog hun med et
Par kloge Ord ned paa det centrale i Rollerne,
og det er jo Hovedsagen for en Skuespillerinde.
Kendskab til Digterne paa Sanskrit kan altid
komme siden. Og den kommer, hvis hun da
vil. noget.

Men denne syttenaarige Uvidenhed om, hvad
der er sket i Verden og hvad Mennesker har
lidt for at kunne frembringe det Store og Skønne,
den bevirker jo, at den unge Skuespillerinde
endnu ikke helt forstaar at skabe Understrøm
i sine Repliker. Er man ulykkelig forelsket paa
Scenen, eller tror sig at være det, skal denne
Lidelsesfuldhed jo tone igennem det hele. Man
skal føle den, selv om Repliken lyder: «Maa jeg
skænke Dem en Kop Chokolade?» Man skal føle
den under Latteren, fornemme den bag Smilet,
vejre den under Koketteriet. Skuespillerinden
maa holde paa dens Undertone, ligesom Violin-
virtuosen forstaar gennem et Dobbeltgreb at lade
en dyb smertelig Stræng lyde, alt imens jublende
Toner klinger deroppe. Det magter hun endnu
ikke, den unge Gerd, men det kommer ogsaa —
kommer gennem Livserfaringen og Udviklingen.

Hvor utallige Gange er en ung Pige bleven
kaldt for en Rosenknop! Det er vel fordi Sam-
menligningen er saa betegnende for det haabe-
fulde, at den falder lige paa Tungen. Alligevel
siger jeg om Gerd Nissen, at hun er en Rosen-
knop — ikke menneskeligt set — det vil tidt
nok blive sagt hende — men kunstnerisk set.
Hendes kommende sceniske Ydelser ligger endnu
som i en Knop tæt sammenfoldede i hendes
Sind. Blad for Blad vil de udfolde sig, hvert
nyt, mere fintformet og dybere i Farve, efter-
haanden som hun forstaar mere, indtil hun staar
der engang helt udviklet — i sin fulde Blomst.

Mttalfad.

8 ==

2

vov dg

SES NVEE TESS ATER NE bli

. SVARANE "127929,
SATT KASTE

NØRS

æ—, SNS ROERE SEES
ARS i. SL SÆLGE TRÆET TIT TKT 34

re ev
pe
er

Redaktør: CARL BEHRENS. Udgiver: VICTOR LEMKOW XII. AarG. Herre 11

Elfelt phot.

VALBORG BORCHSENIUS I «ET FOLKESAGN>»

Betty Hennings

«ET FOLKESAGN»

Ved Ballettens 200de Opførelse

KIA det kort efter Udgangen af Kolera-
i| aaret 1853 rygtedes, at Mester Bour-
| nonville havde et nyt Arbejde under
Indstudering, var der en og anden, der
ængstelig spurgte sig selv om, hvad den danske
Ballets store Digter endnu vilde være i Stand
til at yde. Den Maalestok for Vurderingen af
en ny Ballet, som Bournonville gennem sine
fortrinlige Værker fra Valdemar og Napoli til
Brudefærden i Hardanger selv havde givet sit
Publikum i Hænde, var saa skrap, at det maatte
ligge nær at befrygte, at han i Længden ikke
selv evnede at fyldestgøre dens Krav. Der var
Folk, der med bange Anelser saa den 20. Marts
i Møde, den Dag, Slaget skulde staa, saa meget
mere, som det var sivet ud, at Kampen denne
Gang skulde føres paa Enemærker, hvis fine
Aandrighed, der var hæget om og kælet for i
vor Guldalderlitteraturs fuldendteste Frembrin-
gelser, jo paa Forhaand skulde synes uforenelige
med Ballettens grovere og mere haandgribelige
Udtryksmidler.

Men hvem der følte sig sejrssikker, var Bour-
nonville, trygt hvilende i den Sindsligevægt, som
kun forundes den, der med sig selv ved, at endog
hans mindste Intentioner er sket Fyldest. I
den oprindelig mest udanske af alle Kunstformer,

Balletten, havde han nu skabt sit mest nationale
Værk, der mere end noget andet er Udtryk for
de danske Folkeminders Romantik. Og blev det
langtfra det sidste, der med Ære bærer Navnet
Bournonville, er det dog det, han selv endnu
en halv Snes Aar senere erklærede for sit fuld-
stændigste og bedste koreografiske Arbejde. Det,
vor Tids Balletter med meget faa Undtagelser
er saa godt som ganske blottet for, hin Poesiens
stille og dybe Indvielse, er hver Fiber i dette
Arbejde mættet med. Dertil en fantastisk Billed-
rigdom, en Romantikens Heksekedel, hvor det
syder og bobler med Idéer, Indfald, Antydninger
og Anelser, alt saa fint og yndefuldt sammen-
svejset til en Enhed, fast og urokkelig, hvori
intet er uden sin særlige kunstneriske Betyd-
ning, og hvori hvert enkelt nok saa ubetydeligt
Led medbringer sin ejendommelige Timbre til
Helets symfoniske Bygning.

Indtager denne Ballet en betydningsfuld Plads
blandt de af det svundne Aarhundrede frem-
bragte Aandsværdier, er dette i ikke ringere
Grad Tilfældet med dens musikalske Klædebon.
Den store Balletdigter, der altid havde en heldig
Haand, naar det gjaldt om at finde de rette
Hjælpere til Idéernes Udførelse, og som i sjæl-
den Grad var udrustet med en dybere Forstaa-
else af Musikens Betydning i det koreografiske
Scenebilledes Økonomi, havde da ogsaa fundet
beslægtede Strænge hos sit Lands betydeligste
Tonekunstnere. Ingen ringere end Gade og
Hartmann maatte knytte deres Indsats til Ballet-
digterens. Og begge to har de i Arbejdet ned-
lagt en Rigdom af Melodier, der belyser de
yndefuldeste Sider af deres Væsen. Det var
egentlig Gade, der særlig i Elverskud havde levet
sig ind i disse Stemninger, hvem Opgaven til-
faldt. De muntre Jægertoner i første Akt, Bonde-
reelen, Sommernattens slørede Taager og Elver-
pigernes hvirvlende Dans var altsammen noget,
der tiltalte hans Talents romantiske Tilbøjelighed
og malende Karakteriseringsevne. Men Gade
var og blev Romantikeren. Den musikalske Hu-
mor laa ham fjernere. Derfor blev det Hart-
mann, der kom til at skrive Musiken til anden
Akts barokke Scener i Troldkonens Høj. Det
blev ikke nogen dæmonisk Skildring af Høj-
folkets Liv. Det dæmoniske var ikke Hartmanns
Sag. Edvard Brandes har forlængst paavist det
ved Musiken til Syvsoverdag. Derimod har han
med mægtig Fantasi evnet at gengive alle de sære
og fantastiske Billeder og pudsige Situationer,
tilmed i udpræget musikalsk Eventyrstil med

ME DE

Juncker-Jensen

phot.

Folketonen som national Understrøm. Følger
vi derefter Hilda og Viderik ud i den jublende
dugfriske Sommermorgen, er det paany de
Gade'ske Toner, der klinger idylliske, naive og
kaade, alt i yndefuld Afveksling. Saa oprindelige
er disse Toner, at vi alle kender og elsker dem,
selv løsrevne fra Forbindelsen med Balletten.
Brudevalsen hører endog til Nationens popu-
læreste Melodier. Saaledes udfyldte Gade og
Hartmann hinanden, og tilsammen skabte de en
Musik, der slutter sig saa nøje om Bournon-
villes Digtning, at man godt kunde tænke sig
Værket som Helhed udsprunget af én Mands
Skaberevne.

De Tropper, Bournonville hin 20 Marts førte
i Ilden, var alle prøvede Legionærer, der mangen
Gang tidligere havde bragt Sej-
rens Palmer hjem, og hvem Bal-
letmesteren uden Skrupler kunde
betro selv de største Opgaver. -
Fremmest blandt dem alle lyser
Juliette Prices Navn. Hun, hvem
Mesteren selv ansaa for den, der
kom hans Ideal af en Danserinde
nærmest, og hvem Goldschmidt
hædrede med Navnet «Kunstens
vestalske Præstinde», skabte den pa
klassiske Hilda. — Hendes jom- i
fruelige Skikkelse, over hvilken — f. /
der hvilede et Skær af ulegem- jeENRE 7
lig Poesi, ejede i sin Blyhed GER
og sin lidt vege Mimik netop
denne Drømmens Uvirkelighed,
hvori Eventyrets Hemmelighed
bestaar. Mange har danset dette Parti siden,
Sophie Price, Betty Schnell, Marie Westberg.
Men ingen har fordunklet
den Hilda, som Bournon-
ville og Juliette Price skabte
i Forening. Af vor Tids
Danserinder ejer vel ingen
den Teknik og den Fortro-
lighed med Mesterens Aand
som Fru Borchsenius, der
da ogsaa paa Ballettens Hæ-
dersdag netop som Hilda
skænkede os en af sine bed-
ste Ydelser. Om den første
Junker Ove, Funck, staar
der ganske vist ikke det
store Klassicitetens Ry, som
senere skabtes om denne
Skikkelse. Dog nævnes han

Ellen Tegner

<e) rs

Betty Hennings

med Ære. Det var først Valde- Ørn
mar Price, der fra 1864 spillede
dette Parti, beskaaret at skabe
den for alle Tider almengyl-

dige Skikkelse, efter Samtidens NR Sd
Dom ombølget af den ægte "4 )
Chr. Wintherske Romantik.
Er Hr; Hans "Beck "ikke
Valdemar Price, er hans Kunst :
påa den anden Side i saa høj v—z
Grad præget Intelligens og
virkelig scenisk Kultur, at der il
kun er ringe Fare for, at vi Sk
foreløbig skal komme altfor
langt bort fra den Tradition,
det altid har været hans uvisnelige Fortjeneste
at hævde indenfor den Bour-
nonville'ske . Ballet. Ogsaa til
Frøken Birthes Parti knytter der
sig ved Førsteopførelsen et af
Navnene fra den store Tid, nem-
lig Petrine Fredstrups. I Fru
Tegner har vi dog nu en saa
fremragende og temperaments-
fuld Fremstillerinde, at hun selv
iPaaklædningsscenen efter gamle
Teatergængeres Mening ikke staar
tilbage for nogen Forgængerinde.
Vor Tid er en nøgtern Tid og
den Bournonville'ske Tidsalder
saare ulig. Ikke destomindre fyl-
kes der nu om Mesterens Livs-
værk en Ungdom, saa kunstglad
og teknisk duelig som nogen-
sinde. Det er da ikke at undres paa, at denne
Ballet heller ikke i den ydre Form har tabt
noget af den Fantasiens Friskhed, man i saa
udstrakt Maal beundrede ved dens Fremkomst.
Operaen som national Kunstart kender vi
jo herhjemme kun i stærkt begrænset Omfang.
Saalænge den bestaar, vil dog Værker som Li-
den Kirsten og Drot og Marsk som Udtryk for
dansk Folketone høre til Nationens bedste Eje.
Men i ikke ringere Grad vil til sene Tider Et
Folkesagn, det skønneste og dybeste Værk, der
skyldes Samvirken af Tonernes Kunst og Sce-
nens mimisk-plastiske Virkemidler, staa som et
levende Vidnesbyrd om, at man engang i Dan-
mark har kunnet skabe et helstøbt og klassisk
Nationalværk ogsaa indenfor den tredie Kunstart.

P-

/

Valborg Borchsenius

ELLA UNGERMANN

sine første Roller — Ungpigeskikkel-

Ny i Ser — var Ella Ungermann ikke erob-
Ng rende i absolut Forstand.

En stærk Læspen skæmmede af og

til hendes ellers klare Organ, og hendes Gang

over Scenegulvet var paafaldende usikker.

Men den opmærksom-
me Tilskuer studsede dog
interesseret ved den unge
Skuespillerindes sceniske
Fremtræden, der saa ganske
var blottet for tillært, tra-
ditionel Maner, og saa gik
hun saa fuldstændig op i
den Figur, hun havde at
fremstille.

Noget vaagent og for-
Skende var der tillige i hen-
des ejendommelige Blik,
der syntes at ville trænge
ind i hendes Medspillendes
skjulte Tanker bag Ordenes
Maske.

Men samtidigt var Ella
Ungermanns sceniske Mu-
ligheder som skjulte af en
Taage, hvorigennem Talen-
tet med korte Mellemrum
brød frem som Glimt af
Kornmod.

Først i indeværende Sæ-
son fik det unge, stærke
Talent Plads og Luft i to
Roller:

Først som Komtesse
Polly i Walter Christmas”
Lystspil En Lektion.

Her — i en folkekær
Prinsesses ydre Lignelse —
udfoldede Ella Ungermann
en overraskende kunstne-
risk Fasthed, en myndig
Overlegenhed, fandt Udtryk for en fin, behersket
Hjertets Ømhed, der fejede enhver Tvivl om
hendes Kald til Side,

Ordet Gennembrud stod at læse i de fleste
Blade.

Anden Gang — just fornylig — som Ånne
Lykke i Folkekomedien af samme Navn, som
Kritiken i rørende Enighed morede sig med at
slaa Katten af Tønden paa.

ELLA UNGERMANN
Privatbillede 1913

Gjorde Stykket ikke anden Gavn, bragte det
Ella Ungermann paany flere Trin opad mod det
høje Kunstens Maal, Fremtiden sikkert har for-
beholdt hende.

Skuespillerinden naaede den største Virkning
i Rollens tragiske Partier. Anne Lykkes knu-
gende Smerte og oprevne
Sind, da hun har brudt
med Prinsen og hendes
Drømmes Haab er bristet
og tilintetgjort, var saa
ægte, ædel Kunst, som er
set påa vore Scener i de
sidste Aar.

Evne og Tro præger
Ella Ungermann paa Sce-
nen. Udenfor denne er
hun en beskeden, ung Da-
me, som mange næppe vil
lægge Mærke til.

En stærk, personligVilje.

Den vaklende Gang blev
rank, da hun blev gjort Op-
mærksom herpaa, Organets
Læspen fjernede hun helt
ved at underkaste sig en
smertefuld Tandbehandling.

En saadan Vilje fører
opad. —

Det hedder, at et us-
selt Pengespørgsmaal hin-
drer Kunstnerinden i at
betræde sit rette Hjem,
Det kongelige Teater, hvor
store Opgaver venter paa
hende. Hvilken Dina i
Oehlenschligers Tragedie!

Om faa Aar staar Ella
Ungermann sikkert som en
afvoreførstesceniske Kunst-
nerinder — om ikke den
første.

Tager jeg fejl — hvad jeg ikke tror — maa
man tage mit Hoved — hvis det da ellers til
den Tid er noget værd.

GÆS GE

Julie Laurberg & Gad phot.

Rg

ELLA UNGERMANN I «ANNE LYKKE»

Julie Laurberg & Gad phot

Ellen Moland (Aagot Nissen)

Christian Scott (Gunnar Tolnæs)

Gunvor Berge: Holdes jeg da for nar her?
Er da — er da dette ikke Deres værelse?

Gunvor Berge (Ragna Wettergren)

i ul
HE

KE Re RE
Åsen deler bl 14

Rude Hilfling,Christiania »phot.

Iver Moland (David Knudsen)
Asta Rode (Gyda Christensen)

«Solen skinner jo», I. Akt

NATIONALTHEATRET :- CHRISTIANIA

Solen skinner jo

|ET er snart saalænge siden, Bjørn Bjørn-
son var Skuespilforfatter, at man næ-
sten har glemt ham i denne Egenskab —
"glemt hans Johanne, der gjorde saa
stor Lykke paa det gamle Christiania Teater,
men skønt antaget aldrig naaede frem paa Det kgl.
Teater, hvor Rollebesætningen gav Anledning til
Saa stærk Splid, at hele Opførelsen maatte stryges.

Forhaabentlig faar Solen skinner Jo, som
Direktør Otto Benzon straks har sikret sig, en
blidere Skæbne paa dansk Grund. I Christiania
har Opførelsen paa Nationaltheatret vakt over-
ordentlig Interesse, selv om Kritiken af det endnu
uudkomne Stykke er meget uensartet og i sine
modsigende Domme med Rette har irriteret For-
fatteren. Saameget synes dog at staa fast, at der
i det nye Bjørnson'ske Skuespil er «mere Alvor
end Humør, mere Eftertanke end Munterhed»,
som Hjalmar Christensen udtrykker sig. End-
videre, at Aktslutningerne er svage i teknisk
Henseende. «Fra et Teaterstandpunkt løser de
ikke tilstrækkeligt for Applausen».

Udførelse og Iscenesættelse roses. Fru Aagot

Nissen spillede klogt og fint, Hr. Ingolf Schancke
var meget indtagende, ypperlig ogsaa Fru Ragna
Wettergren som en gammel Tante, der er Fa-
miliens myndige Haand. Men allerbedst synes
dog David Knudsen at have været. Som Moland
ydede han en Menneskeskildring af høj Rang.
Kritiken mener, at Knudsens Spil vil bidrage
til at bevare Dramaet i varigere Erindring.

Under alle Omstændigheder vil det ikke være
uden Betydning at lære Bjørn Bjørnsons Evner
som dramatisk Forfatter at kende ogsaa hernede.
Og Det kgl. Teater kan virkelig besætte Solen
skinner jo fortræffeligt.

Da Nordmændene efter Sigende for Tiden
føler sig forurettede af vore Teatre og mener, at
deres Skuespil opføres for sjældent hernede —
denne Forurettelse beror dog paa en Indbildning,
hvad rent statistisk vil kunne bevises — er det kun
godt, at Bjørnsons nye Skuespil nu ser Lyset i
København. Det kgl. Teater burde maaske sam-
tidig sikre sig et af Hamsuns Skuespil — saa
maatte Nordmændene da være tilfredse for
længere Tid!

ra ERE

Otto Nørmark phot.

Sofie (Fru Stigaard) Inger (Marie Kornbeck) Morten (Victor Montell) Mathis (Guldbrandsen)

Inger: Morten Linnet, her er Din Ring.

«Fædrenes

ODENSE TEATER

Fædrenes Jord

EGE ARTHA OTTOSENS Skuespil Fædrenes
Jord har i denne Halvdel af Sæsonen
| været Københavns sikreste Succes.
Besssøed) Men ogsaa i Provinserne har det
simkke og følte Skuespil gjort Indtryk paa Pub-
likum — fremfor alt i Odense, hvor det Korn-
beck'ske Selskab har skænket det en velafstemt
Gengivelse.

Udførelsen roses meget, især Fru Kornbeck
som den unge Pige, Direktør Kornbeck som
Thomas Ravn og Fru Guldbrandsen som dennes
svagelige Hustru. Ogsaa Iscenesættelsen, der
skyldtes Hr. Guldbrandsen, faar i den lokale
Kritik hædrende Omtale.

Selv om forskellige Anmeldere savner en
mere dybtgaaende Karakteristik i Forfatterindens
Figurtegning, er alle enige om at fremhæve Fru
Ottosens ærlige Mening og Iver efter at sætte
sig et stort og smukt Maal.

Og hendes Skuespil vandrer nu Landet rundt,
opført baade af Carl Thomsens og Bassøes
Selskaber. Overalt vækker det Opmærksomhed
og Sympati.

Ane Grete (Fru Guldbrandsen)
T ig
Jord» IIL. Akt homas Ravn (Eyvind Kornbeck)

on hdi

g
øm
ø
HR
Hi
z
å

Otto Nørmark phot.
Inger (Marie Kornbeck) Sofie (Fru Stigaard)
Sofie: Lykken, Inger — den er mange Slags.

«Fædrenes Jord», II. Akt

rr RR

SKUESPILLERNE OG
RIDDERKORSET

Træk af Skuespilleres Livsvilkaar
i det attende og nittende Aarhundrede
ved Robert Neiiendam.

IV.

I 1809 blev Skuespiller H. C. Knudsen
dekoreret med Dannebrogskorset — ikke
påa Grund af sit sprudlende komiske
Talent, men for sine patriotiske Ind-
samlinger i Krigens Tid, sine «fædrene-
landske Handlinger», som de kaldtes i
det rahbekske Sprog. Nationalteatret
havde da bestaaet i 60 Aar, men endnu
var det uanstændigt at dekorere en Skue-
spiller, hvis Livsgerning man opfattede
som «blot til Lyst» — trods det gamle
Motto over Scenen. <«Danneborgeren»
H.C. Knudsen maatte endda bede Kon-
gsen om speciel Tilladelse til ved en
Benefice at bære sin tidligere erhver-
vede Fortjenstmedaille, og Kongen var
kun «særlig naadig» paa den Betingelse,
at Knudsens Henvendelse til Publikum
kun var en Taksigelse uden nogen Art
af «dramatisk Aktion».

Paa sin Fødselsdag i 1812 hædrede
Frederik d. VI. Instruktørerne Rosing
og Schwarz med Ridderkorset. Da de
begge var Embedsmænd ved Teatret
og forhenværende Skuespillere vakte
Udnævnelsen ikke Anstød.

Saa forløb atter mere end en Men-
neskealder,

Den kunstelskende Christian d. VIII.
lod Lindgreen og Dr. Ryge gaa udeko-
rerede i Graven. Først over hundrede
Aar efter Nationalteatrets Aabning og
først efter Grundloven, der nedbrød saa
megen gammel Fordom, blev C. N. Ro-
senkilde og N. P. Nielsen alene i deres
Egenskab af Skuespillere dekorerede
med Ridderkorset. At dette føltes som
en Begivenhed og som en Ære for
Standen, fremgaar deraf, at Direktionen
ved deres første Optræden efter Ud-
nævnelsen (d. 11. Oktbr. 1850) med fede
Typer satte R. af D. efter deres Navne
paa Plakaten. Vilh. Holst maa da have
ønsket ogsaa at faa sit Udmærkelses-
tegn fremhævet, thi tre Dage efter findes
et D. M. efter hans Navn, nemlig det
Dannebrogskors, han som Kanonbaads-
fører erhvervede i Treaarskrigen.

Længe varede denne smagløse Or-
densparade imidlertid ikke; allerede d.
18. Oktober indgav de senest Dekore-
rede følgende Skrivelse til Direktøren:

Højvelbaarne Hr. Etatsraad,
Ridder Heiberg, Directeur for det
Kgl. Theater og Kapel.

Undertegnede Medlemmer af den
kongelige danske Scene, af H. M. Kon-
gen benaadede med Dannebrogsorde-
nens Ridderkors, tage os hermed den
ærbødige Frihed at fremkomme med
den hjærtligste Begjæring at Tilsæt-
ningen R. af D. ved vore Navne paa
Theaterplakaten og i Skuespil-Anmel-
delsen maatte bortfalde. Vore Grunde
ere følgende:
1.) Altfor hyppig Gjentagelse af hvilken
somhelst Ærestitel giver Anledning
til Misbrug og Spot, hvilket er stri-
dende mod Hensigten af den os
allernaadigst tildelte Udmærkelse.
Vi have stedse fundet det idetmindste
overflødigt, at Digtere og Componi-
ster i Anmeldelsen af deres Værker
have villet benytte andre Titler end
dem, der have gjort dem navnkun-
dige som Kunstnere, og denne An-
skuelse er end yderligere blevet
bestyrket ved at see vore egne
Navne, stundom to Gange paa samme
Plakat betegnede med det oven-
nævnte R. af D.
Den Titelparade, der finder Sted
paa vore Comedieplakater, har ingen
Hjemmel, hverken blandt Europas
dygtigere Nationer eller i vore øv-
rige Embeds- og Kunst-Forhold, som
fEXi de Anmeldelser, der omtale
Præsters, Advokaters, Professorers,
Rigsdagsmænds, ja endog Militaires
offenlige Fremtræden; ei heller sæt-
fer nogen Forfatter sine Ordner paa
Titelbladet af sin Bog”). Det vilde
derfor være et gavnligt Fremskridt
om Theaterplakaten i det Hele, kunde
befries for de Kunsten uvedkom-
mende Titler, der belemrer den, og
altfor ofte giver Stof til Latterlighed.
Det tilkommer ingen af os Under-
tegnede at stille Forslag i denne Ret-
ning, men da det er vort udtrykkelige
Ønske, i vore Embeds- og Kunst-Func-
tioner at staae lige med vore andre
hæderlige Medborgere, altsaa ikke hver
Dag, paa hvert Gadehjørne at gjentage
vor Ærestitel, og da intet Reglement
tvinger os til paa Placaten at benævnes
med R. af D., bede vi Deres Høijvel-
baarenhed, som vor nærmeste Fore-
Satte, at tage vor ærbødige Begjæring
tilfølge,

Ærbødigst og forbindtligst
C. N. Rosenkilde. N. P. Nielsen.
August Bournonville.
Kjøbenhavn den 18. October 1850.

n

&

2) Dette gjorde Rahbek til sin Død 1830.

gg

Et Par Dage efter forsvandt «Titel-
paraden> for bestandig fra Plakaten.

To Aar senere fulgte Phisters Ud-
nævnelse til Ridder og Overskous Pro-
fessortitel. I den Anledning udkom
under et Pseudonym en Pjece, der
strutter af bureaukratisk Tænkemaade
og Misundelse, og som er karakteristisk
for den Uvilje, man endnu i mange
Kredse nærede mod Skuespillerens
Personlighed. Pjecen fremsætter «at
en Dekoration i Sandhed maa tabe al
Betydning for Embedsmanden, naar
han skal dele den med det flygtige
Skuespillerlivs Repræsentanter» og den
konkluderer deri, «at den hæderlige og
højagtede Professortitels Overførelse
paa en Sceneinstruktør under alle Om-
stændigheder er noget upassende og
er ligesom at røve noget af den aca-
demiske Lærerstands Anseelse». In-
struktøren, som i vore Dage er snart
den vigtigste Mand paa Teatret, var da
kun betragtet som en overordnet Funk-
tionær. — Å

— I 1848 aabnedes Københavns
første Privatteater, Casino, men 53 Aar
forløb, inden Folketeatrets Harald Kol-
ling blev den første Privatteaterskue-
spiller, der for sin kunstneriske Virk-
somhed fik Statens officielle Anerken-
delse; enkelte Teaterdirektører var
ganske vist gaaet forud, men deres
Udnævnelse skyldtes deres Virksom-
hed som Ledere af en arbejdsgivende
Institution; dog klæbede der endnu
en lille Rest af gammel Fordom ved
Kollings Udnævnelse: han modtog først
sit - Ridderkors som forhenværende
Skuespiller, idet Christian d. IX. ikke
førend paa selve Afskedsdagen (d. 14.
Septbr. 1901) bifaldt Indstillingen. Ved
sit 50-aarige Jubilæum udnævntes Otto
Zinck til Ridder, og han blev derved
den første — og hidtil eneste — Privat-
teaterskuespiller, der «bar sit Kors»,
endnu medens han virkede.

Saaledes nedbrydes gamle Skranker
lidt efter lidt.

Paa Grund af Paaskehelligdagene
udkommer Teatrets næste Hefte først
Fredag den 28. Marts.

Ellers udkommer Teatrets Hefter
den første og tredie Fredag i hver
Sæsonmaaned og den tredie Fredag i
hver af Sommermaanederne Juni, Juli,
August og September, ialt med 20 Hef-
ter om Aaret.

FR,

[OKT TKT TIKI T3X I

SETETD NÅ

ut

r
5
ås
k?

%

IE

FO TS TKT TRT TY T
bd <I TX

;£ou vr 3

ruvsYMUbvuN vvv

MARTS 1913

DET KGL. TEATER:

Tea] E «dramatiske Digte» er i lige Grad
| Teatrenes, Scene-Instruktørernes og
il Bearbejdernes ulykkelige Kærlighed.
Goethes Faust er ikke alene bleven
kommenteret i en Uendelighed baade af kaldede
og ukaldede, men den ene
Dramaturg efter den anden
har søgt at tilrettelægge
Digtet for Scenen. Intet er
blevet uprøvet — lige fra
Urfausttilanden Del i Max
Reinhardts Gendigtning.
Ægte tysk — at ville
erobre Scenen for Goethes
største Digtning. Der er
noget fristende i dette at
bøjedetgenstridige Digter-
værk ind under de strenge
sceniske Love. Henrik Ib-
sens Digt Peer Gynt er
ikke dybsindigt i den For-
stand, som Faust er det,
ejheller verdensomspæn-
dende i sin Tankeflugt,
men paa samme Maade
som Faust virker det dra-
matisk i Enkeltheder uden
atvære bestemtforScenen.
Det er derfor ikke til
at undres over, at For-
søget paa at vinde dette
Værk for Teatret gentages
med Aars Mellemrum. Her er nok, der frister:
selve det vældige Sceneri, der nærmer Dig-
tet til de største Opgaver, Teatret overhovedet
kan sætte sig. Derpaa Hovedrollen, som er
monumental, rig paa vekslende Stemninger, fø-
rende et Menneske fra Ynglingealderens Trods
til den affældige Alderdoms Vej mod Graven.

==,
72 — 2 nel <L II KT TT t> iD) REL <<

Redaktør: CARL BEHRENS.

Peer Gynt (Johs. Poulsen) Aase (Betty Hennings)

Peer Gynt: Husk nu paa, at sidde stille.
Ikke spark og spænd med Benene.

«Peer Gynt», I. Akt, Ved Kværnhuset

TITS TSET
I TÆT TKT DI 30 TI] (9

Udgiver: VICTOR LEMKOW

2
Å
%

== er — KT TSKT!

SAKI,

ARMA NDE
Aaann
NA 7
ss see,

Se g
ke

ÆT 55. NR

XII. AarG. Herre 12

«PEER GYNT»

Saa er der Griegs vidunderlige, stemningsfulde,
dejlige Musik med dens mangfoldige Udtryk for
Glæde og Sorg, og endelig da Digtet selv, disse
forunderlig suggestive Vers, funklende af Henrik
Ibsens Vid og Skepsis, af hans blodige Ironi
over Menneskenes Smaa-
lighed og Naragtighed.
Et mangfoldigt Digt —
det er maaske ikke mindst
denne Omstændighed,som
gør dets sceniske Fremstil-
ling saa vanskelig. Eventyr
og Virkelighed, det fjerne
og det nære er paa en ene-
staaende Maade blandet i
Peer Gynt. Oprindelig er
det Folkeeventyret, som er
flettet ind i Digtets Traade,
et baroktogglitrende Even-
tyr, der aabner Indblik i
den norske Folkekarakters
sære Ejendommeligheder.
Men Digteren «gaar et
Skridt videre» — Even-
tyret bliver ham" kun en
Vehikel: Han vil være
Tugtemester og Revser —
han vil skrælle alle de
usunde Lag i Folkekarak-
teren bort og med ubarm-
hjærtig Satire vise, hvilke
Brøst der har gnavet i dens
Kærne. Og han udvider Rammen, kaster Strejflys
ogsaa over andre Nationers Færd, men vender
dog stadig tilbage til sin egen, for i Maalstræveren
fra Malebarkysten at tegne en bitter Karikatur,
der oprindelig har ramt med røde Strimer. Men
Peer Gynts og Solvejgs Møde bøjer atter det
skilte sammen og giver ikke alene Digtningen

Georg Lindstrøm phot.

zagnr

Bonden paa Hægstad (Th. Roose)

Georg Lindstrøm phot.

Aslak (Vald. Møller)

Aase (Betty Hennings) Solvejg (Elna Jørgen-Jensen)

Brudgommen (Hakon Ahnfeldt-Rønne)

Brudgommen: Han bær” hende, Moer,
som en bær en Gris,

en harmonisk-vemodig Afslutning, men ogsaa en

Forklaring — der staar stadig «Kvinder bag ham».

Denne Afslutning forøger Muligheden for den
sceniske Opførelse, og Det kgl. Teaters Frem-
stilling vilde have vundet ved: en stærkere, mere
poetisk Accentuering af dette sidste Optrin, der
nu dog griber langt mere end de blegnede Sce-
ner i Marokko og Kairo. Det vil sikkert i Frem-
tiden være en lønnende Opgave for en Littera-
turhistoriker nøje at granske, hvad Ibsen i det
enkelte har tænkt sig med sine Tidsallusioner,
der nu en Menneskealder senere ikke alle er
lige forstaaelige. Tydeligt er det dog den Ole
Bull'ske Statsgrundlæggelse, der kom den norske
Virtuos saa dyrt til at staa, som spiller med ind
i Peer Gynts Tanker om et «Gyntiana».

Dog her skal ikke skrives Kommentar —
kun udtales en Anerkendelse af, hvad Det kgl.
Teater naaede med denne længe forberedte
Forestilling, der blev Sæsonens vægtigste og
rigeste. Et uhyre Arbejde er sat ind paa den,
og selv om det er let nok at finde Indvendinger
mod dit og dat, eller komme med Regiean-
mærkninger, saa er det dog rimeligere her i
Teatret at pege paa, at Dr. Mantzius nu kort

«Peer Gynt», I. Akt, Tunet paa Hægstad

før sin" Afgang har vist, at han formaar at være
Sceneleder i stor Stil. De tyve Afdelinger, i hvilke
Forestillingen er delt, afløste hverandre med saa
sikker Præcision, som overhovedet muligt paa et
Teater, hvis tekniske Midler ikke er paa Højde
med Nutidens Krav. Dekorationerne var ud-
mærkede — særlig i de norske Fjeldformationer
fik Thorolf Pedersen Lejlighed til at udfolde
sin maleriske Fantasi og sin Pensels Bredde og
Linjefasthed — alene som Biliedbog er denne
Forestilling en af dem, der vil mindes i Teatrets
Annaler.

Den er heldigvis mere end en Billedbog.
Med alle Beskæringer er det dog Henrik Ibsens
mærkelige, dybsindige Digt fra hans tidlige
Manddomsalder, som føres forbi Tilskuerne, og
Optrin, mange maaske kun har kendt som løs-
revne Brudstykker: Peer Gynts Monolog «Slot
over Slot sig bygger» eller Aases Dødsscene
med Kørslen «til Slottet vestenfor Maane og
Slottet østenfor Sol», vinder nu ved at indføjes
i Helheden forøget Virkning og ny Betydning.

Paa en eneste Kunstners Skulder hviler og
opbygger sig denne Forestilling. Hr. Johannes
Poulsen har som Peer Gynt faaet ikke alene sin

en" gren

"soyd muøsgspurT 24025)

(J9P2H USII

JeusaWwwoS 9YYV "II "aUÅr) J39q >»

g1aqua8ue7 pluysy

(s

posig prysy) 19juaflajæg 91J

(

uasInoJ

Éa40A QUAWY I 2A0S | Xl — j YedpJosL
joavey 3o paveg [JapIeG]BA I puosL :ausauaf

sqof) JuAr) 1aadq

mr ——————

En grønklædt Kvinde (Karen Lund)

Peer Gynt: Paa Ridestellet skal Storfolk kendes!

Georg Lindstrøm phot.

Peer Gynt (Johs. Poulsen)

«Peer Gynt» II. Akt, En Lid

hidtil største Rolle, men vel overhovedet den
mest omfattende, det nordiske Teater kender.
Han har grebet den med Energi, gennemført
den med ungdommelig Begejstring, og han vil
rimeligvis, naar han har spillet den nogle Gange,
kunne gøre Regning paa almindelig og ubetinget
Anerkendelse. Da disse Linier nedskrives, er
han paa Grund af sin Sygemelding kun optraadt
i den ved Førsteopførelsen, da nogen Træthed
efter de foregaaende lange Prøver sporedes.
Men den ungdommelige Springskhed, Yng-
lingens Fantasteri, den bævende og inderligt
dirrende Følelse baade i Mødet med Solvejg
og Afskeden med Aase fandt plastiske og be-
tagende Udtryk — der var Fantasi over denne
Peer Gynt, som han straks ved Tæppets Op-
gang skildrede Aase sit Ridt paa Bukkeryggen.
Enkelte af de følgende Monologer vilde vinde
ved mere nuanceret Udarbejdelse. Videre var
den ironiske og skeptiske Peer Gynt tegnet fuldt
ud i Ibsens Aand. Den hjemvendte Gamling,
der flakker om i Storskoven, i Kamp med den
Fortid, som kræver de tabte Skatte, fandt der-
imod ikke den rette Støtte i Scenearrangementet,
som utydeliggjorde Figuren.

Men Johannes Poulsens første Forsøg i det

Ibsen'ske Repertoire er ikke mindst betydeligt
derved, at det spænder Forventningerne højt
om, hvad han vil kunne yde baade som Bisp
Nicolas og i de moderne Roller. Det vides jo
OgSaa netop at være et af hans Ønsker at komme
til at spille sin Faders berømte Glansrolle i
Kongsemnerne, og tænk, hvilken Interesse, der

" vilde knytte sig til hans Fremstilling af Figurer

som Ulrik Brendel, Eilert Løvborg eller selve
Helmer.

Som Aase medvirkede Fru Hennings som
Gæst paa sin gamle Scene. En klog og fin Præ-
station, der dog i nogen Grad savnede den Bredde
og Humor, som prægede Ida Aalbergs Spil, da
hun for mange Aar siden udførte denne Rolle
paa Dagmarteatret. Om Fru Jørgen-Jensens dra-
matiske Betingelser er det ikke muligt at dømme
efter hendes Solvejg-Forsøg, der mere var Atti-
tude med Replik end gennemarbejdet Kunst.
Af de øvrige Rollehavende. erindres især Hr
Reumerts uhyggelige Silhuet i Galeanstalten og
Hr. Neiiendams intensive Spil som den blinde
Passager.

Endelig var Griegs Musik en Stemnings-
vækker af enestaaende Rang. Netop nu, da
Griegs Komposition, der i Suiteform indtil Tri-

me ER

(uasuaf-uog1øf eujg) Z3faAJos

"soyd møsjspuvr] 24025)

USdAOYSIOIS I PYV "III

4

QJUÅT) J9aJ > "a1Uu9A sø n

(uasjnog 'syof) JuÅr) 199q

jauadan gf :3faajog
cq — 404 4921/23 Yåuu|
fauaf wosjev1 sæA 1uÅr) 133gq

nn nr Er en en EN ENE FEE I Er

Aase (Betty Hennings)

Peer Gynt: Der ser jeg Slottet sig højne;
om lidt saa er Kørslen slut!

Aase: Jeg vil ligge og lukke Øjne

og lide paa Dig, min Gut!

Peer Gynt (Johs. Poulsen)

«Peer Gynt», III. Akt, Aases Stue

Geor;

"em phot.

i)

Huhu (Vald. Møller) Begriffenfeldt (Holger Hofman) Peer Gynt (Johs. Poulsen)

Begriffenfeldt: Herud! Den vordende Tid er forkyndt!
Fornuften er død. Leve Peer Gynt!

«Peer Gynt», IV. Akt, Daarekisten i Kairo

En norsk Skipper (Chr. Zangenberg) Peer Gynt (Johs. Poulsen)
Peer Gynt: Er vi inde før Daggry?
«Peer Gynt», V. Akt, Ombord

Kaptajnen: Saa ved pas,
ifald ikke Natten bli'r altfor hvas.

Georg Lindstrem phor.

Georg Lindstrøm phot

vialitet er bleven spillet paa Koncerter, er bleven
anvendt som Mellemaktsmusik ved ligegyldige
Teaterforestillinger, ja ført ind i Kaféorkestrenes
banale Atmosfære, fik den Anvendelse, for hvil-
ken den oprindelig er bestemt og kom for sit
rette Forum, modtog man for Alvor Indtryk af
det Mesterskab, med hvilket Grieg har evnet
musikalsk at illustrere det Ibsen”ske Digt. Straks
de første Akkorder —— «] Bryllupsgaarden» — væk-
ker Stemningen, og senere følger disse Klange
med deres dybe Vemod — «Aases Død» —,
. barokke Lune — «I Dovregubbens Hal» —, og
tindrende Livsmod — «Anitras Dans» —, Peer
Gynt paa hans Tilværelses slyngede Stier.

Naar Forestillingens Bo skal opgøres, maa
da Griegs Musik ikke glemmes. Den er for
Peer Gynt en ligesaa væsentlig Faktor som f. Eks.
Lange Millers for Der var engang —, uden
dermed forøvrigt at ville drage nogen Sammen-
ligning mellem de to Digtninge, der er saa for-
skellige som to Aarstider. Det kgl. Kapel, som
ofte paa sine Symfonikoncerter i Johan Svend-
sens Dage har spillet Suiterne, skænkede Griegs
Musik en værdig, fint afstemt Gengivelse, der
tjener Hr. Georg Høeberg som Orkesterchef til
megen Ære.

Denne Musik er som en kostelig Indfatning
af Forestillingen — dristige, farverige, i For-
aarets lyse Lød og i Efteraarets brogede Farver
funklende Arabesker, som det ene Geni inspi-
reredes til af det andet. En Ære for Det kgl.
Teater paa en Aften at kunne pryde sit Program
med denne norske Dobbeltstjerne.

En tungtvæbnet Opførelse, men ikke tung
i sig selv. Kritikens hurtige Dom Dagen efter
trænger sikkert paa flere Punkter til en Appel,
som Publikum ikke vil tøve længe med at yde,
naar Forestillingen blot er kommen ind paa det
ugentlige Aften-Repertoire. Men efter Premiéren
fulgte jo tre Aflysninger Slag i Slag, og Fru
Tychsens Debut som Solvejg maatte udsættes
en hel Uge. Med Peer Gynt har Teatret sikkert
reddet den vanskelige Foraarssæson med Glans.

Efterskrift. zen Paaskedag fik omsider Fru
Dagny Tychsen Lejlighed til at udføre Solvejg,
en i ydre Henseende indtagende Debut. Men
om den unge Dames Fremtidsmuligheder er
det for tidligt at spaa.

Solvejg: Jeg skal vugge Dig, jeg skal vaage; —
Sov og drøm Du, Gutten min!

Georg Lindstrøm Phot.

Peer Gynt (Johs. Poulsen) Solvejg (Elna Jørgen-Jensen)

«Peer Gynt». V. Akt, Pinsemorgen (Slutningsscenen)

== gen

,
bel
Æ

VW
Å
VW
(N
vw
Å
v

N

Sai

sy

i2
99
g2

bvuvs

SETE
(244 0g
syv
Le
LA NL
vsere:

zene

ARRESSAS STS SKID SES EOS SST ESS ETTER Pa. se
KS IKE TIT TIRET TET TINET TET TET IDEER;

ie
(3
«
UX
&
e
Q
£
ég

CA

une t

Redaktør: CARL BEHRENS. Udgiver: VICTOR LEMKOW | |x11.Aseo. Herre 13

Solvejg (Dagny Tychsen)
Solvejg: Kanske vil der gaa baade Vinter og Vaar
og næste Sommer med, og det hele Aar; —
men engang vil Du komme, det ved jeg vist;
og jeg skal nok vente, for det lovte jeg sidst.

«Peer Gynt», IV. Akt

MUSIKEN TIL «PEER GYNT»

Eftertryk forbydes

W PØRGER man mig, når Peer Gynt-Mu-
| siken blev til, så ved jeg det ikke.
: Kig efter i Biografier!

Meters) — Hvordan den blev til? — Såmange
rare Ting går for sig i en Kunstnerhjerne, stun-
dom går det vist som der står i Folkevisen:
«og denne Vise har gjort seg sjål, ho kom no
akandes på ei Fjål». Den ydre Aarsag til at
Grieg kom til at skrive Musik til Peer Gynt
blev Henrik Ibsen. En skjøn Dag kom der Brev
fra ham, om Grieg vilde være med til at bringe
Stykket paa Scenen. Han kvap (studsede), for
han havde ikke tænkt sig en scenisk Opførelse
af dette filosofiske, af Ibsen'sk Skepsis så stærkt
farvede Værk. I flere Dage gik han nervøs og
urolig omkring, tvivlende og ængstlig for den
store Opgave, men eftersom han mere og mere
fordybede sig i det storslagne Digt, gik det op
for ham, at det netop var hans Sag, dette med
Troldskab og Vildskab og Jenter og Griser (hans
Yndlingsdyr!) og Norskhed og Hei, vil du gå!
Nu blev han begeistret for Opgaven og længtes
bare efter at tage fat, men hvor skulde han finde
et Arbejdsrum efter sit Sind!

Vi boede den Sommer hos mine Svigerfor-
ældre i en liten Forstad, Sandviken, ved Bergen,
og havde intet Tilholdssted for os selv. Grieg
havde for Skik når han på sine Spadserture fik
Øie på en liten, ensomt beliggende Hytte eller
Lignende, ofte at udbryde: «den som kunde få
Lov at arbeide der!» Som vi nu drev omkring
derude de lange Sommerdage, Grieg stadig
tumlende med sine trolske Fantasier, så vi en
Dag en Pavillon med Vinduer til alle Kanter,
høit oppe på en Houg, vække fra Mennesker og
med herlig Udsigt mod Havet til den ene og
langt ind i Fjeldene til den andre Siden. Nu
havde Grieg ingen Ro mere, der måtte han ar-
beide, der vilde Trolder og Dovregubber ikke
skræmmes af Menneskemylr eller «Svartekjolens
Kjør» og der var store, vide Peer Gynt'ske
Utsyn. Vi fik opspurgt hvem Pavillonen tilhørte,
Grieg satte sin Energi ind på Sagen, som han
altid gjorde når det gjaldt Noget, og inden få
Dage havde han erhvervet sig Tilladelse til at
tage Pavillonen i Besiddelse, fik et Klaver derop

Julie Laurberg & Gad phot. og styrtede sig med glødende Iver og Interesse

Solvejg (Elna Jørgen-Jensen) over sit Arbeide.
Solvejg: Gud signe Dit Arbejd. Du faar ikke vrage mig. ag å dg
Budsendt jeg kommer, og saa faar Du tage mig. Så husker ikke jeg hvormeget af Peer Gynt-

«Peer Gynt», III. Akt Musiken han skrev den Sommeren, men det

MORE

ved jeg, at Solvejgs første Sang var det som
allerførst så Dagens Lys og derefter Åses Død.

Når Grieg arbeidet, spurgte jeg ham aldrig
hvordan det gik, eller hvad han stellet med, men
ventet til han selv talte, og den lyse Sommer-
kvelden deroppe på Hougen da vi for første
Gang spilte og sang sammen Solvejgs Sang,
glemmer jeg nu ikke da. Selv smilte Grieg
godmodigt af Sangen og kaldte den en «Publi-
kumslamp», og for såvidt havde han vel Ret
som, hvor hans Navn er kjendt er Solvejgs Sang
(og «jeg elsker dig» naturligvis) i allerførste
Række hans Repræsentanter. Et slående Bevis
herpå er, at da vi engang ved Nytårstid boede
i et Hotel oppe på Semmering og en Kveldstund
sad i Kaféen, kom en Flok Bønder inde fra
Fjeldene derind med deres Zither og før vi
vidste Ord af det spilte de jamen Solvejgs Sang.
Når Sligt hændte os ude i Verden, — og hvor
ofte skete det ikke! — berørte det altid Grieg
så rart, han blev bleg og sagde sagte: «kan du
forstå det!». Ti han var inderst inde beskeden
og gjentog så ofte vor norske Måldigter Vinjes
Ord: «meire eg fik end eg hadde fortent». Også
Griegs Far, som forholdt sig meget reserveret
til Sønnens musikalske Retning og mente, det
var «Fremtidsmusik», kastede sin Elsk på den
Sangen, og jeg husker at endnu få Dage før han
døde måtte vi lukke op Dørene til Værelset
hvor han lå, for at han fra Dagligstuen, hvor
Klaveret stod, kunde få høre Solvejgs Sang”).

Høsten kom og Grieg, taknemlig for det
Husly, han havde fundet for sig og sin Kunst,
vilde gjerne på en eller anden Måde glæde den
gamle Mand, som så gjæstfrit var kommen ham
imøde. Han skrev da til ham om han måtte
tilegne ham de Ting, som var bleven til deroppe
på hans Enemærker, men fik en god Spand
koldt Vand over sig da den Gamle svarte ham,
at han «dog for Guds Skyld ikke måtte sætte
ham i Gabestokken». —

Tiden gik, Kompositionen blev færdig, men
Instrumenteringen var endnu tilbage. På en af
vore Sommerudflugter ril Danmark, vor skjønne
Ungdoms dejlige Land, kom vi til Fredensborg
for at besøge vore kjære Venner August og
Clara Winding. De skulde reise, og vi fik Lov

+) Her må jeg få Lov at sige hvor lei jeg er over at
jeg dilettantisk og sangerindeagtig har komt til at tale så-
meget om den Sangen fremfor den øvrige Musik, den
smøg sig ligesom ind alle Steder. Grieg selv var mest
glad i Åses Død, Morgenstemning, Solvejgs sidste Sang og
Optrinet med Nøsterne, Bladene etc., hvilket Sidstnævnte
desværre slet ikke gjør sig på Scenen.

Julie Laurberg & Gad phot.

Solvejg (Dagny Tychsen)
Solvejg: Gud signe Dit Arbejd. Du faar ikke vrage mig.
Budsendt jeg kommer, og saa faar Du tage mig.

«Peer Gynt», III. Akt

Peer Gynt (Johs. Poulsen)

Peer: Først vi kløvte Lag af Taager,
kløvte saa en Flok af Maager, «Peer Gynt» I Akt
som igennem Luften vigende JN Eg
fløj til alle Kanter skrigende.

Julie Laurberg & Gad phot.

Julie Laurberg & Gad phot.

Solvejg (Elna Jørgen-Jensen)

Solvejg: Jeg gik ivaares til Præsten.

, L Akt

«Peer Gynt»

ar

Ssammel, dansk Veninde af mig, som ofte gik
forbi Vinduet og så ham stadig bøiet over sit
Arbeide, sagde ganske naivt til mig: «vær du
glad, min Unge, for sådan en Mand du har,
som sidder fra Morgen til Aften ved sit Arbeide
istedetfor at gå i Klubben og spille Kort». Jeg
må tilstå at den Side af Sagen var ikke faldet
mig ind, jeg syntes det lå så forfærdelig langt
vække, det var for mig så selvfølgelig at Grieg
sad ved sit Arbeide.

Så kom den Dag, hvor han ikke sad der
mere. Men Peer Gynt gik sin Seiersgang og
nu er den kommen til Teatret på Kongens Ny-
torv, hvor Johannes Poulsens stolte Ungdom
river os med på sin geniale, vilde, fantastiske
Eventyrflugt, og hvor Griegs Musik i Georg
Høebergs forståelsesfulde, pietetsfulde og inspi-
rerte Gjengivelse i allerførste Række kommer
til-:sin Ret.

Med Tak og Beundring bøier jeg mit Hode.

Kjøbenhavn 31.—3.—13.

Julie Laurberg & Gad phot
Peer Gynt (Johs. Poulsen)
Peer: Om jeg hamrer eller hamres —
ligefuldt saa skal der jamres.

«Peer Gynt», I. Akt

Julie Laurberg & Gad phot.

af bo i deres landlige, idylliske Stuer med Ud- Peer (Johs, Poulsen) Aase (Betty Hennings)
É = då i Aase: Aa, Gud give jeg laa Lig;
sigt over Esrom Sø. I disse stilfærdige Om- gid jeg sov i svarte Jorden!
É RS £ Bøn og Graad ej bider paa ham, —
givelser sad Grieg flittig ved Skrivebordet og Peer, Du er og blir forloren !
instrumenterte sin Musik til Peer Gynt. En «Peer Gynt», I. Akt

— 102 —

Beaucourt (Johs. Nielsen)

Beaucourt: Felt, De maa tie, De maa ikke udlevere Dem selv.

C. Ferslew &Co. phot.
Oberst Felt (Adam Poulsen)

«Ildprøven», III. Akt

FRA TEATRENE

=zøllansk Dramatik har haft et Par fattige
if Maaneder. Alexander den Store sam-
| lede paa Det ny Teater atter Publi-

= 4] kum, nærmest ved Hr. Peter Fjelstrups
Genoptræden i den for ham skrevne Rolle, men
Lystspillet havde ikke vundet i Anskuelighed
ved Amputationen af en hel Akt.

Den eneste hjemlige Nyhed fremkom paa
Folketeatret. Sorteper, der skyldtes et Samar-
bejde mellem Hjalmar Bergstrøm og Anker
Larsen, berettede om Farligheden af de i ero-
tisk Henseende vagabonderende Strømme eller
af den «løsagtige Elektricitet». Men ikke alene
var Fablen lidt anstrengt — ogsaa det Lune,
som prægede Dialogen, syntes mere at være
konstrueret forstandsmæssig, end at vælde frem
af en komisk Fantasi.

Udbyttet af Forestillingen, der næsten gik
altfor glat, altfor pillent og pænt over Scenen,
blev derfor hverken stærkt eller varigt. Hvad
erindrer man efter en Maaneds Forløb stort
mere, end at Hr. Albrecht Schmidt, der var
en beleven Ræsonnør, tilsidst fik tegnet en sort

Streg i Panden, og at Stykket af den Grund hed
Sorteper samt at Hr. Reenberg talte islandsk.
Dagmarteatret har imidlertid givet os et lille
fransk Kursus. Først med Bilhauds og Henne-
quins Farce eller Lystspil — hvorfor ikke Lyst-
spil-Farce — Min Mands Ven, hvis Idé var
kuriøs, hvis Form var ulastelig og hvis Udførelse
lod Pointerne træde frem med al ønskelig Tyde-
lighed. Fru Betty Nansen, der allerede i sin
første Sæson paa Casino viste sit smilende Ta-
lent i en Farce som Dør om Dør, udfoldede
som den unge Fru Antoinette en forslagen Ele-
gance — omkring hende væddekæmpede Lieb-
man og Malberg om Prisen for burschikost Spil.
I Paris var Henry Kistemaeckers?” Skuespil
Ildprøven (La flambée) en af forrige Vinters
Teaterbegivenheder. Om dets Muligheder paa
københavnsk Grund udtalte Dr. Edvard Brandes
i Efteraaret her i Tidsskriftet sine Tvivl. Srtyk-
kets teologisk-moralske Debat i en Hovedscene
mellem den katolske Biskop og den unge Hu-
stru bærer unægtelig et fremmedartet Præg, og
selve Appellen til Fædrelandets hellige Sag, der har

=——103—

Georg Lindstrøm

phot.

Mimi (Agnes Thorberg-Sommer)

Pjetursson (Holger Reenberg) Hertel (Albrecht Schmidt)

Oda: Ved Du ikke engang, at man kalder Flødeskind for Kærlighed !

været truet af det spio-
nerende Skadedyr, hvis
Mord er Skuespillets gri-
bende Pointe, klinger ud
i det tomme Rum. Men
netop som Skuespil rum-
mer alligevel Ildprøven
ypperlige Enkeltheder —
en anden Akt som denne
skriver kun en Mand, der
kender sin Kunst til dens
Bund.

Forestillingen fængs-

Pjetursson (Holger Reenberg)
Oda: Gud, er Du levende; jeg troede,

Oda (Suzanne Friis) Dr. Bang (Viggo Friderichsen)

Justitsraadinden (Maria Ring)

Og Du vil være dannet!

Oda (Suzanne Friis)
Du var et Selvportræt.

Pjetursson (Holger Reenberg)

Oda (Suzanne Friis)
Hertel: Hvad er det?
Oda: Det er Sorteper!

Hertel (Albrecht Schmidt)

«Sorteper»

lede derfor trods alt, og
dens bærende Optrin blev
smukt og værdigt spillet
af Fru Betty Nansen, Adam
Poulsen og Johannes Niel-
sen. Folketeatret sluttede
Marts Maaned med en
Holbergsk-Hostrupsk Fo-
restilling: Pernilles korte
Frøkenstand og Soldater-
løjer, der faldt i god Traad
med dette Komediehus?
Traditioner.

Mimi (Agnes Thorberg-Sommer)
Justitsraadinden (Maria Ring) Dr. Bang (Viggo Friderichsen)

SER ØRRED RBR TT SETS ER TP SPU ONE
(CASES TIKES TET TET TET TET SE ge

Cole 5 IL 5-70 2 AR Sk
<T To

SEE ES æw
(CAST IKE TES TET TET TET TET TE

iv
uevuvn!
SSR
gran
=

res!
”

HÅ
FA hÅ
bryn
TY
Nan
NA
SST

SIN

>>

Næ

ÅPRIL 1913 Redaktør: CARL BEHRENS. Udgiver: VICTOR LEMKOW XII. AarG. Herre 14

Julie Laurberg &> Gad phot

Anitra (Ingeborg Larsen)

Peer Gynt», IV. Akt

Julie Laurberg & Gad phot.
Anitra (Ingeborg Larsen)

«Peer Gynt», IV. Akt

DANSEN I «PEER GYNT»

bregerg AN kunde om Peer Gynt, saaledes som

« | Henrik Ibsens dramatiske Digt nu for
4 Tiden præsenterer sig paa Det kgl.
GE =£Så Teater, bruge Betegnelsen: «Gesammt-
kunstwerk», thi i scenisk Henseende sammen-
fatter Opførelsen alle tre Kunstarter: Skuespil,
Opera, Ballet. Scenen i 4de Akt, hvor Anitra
og hendes Veninder danser, medens Koret syn-
ger, kunde for den Sags Skyld godt være en
veritabel Opera-Finale.

Frk. Ingeborg Larsen viser, hvor perfektibel
hun er som Kunstnerinde, ved som Anitra baade
at magte Rollens vokale og koreografiske Side.
I sidstnævnte Henseende er den vanskelig nok
— Fremstillerinden skal udføre Solopartiet i en
Sværddans, som kræver absolute Evner for
dramatisk Dans. Og den unge Skuespillerinde
danser baade med Ynde og Karakterfuldhed sine
vanskelige Pas — bevæger sig smidig og gratiøs
gennem Dansens vekslende Situationer.

Man har egentlig vist altfor ringe Anerken-
delse overfor denne Dans som Komposition
betragtet. Den skyldes Gustav Uhlendorff, der
her ligesom i Nattergalen har faaet Lejlighed
til at dokumentere, at Teatret i ham ejer et be-
hændigt Arrangementstalent, der forstaar at kom-
binere Musik og Koreografi til effektfuld Helhed.

I «Sværddansen» maatte han arbejde paa
Grundlag af Griegs Musik. Han har i sin Kom-
position ikke fulgt noget foreliggende Forbillede,
hvad man kunde fristes til at tro — Tanken
lededes f. Eks. hen paa Motiver fra gamle franske
Balletter. Det er interessant at erfare, at det er
Musikens veklagende Rhytme, som har ført
Uhlendorff til den Idé, at lade de fire Danser-
inder, idet Anitra bøjer sig henover Sværd-
odden, bønfaldende hæve Armene, en rhytmisk
Bevægelse, der bidrager til den Kolorit, som
præger Dansen, østerlandsk Kolorit, fremmed-
artet og elegisk, med et Skær af Grusomhed
over sig.

«Sværddansen» bryder paa en lykkelig Maade
4de Akts Ensartethed — man kunde kalde
den en Qase i Ørkenscenen. Til det karakter-
fulde Indtryk, den efterlader, bidrager den gode
Udførelse. Frk. Ingeborg Larsen er allerede
nævnt, men ogsaa de fire unge Damer, som
danner Folien for hendes Dans, har forstaaet
dens dramatiske Betydning.

400 —

Han (Arne Weel)

Husjomfruen: Nu skal jeg betro Dig noget —
jeg er selv bleven forlovet igaar.

FILM

&ILM — en Kunst, der kan gribe og be-
| tage fuldt saa vel som Scenens Kunst.
Skal jeg regne efter de Indtryk, jeg

4) har modtaget fra Scenen og fra de
flimrende Figurer paa Kinoteatrenes udspændte
Lærred, vil de sidste kunne staa Maal med de
første. —

Jeg var paa Gennemrejse i Kristiania og saa
Livet i Skoven med Fru Dybwad. I første Akt
illuderede hun ikke, i de følgende Akter var
hun en Blanding af al menneskelig Ynde. Hun
var fuldkommen: herlig næsvis'som Dreng, yndig
i Drengeklæder, pudsig naar hun vrælede sine
Spørgsmaal til den gamle døve Hyrde. Og
Slutningen: en vidunderlig, erotisk ung, blød
og bedaarende uskyldig Ungpigedans; en le-
gende, forelsket Kat, hengivende i hver Bevæ-
gelse.

Umuligt at beskrive, og ogsaa unødvendigt,
for om faa Uger faar det københavnske Publi-
kum selv Lejlighed til at se hende i denne Rolle.

I tre Uger var jeg i Paris; hver Aften var
jeg i Teatrene, og kun et eneste Teaterminde

tog jeg med mig hjem derfra: Pariserliv paa
Théåtre des Variétés.

Georg Lindstrøm phot.

Husjomfruen (Ragnhild Christensen) Hun (Else Mantzius)

«De unge Drømme«

Resten er Taage, en gul uigennemsigtig, lige-
gyldig Taage.
Se dette er alt, hvad jeg har oplevet og

husker fra Teatrene i Aar — og saa, last but
not least, Yveite Guilbert, hos hvem hver ene-
ste Sang var en Oplevelse — og endelig: to

enlige Repliker i Anne Lykke, sagt med saa fin
og skær en Stemning af Ella Ungermann.

Men nu Filmen! Ja, hvor har den bragt mig
uendelig mange kunstneriske Glæder.

Jeg siger det, uden at skamme mig, naar jeg
husker først og fremmest alle Asta Nielsen-Film.
Hver Gang, jeg er gaaet hen for at se dem, har
jeg været ladet med Københavnernes ondskabs-
fulde Surheder om Asta Nielsen-Reklame, hendes
Overvurdering, hendes Skaberi, og hver Gang
er jeg gaaet derfra med en Lyst til at sige hende
Tak for de Udtryk for virkelig menneskelig Fø-
lelse, som hun ved et Blik eller ved sit Mine-
spil har beriget mig med.

Og hun er ikke ene.

I en ikke særlig fremragende Film, Opera-
branden, har Fru Agnete Blom et saa ægte rø-
rende Udtryk for menneskelig Lidelse, at ingen
Skuespillerinde, jeg i lange Tider har set paa
Scenen, formaaede at gribe mig som hun.

Ved en Brand i den store Opera mister hun,

— 107 —

Klin 7 Hede

Georg Lindstrøm phot.
Alexander Blume (Adam Poulsen) Agga Holst (Nathalie Krause) Enkefru Bjørn (Antoinette Winding) Winge (Johs. Nielsen)
Mrs. Patterson (Mathilde Nielsen) Wanda Winge (Ellen Rindom)
Mrs. Patterson: Jeg skiller aldrig Mand og Kone ad, selv for en Nat.
«Ægtestand», II. Akt

Georg Lindstrøm phot.

Alexander Blume (Adam Poulsen) Winge (Johs. Nielsen)

Agga Holst (Nathalie Krause) Mrs. Patterson (Mathilde Nielsen)

Blume: Vi vil gærne forklare Dem...
Mrs. Patterson: Kære Hr. Blume, Forklaringer er
der ikke Tid til.

der er en tilrejsende dansk Turists Hustru, sin
Forstand og flakker forvildet om i Seinestaden
med sit lille Barn paa Armen. Hun slaar Følge
med en Zigeunerdreng, der fører hende hjem
til Danmark. Og efterhaanden, som de kendte
Veje og Skove glider forbi hendes Øje, ser vi,
hvordan de hjemlige Indtryk virker paa hende,
saa hendes Forstand vender tilbage. Intet kan
være mere betagende og rørende end Fru Bloms
fraværende, søgende, omflakkende Blik og hendes
moderlige, instinktive Omsorg for Barnet. Hun
kommer i denne Film helt op paa Siden af de
bedste amerikanske Skuespillerinder, der bør
staa som Eksempel for alle filmende Kunstnere.

Miss Dorothy og en tre, fire til, som jeg
desværre ikke kender Navnene paa, har i Film
— jeg husker især Den nye Hai — det natur-
lige, ukunstlede, det som er Modsætning til alt
«Filmeri» og «Frikadelleri», det lille Moment
af Barnlighed og Kvindelighed, som rører mit
Hjerte, og som de hjemlige Film-Ingenuer saa sør-
geligt savner.

Ja, jeg tror, at naar vi filmende Skandinaver
ser amerikanske Film, saa har vi alle en For-
staaelse af vor egen Brist paa det enkles, det
naturliges Omraade.

Wanda Winge (Ellen Rindom)

«Ægtestand», III. Akt

Nu tror jeg nok, det vil falde i Øjnene, at
jeg kun har talt godt og ondt om de sceniske
og filmende blandt mit eget Køn.

Og derfor skynder jeg mig at fremhæve
Robert Dinesen, som blandt vore hjemlige rager
et Hoved op over de andre ved den Ærlighed
og Ægthed, hvormed han gaar til sine Opgaver.
Og saa den franske Prince.

En straalende, lunefyldt Komiker med den
Charme, som gør, at hans grimme Ansigt er
mere bedaarende end den skønneste Ynglings.
En pragtfuld Skuespiller og en teknisk rutineret
Filmer til Fuldkommenhed.

Skal det være nødvendigt for at besvare
Spørgsmaalet: Er Film Kunst, straks — som
en æret Samtidig — at udbryde: Ja, hvad er
Kunst?, og derpaa forsøge en dybsindig Defi-
nition med Konversationsleksikonet i Haanden,
eller er disse faa, skitsemæssige Linjer om de
betydeligste Filmkunstnere nok til at antyde,
at jeg er overbevist om, at Film er Kunst!

VESA

— 109 —

Ellen Juel (Dagny Brincken)

Josias: Livet er saa kort, Du kære — vent her,
medens jeg henter Skærveknuseren.

FRA TEATRENE

<H|IDLIGERE lokaliseredes i København tyske
%| Farcer, nu for Tiden er det de franske
IGDE AD Lystspil, over hvilke der lægges en
æsæset] original Farvetone ved at Handlingen
overføres til dansk Grund og Personerne ud-
styres med danske Navne.

Men denne Lokalisering er en meget usikker
Sag. Hvad der lykkes med det ene Stykke —
Annemaries Giftermaal — slaar fejl med det
andet: Ungerne. I Népotys Lystspil mærkedes
det under Opførelsen paa Folketeatret kun alt-
for tydeligt, at det Milieu, i hvilket Handlingen
var henlagt, dog vist ikke var saa sjællandsk,
som det udgav sig for. Og i sin Iver for at
skænke Dialogen et rigtig hjemligt Præg havde
Bearbejderen ofte paa en betænkelig Maade nær-
met sig den grovkornede Slang.

Nej — det er vist bedst at standse med Lo-
kaliseringen og enten spilie de franske Lystspil,
som de er udgaaede fra Forfatterens Haand, eller
ogsaa helt lade være. Der var fine Iagttagelser
i Ungerne, men Helhedsindtrykket blev mat, og
hurtig forsvandt derfor det fransk - sjællandske
Lystspil atter fra Plakaten for at give Plads for
et hjemmegjort Gustav Wied'sk, Byens Stolthed.

Georg Lindstrøm phot.

Fanny (Agnes Thorberg-Sommer) Josias (Carlo Wieth)

«Ungerne», I. Akt

Emma Gads elskværdige Smaalystspil De
unge Drømme og Ægtestand har beredt Dag-
marteatret en nem Foraarsforestilling, der ikke
paa noget Punkt satte Lidenskaberne i Bevægelse,
men i deres elskværdige Harmløshed og jævne
Satire formede sig til en underholdende Aften.
Først en Draabe Lyrik, derpaa en Kaskade af
ætsende, smældende Repliker, af livfulde Optrin,
hvor det, der ikke maa siges for at holde en
Skilsmissehemmelighed skjult for en rig Årve-
tante, selvfølgelig netop bliver røbet. Der er i
Spøgen saa megen Sandhed, i Hulspejlet just
saa megen Virkelighed, at Publikum ikke føler
sig helt paa gyngende Grund.

De spillende ofrede deres bedste Humør —
den ene Aften: Bjærg-Eyvinds islandske Al-
vor, den næste: københavnsk Malice — hvilken
Alsidighed og hvilken Udholdenhed!

Det ny Teater vedbliver med at dyrke de
gamle Stykker, drager stadig fornyede Veksler
paa Fortidens Popularitet. Efter Alexander den
Store fulgte Trilby, som atter vil blive afløst af
Lykkebarnet. Det ligger nær at forhøre sig om,
hvad vore Privatteatre — og særlig da Det ny
Teater, som ogsaa til næste Sæson bebuder adskil-
lige «gamle Nyheder» — i Fremtiden agter at
foretage sig, naar alle de navnkundige Reper-

— 110 —

Georg Lindstrøm phot.

Ellen Juel (Dagny Brincken) Rigmor (Paula Qvist) Fanny (Agnes Thorberg-Sommer)
Richard (Holger Reenberg) Harald (Richard Christensen) Josias (Carlo Wieth)

Ellen: I er nogle søde Unger allesammen !

«Ungerne», III. Akt (Slutningsscenen)

toirestykker er opspiste eller opspillede til sidste
Smule. Den Dag maa dog komme, da selv den
opvoksende Slægt kender de Operetter, Folke-
skuespil, Melodramaer, dramatiserede Rejseeven-
tyr og Farce-Lystspil, som en Gang morede dens
Fædre. Man fristes ofte til at spørge, om der da
ikke ogsaa i vor Tid produceres seværdige
Arbejder i disse lidet højtidelige Genrer? Og
Svaret maa lyde bejaende! Selvfølgelig er det
altid nemmere at tage, hvad der ligger lige for
og allerede har staaet sin Prøve, men morsom-
mere eller mere spændende er det absolut ikke,
navnlig ikke for dem, der allerede har set ved-
kommende Stykke i dets dramatiske Glanstid
og som i hver Scene manes af et paatrængende:
«Kan Du huske?»

Hvem huskede f. Eks. ikke Anna Larssen i
hendes 20-aarige Ynde som Trilby. Den unge
Frk. Zanny Petersen saa tilvisse nydelig ud i
3die Akt, da hun i en Art hypnotisk Søvn-
Sængertempo gaar ind i Salen for at synge. Men
ellers savnede hendes Præstation netop de Egen-
skaber, som udmærkede Anna Larssen og næ-
sten forlenede Forestillingen paa Folketeatret
med kunstnerisk Interesse. Hr. Fjelstrup spiller
stadig Svengali, og Rollen bliver i hans Gen-
givelse virkningsfuld Maskekomedie.

Det er sikkert en forkastelig Vej, Det ny
Teater er slaaet ind paa ved altid at forkorte de
gamle Stykker: 4de Akt af Alexander den Store
og nu 4de Akt af Trilby, Stykkerne bliver paa
den Maade nemt uden Hoved og Hale.

God Skuespilkunst har der ellers i de sidste
Uger været at se i Frederiksberg Teater, hvor
August Falcks svenske Strindberg-Tourné har
overvundet Publikums Foraarstræthed ved sine
gribende Opførelser af den store Digters bitre
og uhyggelige Problemdramaer. Frøken Julie,
som i 1888 blev forbudt af den københavnske
Censur, spilles nu uden Anstød — Jorden staar
heldigvis ikke helt stille! Og Kreditorer, som
ogsaa var et Modsigelsens Tegn, da August
Strindberg nævnte Aar bragte det til Opførelse
ved sit Forsøgsteaters eneste Forestilling paa
Dagmarteatret, finder nu lyttende Øren ved sin
ubønhørlige Optrævling af en Kvindes rænke-
fulde Sind.

En fortræffelig Skuespiller er Falck selv —
klar og koncis i sin Karakteristik, mønsterværdig
tydelig i sin Replik. Men ogsaa Manda Bjør-
ling og Anton de Verdier vil erindres — for
en Gangs Skyld saa man intimt Teater, hvor
der blev spurgt og svaret i samme Verdens-
hjørne.

—112—

TET

7
6606)
ønn

nn
SAY)

LT?
inte

uw
dk
Nr
sy ER:

==
8:

Er 2
SÆL TRÆET TIT TT TIT] SEE LER

Redaktør: CARL BEHRENS. Udgiver: VICTOR LEMKOW XII. AarG. Herre 15 El!

Peter Cornelius som Siegfried

DANSKE WAGNER-SANGERE

SER 1870 opførtes for første Gang en af
(ØR Wagners Operaer herhjemme. Det var
| CH Lohengrin. Og med en mærkelig Hur-
SÆSON tighed og Sans for Musikværdier lyk-
kedes det allerede to Aar efter, i Foraaret 1872,
den ligesaa stilfærdige som dygtige Kapelmester
Paulli at bringe Mestersangerne frem i en an-
stændig Udførelse — næppe fire Aar efter dens
første Opførelse i Miinchen. En af de første
Operaer paa Det kgl. Tea-
ters ny Scene var Tann-
håuser i 1875. Men der-
efter gik en hel Række
Aar, uden at en Wagnersk
Tone hørtes. Det blev for-
beholdt den ny Kapelme-
ster Johan Svendsen paa
dette Punkt at bringe en
Renæssance. Hans første
Gerning var en Genop-
førelse af Lohengrin; kort
efter kom Turen til Den
flyvende Hollænder, og
til Trods for Teaterchefen,
Kammerherre Fallesens
Skepsis lykkedes det
Svendsen i 1891 at bringe
Valkyrien frem og der-
med gøre det første Skridt
til en fuldstændig Opfø-
relse af Nibelungens Ring,
som dog først endelig

Jastrau, Teatrets Heltetenor gennem mange Åar,
mindes. Skønt han havde faaet sin Uddannelse
i en helt anden Skole, den italienske, gjorde han
dog det Kunststykke at lære at synge Lohengrin,
Walter Stolzing og Tannhåuser. Det var hæder-
ligt Arbejde, støttet af en usædvanlig musikalsk
Sans, men ikke meget Wagnersk — thi Jastrau
var en yderst maadelig Skuespiller, han hjalp
sig med de traditionelle Gestus, ja hævdede egent-
lig — hvad endnu er godt
Latin paa adskillige uden-
landske Operascener —
at en Sanger ikke er Skue-
spiller. Hans Efterfølger
var den meget musikalske
Fr. Brun, baade som Lo-
hengrin og Tannhåuser,
og han blev Siegmunds
første Fremstiller; skønt
Bruns teatralske Evner
ikke var meget betyde-
ligere end hans Forgæn-
gers, vilde det være meget
uretfærdigt at glemme
hans Navn, naar Wagner
mindes i Danmark. Vil-
helm Herold har kun
udført Lohengrin og Wal-
ter Stolzing, og det synes
som om denne ellers saa
fremragende dramatiske
Fremstillers Evner har

MESSE SDK

blev gennemført med Rhin-
guldet under Kapelmester
Rung, sytten Aar senere.
Betænkelighedernes Stadium er nu forlængst
overvundet. Wagner har faaet Plads blandt Klas-
sikerne.

I over firti Aar har saaledes Det kgl. Teater
haft Sangere, som har sunget Wagner — hvilket
imidlertid ikke vil sige det samme som, at det
har haft Wagner-Sangere 3: Kunstnere, der har
forstaaet, at det ikke er gjort med Stemmeudfol-
delsen alene, men at Wagner kræver af den,
som vil udløse hans Kunst, at i lige Grad Tonen,
Ordet og Bevægelsen dækker hinanden. Endnu
kan man træffe Fremstillere af Wagners Skik-
kelser, der ikke ret har tilegnet sig den klare og
tydelige Replik, men de bliver sjældnere og
sjældnere.

Med en vis Pietet og Respekt maa afdøde

The Dover Street Sludios Lid.,
Peter Cornelius som Tristan

lidt vanskeligere ved at
finde sig til Rette i Wag-
ners Pathos og lang-
somme Stil end i Operaer, der kræver livfuldere
og hæftigere Bevægelser. Det er i hvert Fald
ikke hos Wagner, at Herold har hjembaaret sine
største dramatiske Triumfer.

Den danske Wagner-Sanger ex professo —
d. v. s. den, der gennem aarelangt Studium har
tilegnet sig den særlig Wagnerske Udtryksmaade
i Foredrag og Gestus, fik vi først i Peter
Cornelius. Og saa længe endnu ikke nogen
anden Stjerne er dukket op, er det ikke for
meget sagt, at Opførelserne af Wagners Musik-
dramaer i Kjøbenhavn afhænger af Cornelius?
Medvirkning. Han er Tannhåuser, han er Lohen-
grin, han er Walter Stolzing, han synger Sieg-
mund, og han synger Siegfried, Ynglingen, og
Siegfried, Helten — og han magter den Opgave,

London W. phot.

— 114 —

The Dover Street Studios Ltd. London W. phot.

PETER CORNELIUS SOM SIEGMUND

som er den allersværeste af dem alle: Tristan,
som han for Tiden synger paa Covent Garden
i London og forhaabentlig ogsaa engang kommer
til at give herhjemme. Men vor Operascene
skal skynde sig lidt; thi Cornelius er jo ikke
nogen hel Aarsunge, og der kommer maaske
den Dag, da han faar Lyst til at «lægge op» og
sige Kunsten Farvel, træt af Rejser og rig paa
Gods og Guld.

Nu, — saa snart bliver det vel ikke. Thi Cor-
nelius er et godt Stykke af en Kunstenthusiast,
og han er et meget stort Stykke af en Patriot,
der selv om han ikke mener, at man skylder
sit Fædreland alt, dog mener, at man skylder
det en hel Del, hvorfor han da ogsaa stiller sig
til Disposition den overvejende Del af Teater-
sæsonen (uheldigvis har Teatrets og Cornelius?
Dispositioner ikke altid svaret til hinanden), skønt
han vel nok med større Fordel kunde søge uden-
landske Engagements. Der kan være betydelig
Forskel paa Cornelius” forskellige Ydelser: hans
Helte i Nibelungen-Ring er saaledes utvivlsomt
Walter Stolzing og Tannhåuser overlegne; men
om ét kan man aldrig være i Tvivl, at Cornelius
sætter hele sin Kraft ind paa Opgavens Løsning.
Og ganske forbløffende er denne Mands Per-
fektibilitet, der til en Begyndelse var en tabula
rasa og som nu synger Wagner paa Dansk, Tysk
og Engelsk — ganske som Herskaberne ønsker.
Men man naaer ikke saa langt uden et dagligt og
anstrengende Arbejde, og det har Cornelius
aldrig skyet.

Men er end Cornelius paa Wagner-Fremstil-
lingens Omraade vel nok den første i Danmark,
er han i fremragende Grad bleven støttet af de
Kammerater, han i det sidste Tiaar har haft at
arbejde sammen med paa Det kgl. Teater. Ikke
for intet ytrede Geheimrat Thode, at man vel
adskillige Steder hørte bedre' og større Sang-
kunst end paa Operaen i København, men at
man næppe noget andet Sted traf Operasangere,
som spillede bedre Komedie. Hvilken Udvik-
ling fra Niels Juel Simonsens Dage, da denne
Sanger duperede ved sin Fysik og indtog ved
sin Stemmes Skønhed og ved sit gennemmusi-
kalske Instinkt (husk «Holiænderen>»), medens
han i Virkeligheden kun havde saare mangel-
fulde Begreber om den Skikkelse, han skulde
fremstille. Nu kan vi vise en, om maaske fysisk
lidt spinkel, dog kunstnerisk overordentlig fuld-
baaren Præstation som Nissens Hans Sachs,
for ej at nævne hans herlige Wotan. Og naar
vi taler om Wagner-Fremstillere, mindes vi Albert

Høebergs fine og poetiske Wolfram, Max Miil-
lers i Sind og Skind saa uhyggelig fantastiske
Hunding og Hagen, Agerholms saa elskværdige
David og hans i Retning af Wagnersk Gesti-
kulation og Stil udmærkede Loke i Rhinguldet,
Carl Madsens Beckmesser m. fl. Og tilsvarende
har en Hærskare af Kunstnerinder kastet sig ud
i Opgaven med hele deres Energi: sangligt er
Fru Bruns Sieglinde fremragende, og ikke mindre
Frk. Krarup-Hansens Valkyrie. Fru Ulrichs Elsa
og Elisabeth vil saa lidt glemmes, som den ud-
mærkede Trio af Rhindøtre i Frk. Nørregaard-
Hansens, Fru Lendrops og Frk. Tenna Frede-
riksens Lignelse.

Og endnu flere kunde vel nævnes, som har
gjort deres til, at det Wagnerske Musikdrama i
Løbet af de sidste ti å femten Aar her hjemme
har faaet en saa smuk Udvikling, der meget
vel kan staa Maal med de største europæiske
Sceners. Moralen: giv en Kunstner gode Opga-
ver — han vil vokse derved. Allerede Goethe har
sagt det: Es wåchst der Mensch mit seinem håhe-
ren Zweck.

22,

RICHARD WAGNER

AG alle Musikinteresseredes Læber, er jo
fmsk) | Bøger og Skrifter omtalt og beskrevet
saa detailleret, at jeg ikke her vil indlade mig
paa nogen Levnedsbeskrivelse, men kun holde
mig til det Indtryk, Wagners Musik og drama-
tiske Tekster har gjort paa mig.

Jeg har haft den store Lykke at synge i
Bayreuth, og selv om man der gik til Yderlig-
heder med Hensyn til Tradition og Deklamation,
saa var der alligevel det over baade Udførelse
og Opfattelse, som vel kommer Idealet nærmest.
Dette skyldtes i første Instans Fru Cosima Wag-
ner, der har bragt alt direkte fra Mesterens
Haand. Fra om Morgenen Kl. 7 var den geniale
«Meisterin», som hun af alle kaldtes, paa Færde
over alt givende sine gode Raad og Vink. Støttet
til Sønnen Siegfrieds Arm skred hun med lange
«Helteskridt» over den berømte Scene, efter-
seende hver eneste lille Ubetydelighed, der

= 116 ==

Jorunn (Jonna Neiiendam) Sveinungi (Peter Jerndorff)
Indridi (Robert Schyberg)

Sveinungi: Du er begyndt at løse op, det var ud-
mærket. — Her har vi de andre ogsaa.

skulde medvirke til det store Hele, til Festspil-
lene i Bayreuth. Aar efter Aar har Mesterens
Værker her faaet deres glansfulde Opførelser i
det vidunderligt beliggende « Festspiel- Haus».
Og Aar efter Aar er den samme forventnings-
fulde Skare draget til Bayreuth, hvor alt til
daglig er meget primitivt, og hvor man selv
under Festspillene er afskaaret fra al Luksus og
Komfort. Hernede lærte jeg først rigtig at «ar-
bejde», thi store Fordringer stiller Wagner til
sine Sangeres og Musikeres Arbejdsevner, og
meget betegnende i den Retning er en Udtalelse,
Wagner en Gang brugte til en Kapelmester (der
ikke var rigtig stiv i Papirerne): «De maa have
mit Partitur i Hovedet, og ikke Hovedet i mit
Partitur». Ogsaa til sine Tilhørere stiller Wagner
Fordringer, og den, der udelukkende kommer
for at høre hans Musik alene, vil maaske blive
skuffet. Men dersom man har stillet sig det klart,
at Wagner først og fremmest er Dramatiker, vil
vil man finde hans Tanker saa nøje forbundne
i Musik og Handling, at man stadig længes efter
at trænge dybere ind i hans geniale Værker.
Thi har Wagner først faaet et Menneske i sin
Magt, slipper dette Menneske heller aldrig Wag-
ner. Saaledes er det i hvert Fald gaaet mig baade

Helgi (P. Andersen)

Georg Lindstrøm phot.
En Faaredreng (Fru Sprange)
Einar (Vald. Møller)
Jon (Rasmus Ottesen)

«Gaarden Hraun», I. Akt

som Tilhører og som Sanger. Med Begejstring
har jeg lyttet til hans uimodstaaelige Toner, og
med Begejstring vil jeg som Sanger tolke hans
Ord!

DET KGL. TEATER:

Gaarden Hraun — Terpsichore

JET har varet længe, inden Johann SE
gurjénssons Skuespil Gaarden Hraun
naaede frem paa Scenen — to Privat-
teaterdirektører havde antaget det, indtil
Hær Ryorid og hans Hustru blev den indirekte
Aarsag til, at den islandske Dramatikers tidligere
Arbejde pludselig fandt Vejen aaben for sig.
Sammenlignet med hans senere Værk virker
dette svagt og ubehændigt, men den Maeter-
linckske Tone i Skildringen af Angst- og Uhygge-
fornemmelser, den piblende Poesi i Replikerne
med deres smukke og følte Billeder forsoner del-
vis med Handlingens stillestaaende Ubehjælp-
somhed.

Naar man ser Gaarden Hraun spillet, kom-
mer man til at tænke paa Bjørnsons Bonde-

=—147'=

Georg Lindstrøm phot
Sølvi (Thorkild Roose)

Jakobina (Bertha Forchhammer)
Sveinungi: I kan gaa. Jeg skal tale med Dig i Morgen, Ljot (Frk. Lehmann) Helgi (P. Andersen) Jon (Rasmus Ottesen)

Einar, saa Du kommer til at huske det.

Sveinungi (Peter Jerndorff) Thora (Fru Glahn) Bjørg (Frk. Dinesen) Indridi (Robert Schyberg)
Rannveig (Karen Lund) Einar (Vald. Møller) Jorunn (Jonna Neiiendam)

«Gaarden Hraun», III. Akt

Ljot (Frk. Lehmann) Jorunn (Jonna Neiiendam)

Sveinungi (Peter Jerndorff)

Jorum: Hvad der end sker, Din Skæbne den skal og-
saa blive min.
Sveinungi: Hører I det, hun er ikke angst, min Hustru!

Georg Lindstrøm phot.
Einar (Vald. Møller) Helgi (P. Andersen) Bjørg (Karen Lund)

Thora (Fru Glahn) Jon (Rasmus Ottesen)
Jakobina (Bertha Forchhammer)

«Gaarden Hraun», II. Akt

fortællinger eller — for at gaa adskillige Skridt
længere ned — dansk Skolelærerlitteratur. Selv
om Teaterhorisonten er Islands Fjælde, er disse
Bønders Horisont dog saa begrænset, at det fra
et dramatisk Synspunkt er vanskeligt at faa Inter-
esse for dem. Og noget andet Synspunkt kan
dog vanskelig gælde paa Teatret. Om Ljåt
vinder sin Geolog eller maa tage til Takke med
den hende af Faderen udvalgte Bondesøn, er
et Problem, der ikke formaar at vække større
Sindsbevægelse hos Tilskuerne. Tilbage bliver
Jordskælvsstemningen og Folkelivsbilledet, men
denne Stemning og dette Billede har ikke Evne
til at forvandle Gaarden Hraun. til Drama.
Drama var derimod netop Bjærg-Eyvind og
hans Hustru, og det vil derfor være uretfærdigt
at bedømme Jéhann Sigurjénsson efter hans
senest opførte Skuespil, der paa Teatret virkede
langt mattere end ved Læsningen og endog var
blevet berøvet en af sine smukkeste og karakter-
fuldeste Repliker: Einars Fortælling om Ørnens
og Edderkoppens Besøg i Krateret hos Ilden.

Gaarden Hraun var sat jævnt op med Deko-
rationer af uheldigt moderne Silhuet-Snit, og Ud-
førelsen syntes gennemgaaende lidt for stili-

seret og afmaalt, hvad det spinkle Emne ikke
kunde bære. Hr. Jerndorff spillede Gaardens
Ejer med blødere Tonefald, end denne Hustyran
vilde anvende, Frk. Lehmann viste atter, at
hendes Blik er ualmindelig talende og udtryks-
fuldt, men at hendes Stemme endnu trænger til
at skoles gennem alle Registre, og Hr. Roose lig-
nede for lidt et Friluftomenneske som Geologen,
men var ellers behagelig og ligetil i sin Ageren.
Stort andet er der ikke at sige om Udførelsen.

De tre sidste Sæsoner har bragt følgende
nationale Balletrække: Askepot, Et Bondegilde,
Hubertusfesten, Paris' Dom og nu Terpsichore,
og saa har der dog levet en Bournonville i dette
Land!

For anden Gang i denne Sæson tonede
Olympens Guder frem i koreografiske Pas —
til de tre Gratier fra Paris? Dom sluttede sig
nu de otte Muser, der inden Tæppets Fald for-
stærkedes til de obligate ni ved Fru Ellen
Prices Optagelse i deres Midte som Dansens
Muse omtrent i samme Nu, denne fortræffelige
Danserinde for stedse forlader Terpsichores
Kunst. Det var alene hendes gratiøse og ud-
tryksfulde Dans, der forsonede en med dette Værk.

=—(119:—

Philyra (Valborg Borchsenius)
Eryphyle (Fru Beck)
Aglaia (Ellen Tegner)

Terpsichore (Ellen Price) Staphylos (Hr. Iversen)
Thestios (Hans Beck)

«Terpsichore», I. Akt. Hos Staphylos

Terpsichore (Elien Price)

«Terpsichore», II. Akt. Paa Olympen

Georg Lindstrøm phot.

Georg Lindstrøm phot.

972;
227
1%

Sane?

Maj 1913

TISSER STØ
<< T0

an

VA —" NØRST NØRGS NØ T SØ NØ
DRE TRT TIE NET TET TET T>

>

STAK ADS REL SODS IDA RE DÅ REEL

Redaktør: CARL BEHRENS. Udgiver: VICTOR LEMKOW

Georg Lindstrøm phot

AT4 3
sat us SNSØN:

sy)
STAN

Sevsyor

XII. AarG. HEerTte 16

e N HE

Orlando (Adam Poulsen) Rosalinde (Johanne Dybwad)

Rosalinde: Nu gi'er jeg mig til Jer, for Eders er jeg.

«Livet i Skoven», IV. Akt

Hit 1
il å
i
| i
i I
||
|
|
i
i
He I
Hu 1
i ;
LE
i Hd
VÆR
lE |
Ek ;
flg I
KH!
i 1
i i
MH
dl
|
|
|
|
I
i
'
|!
(| i
k |
i
K :
H |
ik |
|
Mm |
HE
H |
|| '
fi
(| |
|
(| |
fk |
||
| |
Ull
|
'
|
H
ti
i
i
|]

Hertugen (Aug. Liebman)

Georg Lindstrøm phot.

Jacques (Johs. Nielsen)

Amiens (Arne Weel) Orlando (Adam Poulsen)
Hertugen: Hvad vil I her? — Husk, Godhed tvinger langt mer, end Tvang bevæger os til Godhed.

Orlando: Jeg dør af Sult og Tørst, og jeg vil redde Livet.

«Livet i Skoven», II. Akt

DAGMARTEATRET: «LIVET I SKOVEN»

(As You Like It)

FRE OR den, der er gennemsyret af engelsk
SM Tradition i Fremstillingen af Shake-
SÅ speares vidunderlige lyriske Fantasi-

== skuespil As You Like It, virker det i
første Øjeblik næsten som et Slag at se Forskel-
len mellem de Skuespillere, vi er vante til, og
Fru Dybwad og de af Dagmarteatrets Skuespil-
lere og Skuespillerinder, som omgiver hende.
I den engelske Gengivelse er As You Like It
først og fremmest en Forening af Musik og Ko-
medie. Det er i sig selv Musik og ikke Melo-
drama, der tolkes gennem Musik. Det er, som om
hele den elisabethanske Lidenskab for Madrigalen
findes rendyrket i dette Skuespil. Det er den
første engelske Opera, en Opera med meget lidt
Operamusik i egentlig Forstand, men med mange
Sangmotiver. Der er smaa lyriske Digte, der
er Fugaer — som Pippa's, der begynder med
følgende Ord:

Kære Sylvius, fortæl denne Yndling
hvad Kærlighed er — osv.

og Recitationer som Hertugens Tale:

Verdens Scene har alle Mænds
og Kvinders Assistance — osv.
eller som Jacques” berømte Repliker.

Det er en Selvfølge, at Shakespeares musi-
kalsk-lyriske Digtning maa tabe en Del i Over-
sættelse, undtagen i de ganske enkelte Prosa-
repliker, og det staar os da ogsaa hurtigt klart,
at Livet i Skoven ikke er Shakespeares As You
Like It, men en anden Komedie, opfattet og
spillet ud fra helt andre Forudsætninger.

Amerikas tre store Rosalinde-Fremstillere er:
Adelaide Nielsen, Ada Rehan og Modjeska, for
saaledes som As You Like It opfattes paa den
engelske og amerikanske Scene, er det en Ko-
medie, hvor den eneste store Rolle er Rosalindes,
og hvor Orlando — forudsat at han ikke er

— 122 —

Georg Lindstrøm phot.
Touchstone (Henrik Malberg) Corin (Charles Wilken)

Touchstone: Gud staa Dig evig bi, Dit elendige Kræ!

for tyk — trænges helt i Baggrunden. Denne
Forherligelse af en enkelt Rolle paa engelske og
amerikanske Teatre er højst uheldig, og det
tager nogen Tid, før man finder sig til Rette i
en Gengivelse, hvor Orlando og Celia bliver
næsten ligesaa betydningsfulde som Rosalinde.
Noget af det første, som slaar Udlændingen ved
Dagmarteatrets Opførelse af Livet i Skoven er,
at hver Rolle udføres med ligesaa stor Omhu,
som om den var en Hovedrolle, og at f. Eks.
Celia, der jævnlig behandles meget skødesløst,
opfattes som en vigtig Del af Ensemblet.

I samme Øjeblik, som Tæppet gaar op, og
Orlando, Adam og Oliver har sagt deres før-
ste Repliker, opdager den blaserede Teatergæn-
ger, som har set Snese af Rosalinder og ligesaa
mange Celia'er, alle spillet efter samme Tradi-
tion, at han befinder sig i en helt ny Verden.
Det er ikke længere den fantastiske, uvirkelige,
lyriske Verden, som Shakespeare har skabt i
sin Ardennerskov, men en Verden, der kunde
have eksisteret et eller andet Sted, hvorimod
Shakespeares Ardennerskov ikke kunde have
eksisteret noget Sted. Shakespeare's As You Like
It er en Drøm, og det eneste virkelige Moment
i den er Rosalindes og Orlandos romantiske

Georg Lindstrøm phot.
Tille (Ragnhild Christensen) Touchstone (Henrik Malberg)

Touchstone: Tille, der er nogen her i Skoven, som efterstræber Dig.

Georg Lindstrøm phot.
Pippa (Antoinette Winding) Sylvius (Rasmus Christiansen)

Sylvius: Du drysser Trøstens Blomster paa min Vej,

men sig dog helt og fuldt Du elsker mig.

ØR

Celia (Ellen Rindom) Rosalinde (Johanne Dybwad) Touchstone (H

Rosalinde: Unge Mand, De har udfordret Bryderen Charles?
Orlando: Nej, skønne Prinsesse, han gaar selv omkring som en evig Udfordring. « LIVET I S

Georg Lindstrøm phot.

enrik Malberg) Le Beau (Svend Rindom) Adam (Aage Blumensaadt) Orlando (Adam Poulsen)

KOVEN», I. Akt

TI

Georg Lindstrøm phot.
Sylvius (Rasmus Christiansen) Pippa (Antoinette Winding) Rosalinde (Johanne Dybwad) Orlando (Adam Poulsen)

Rosalinde: I følges af en trofast Hyrde, se paa ham, elsk ham, gift Jer med ham. Han forguder Eder jo.

«Livet i Skoven», IV. Akt

Kærlighed. Maaske vil det forarge danske Læ-
sere, at jeg siger dette, men i Dagmarteatrets
Opførelse har moderne Realisme drevet alle
de lyriske Usandsynligheder paa Flugt, som
Shakespeare havde tænkt sig. Hele Forestil-
lingen er meget interessant, fordi den er et
Eksempel paa en højt udviklet Skuespilkunst,
anvendt paa et klassisk engelsk Skuespil, der
saaledes fremtræder set med fremmede Øjne.
For den, der er vant til Traditionerne fra de
londonske Teatre, der atter omhyggelig følges
i Amerika, virker det, som jeg allerede har sagt,
i Begyndelsen nærmest som et Slag at se nye
Perspektiver — større og anderledes end de
tilvante — men bagefter bliver det en stor Glæde.

Om denne Udførelse af Skuespillet er mere
shakespearesk end den, vi træffer i vore Teatre,
er et Spørgsmaal, som det er meget vanskeligt
at afgøre. Den er ialfald mere direkte, mere
menneskelig og mindre kunstig, og efter at første
Akt var forbi, og jeg havde frigjort mig for mine
Traditioner, var jeg fuldtud i Stand til at nyde
denne helt nye Fortolkning. Det var usædvanligt
at finde alle Rollerne saa nøjagtigt afbalancerede,
at finde Orlando ligesaa betydningsfuld som
Rosalinde, og selv Oliver, der ellers paa engelsk-

talende Scener er en umulig Person, som et
virkeligt, levende Væsen. Det er det fuld-
komne Ensemble og det vel afbalancerede Spil,
der gør et saa stærkt Indtryk paa os og faar os
til at se gennem Fingre med smaa Unøjagtig-
heder i Detaljerne. Men selve disse Unøjagtig-
heder er jo netop i Shakespeares Aand, eftersom
Arkæologi og overdreven Nøjagtighed med Hen-
syn til smaa Ting ikke var Globe- og Rose-
Teatrets stærke Side.

Da jeg halvt ubevidst søgte at finde noget,
som jeg kunde sammenligne med Fru Dybwads
Rosalinde, var det Modjeskas Fortolkning af
samme Rolle, der kom den nærmest, skønt Mod-
jeska til alle Tider var Prinsessen, medens Fru
Dybwad glemmer den fornemme Dame i sin
overvældende Kærlighed til Orlando. Alligevel
er der i Fru Dybwads Fortolkning den samme
feberagtige Uro, da hun opdager Dybden af sin
Kærlighed, som var én af de mest karakteristiske
Ting ved Modjeskas henrivende Fortolkning af
Rollen. Hertil kommer yderligere, at Modjeskas
Accent aldrig helt var som hendes engelske
Medspilleres, og den samme Virkning gør Fru
Dybwads Tale mellem Danskernes mindre ud-
prægede Vokaler.

— 126 —

Ingen, som har mindste Forstand paa Skue-
spilkunst, kan undlade i Fru Dybwad at se en
af Samtidens største, om ikke den største tragiske
Skuespillerinde, og med den tillærte Tro paa
Specialisering, som skyldes den Kendsgerning,
at næsten alle engelsk-talende Skuespillere og
Skuespillerinder har gjort sig selv til Typer, er
det vanskeligt at overflytte den uhyggevækkende
Heltinde fra Anne Pedersdotter til Ardenner-
skovens bløde Skygger og dæmpede Sollys.
Man sidder og spekulerer paa, hvorledes Duse,
udfriet af Francesca da Riminis Rædsler, vilde
spille Rosalinde, eller hvorledes Ellen Terry
vilde have sagt Replikken til den tyranniske
Hertug, og saa i et Nu tvinges man til at kaste
alle Sammenligninger over Bord og mindes, at
Johanne Dybwad er Johanne Dybwad — den
geniale Kvinde, som staar næsten alene i sin
Kunst, og som påa Scenen bliver ét med den
Rolle, hun fremstiller.

Det er muligt at tænke sig en Dreng opnaa
en vis Virkning i Portias Rolle — Kvinderoller
blev som bekendt paa Shakespeares Tid udført
af unge Drenge — men der er i Rosalinde saa
meget af det evig Kvindelige og af dette evig
Kvindeliges skiftende Lys og Skygge, at Shakes-
peares Samtidige aldrig kan have kendt den
elskelige Ligefremhed, den Adel og tilslørede
Frimodighed, hvormed Fru Dybwad tolker Ro-
salindes vidunderlige Rolle.

Adam Poulsens Orlando er selve den unge,
første Kærlighed, gennemtrængt af Skovens
Aand. Han er Inkarnationen af Ungdom, med
et vist Anstrøg af Faunen, som til Tider gør
ham til en sand Pan i hin Romantikens og
Skovlivets Guldalder — hvor alt ender godt og
lige i det rette Øjeblik, hvor Ungdommens
Fantasier antager fast Form, hvor intet er umuligt
uden Skuffelse, og hvor Jacques, den kyniske
Filosof med det kærlige Hjerte er det eneste
Pust af Verdslighed.

Det vilde være at lægge altfor stærkt Beslag
paa Teatrets Læseres Tid, hvis jeg vilde give
nærmere Grunde, hvorfor jeg finder dette Skue-
spil saa fuldkomment afbalanceret. Adam, der
efter den almindelige Antagelse oprindelig er
bleven spillet af Shakespeare selv, er beundrings-
værdig. Den gamle Hyrde spilledes med sjæl-
den Finhed og Kunst, og selv om Tille (Audrey)
var mindre idealiseret, end hun i Reglen frem-
stilles i England, saa er hun til Gengæld langt
mere naturtro.

For den, der er vant til Dr. Arnes Temaer

og den Genoptagelse af Campions Musik, som
Augustin Daly besørgede med saa stor Omhu,
er det i Begyndelsen som om Halvorsens Musik
ikke rigtig er paa sin Plads; men naar man
i Pastoralen finder en Genklang baade af en
Jægersang og Musiken til en Bondedans, saa
kan man kun give sig Aanden i den i Vold,
Morgenens Aand i det Land, som ikke findes
noget Sted paa Kloden.

Med Hensyn til Arrangementet i sidste Akt
og Dansen, hvori Fru Dybwad — for at bruge
et af Shakespeares egne Udtryk — bevæger sig
«som en af Havets Bølger», saa er den en sand
Fryd for Øjet. Men ingen Oversættelse kan give
et fuldtud tilfredsstillende Indtryk af Epilogen,
som maa siges paa Engelsk, hvis den over-
hovedet skal siges, og som udmærket godt kunde
have været udeladt til Fordel for det lille
Maskespil om Hymen, hvormed Komedien ender,
og hvor vi finder det henrivende lyriske Digt:

Then there is mirth in heaven

When earthly things made even
Atone together.

Aj ( v
EN CKAALDUVER NY Nast g ne

Georg Lindstrøm phot

Celia (Ellen Rindom) Rosalinde (Johanne Dybwad)
«Livet i Skoven», IV. Akt

SV, MS

rr ==
ES SELE

OPERAENS FORAAR

Store og gode Gerninger har vor
Opera ikke øvet i dette lyse Foraar. I al
Beskedenhed er det ene efter det andet
af Partierne i det løbende Repertoire
— i Paa Sicilien, Bajadser, Orpheus
og Eurydike — blevne dubierede med
yngre Sangere, samtidig med at unge
Kræfter fra Operaskolen har debuteret.
I førstnævnte Opera er tre, i den næste
to Partier blevne ombesatte, og en ny
Orpheus har forsøgt sig. Endelig be-
gyndte den 29de April Kammersanger
Herold sit Gæstespil i Dalen, Drot og
Marsk, Carmen, Tosca, idet Publikum
dog viste, at det nu var træt af stadig
at faa den gamle Saga om igen og
næsten demonstrerede ved at udeblive.

Under disse Omstændigheder op-
naaede Verdis banale La Traviata en
Slags Nyhedens Tiltrækning, blot fordi
den havde hvilet et Par Sæsoner. Rigo-
letto,den længe bebudede, vilde dog have
været at foretrække. Meni den herskende
Dvaletilstand fik man end ikke Bugt
med dette lette Partitur og slog sig til
Taals med den endnu lettere, nemt
opfriskelige La Traviata, denne i Bryst-
sygens Kvaler tremolerende Kamelia-
dame og disse i sorte Klæder arie-
syngende Grever, som Italienerne ikke
uforstaaelig har foretrukket at udstyre
med Ridderdragter.

Vore Korherrer er nu hverken Gre-
ver eller Riddere at se til, men Hr.
Herold illuderer og er desuden en
ypperlig Skuespiller. For Frk. Tenna
Frederiksen blev Opførelsen betydnings-
fuld, saa jublende sang hun Titelpar-
tiet, med en Nuancering og en Styrke
i de tragiske Accenter, som atter og
atter henrev Tilhørerne. Ogsaa som
dramatisk Ydelse besad Præstationen
Værdi. Navnlig var Dødsscenen beta-
gende. Ved faa Midler blev her den
store Virkning opnaaet. Smukt var det
at være Vidne til, hvor værdigt Hr.
Albert Høvberg løftede Arven efter
Simonsen som den gamle Germont.

Maanedens egentlige Begivenhed
blev dog Kieler-Operaens Gæstefore-
stillinger paa Casino, ved hvilke to i
København hidtil ubekendte Operaer:
Richard Strausz” Salome og Wolf-Ferra-
ris Schmuck der Madonna kom til Op-
førelse. Den af Direktør Alving ledede
Opera i Kiel sætter sig store Maal og er
et Mønster paa, hvad et tysk Stadtthea-
ter i Provinserne med en anselig kom-
munal Understøttelse formaar at yde.

Af de to Forestillinger var Salome
langt den interessanteste og i kunst-
nerisk Henseende vægtfuldeste. For
første Gang lærte man i København
Operakomponisten Richard Strausz at
kende -— han er foreløbig et Mod-
sigelsens Tegn, et Udtryk for den de-
kadente Retning i Nutidens Musik.
Hans hidsende, nervøst oprivende To-
ner skænker ikke saa meget musikalske
som dramatiske Indtryk, og der stilles
til Sangerne Krav om fysisk Kraft, som
i Længden vil kunne ødelægge adskil-
lige gode Stemmer. Paa Udlandets
Scener, hvor Strausz dyrkes til Stadig-

Hoffmann & Jursch, Leipzig, phot.
Aline Sanden som Salome

hed, mener man netop at kunne paa-
vise, hvorledes den ene Sanger efter
den anden forskriger sig paa den mo-
derne Mester: «Den gamle var slem,
men den unge er værre» for Menneske-
hedens vokale Anlæg og for Kunst-
sangen. I Titelpartiet vakte Aline San-
den Opmærksomhed,men ogsaa Sangere
som Recht og Wiedemann bidrog til
det ejendommelige Indtryk af denne
Operaopførelse.

Det kgl. Teater bebuder til næste
Sæson Jødinden — denne Bebudelse
har hver af de senere Direktioner gen-
taget, men Halévys baade virknings-
fulde og skønne Opera er stadig bleven
opgivet igen, skønt den i Udlandet har
oplevet en sand Renæssance. Forhaa-
bentlig vil Teatret fremtidig holde, hvad
det lover.

===

FØRSTEOPFØRELSER 1912—13

15. Januar. FOLKETEATRET: Fædrenes
Jord, Skuespil i 3 Akter af Martha
Ottosen.

19. Januar. DET KGL. TEATER: Hans
eneste Kone, Lystspil i 3 Akter af
Hr. Julius Magnussen.

21. Januar. CASINO: Smuglerens Søn,
Folkeskuespil med Sange, Kor og
Dans i 7 Afdelinger efter Carit Etlars
Roman af samme Navn. Musiken
komponeret af Emil Juel-Frederik-
sen.

8. Februar. CASINO: Hertugen af

Sachsen, Romantisk Lystspil i 3
Akter af Funch-Brentano, Lorde og
Marséle, frit oversat af P. A. Rosen-
berg.

. Februar. DET NY TEATER: Anne
Lykke, Folkekomedie i 3 Akter (2.
Akti 2 Afdelinger) og et Forspil af
Rose Bruhn og P. Fristrup.

27. Februar. DAGMARTEATRET: Min
Mands Ven, Lystspil i 3 Akter af
Paul Bilhaud og Maurice Hennequin.

9. Marts. FOLKETEATRET: Sorteper,
Lystspil i 3 Akter af Hjalmar Berg-
strøm og Anker Larsen.

15. Marts. CASINO: Dybbøl, Historisk
Skuespil i 5 Akter af Hr. Valdemar
Galster.

29. Marts. DAGMARTEATRET: Ildprø-
ven, Skuespil i 3 Akter af Henry
Kistemaeckers, Oversættelsen ved
Professorinde Anna Poulsen.

9. April. FOLKETEATRET: Ungerne,
Lystspil i 3 Akter af L. NÉpoty, over-
sat og lokaliseret af Paul Sarauw.

16. April. DAGMARTEATRET: De unge
Drømme, Præludium til Ægtestand,
Lille Treakter af Emma Gad.

3. Maj. DET KGL. TEATER: Gaarden
Hraun, Skuespil i 3 Akter af Hr.
Johann Sigurjénsson.

3. Maj. DET KGL. TEATER: Terpsi-
chore, Ballet i 2 Akter af Fru Sophie
Walleen. Musiken af Hr. Vilhelm
Rosenberg. Dans og Mimik af Hr.
Gustav Uhlendorff.

6. Maj. CASINO: Bomuldskongen, Børs-
komedie i 5 Akter af Algot Sandberg,
Oversat af Moth Lund.

o

Abonnenternes Opmærksomhed hen-
ledes paa, at Tidsskriftet TEATRET's
næste Hefte udkommer Fredag d. 20. Juni.

I Midten af Juli, August og Sep-
tember udkommer ligeledes et Hefte af
TEATRET.

933
=
==

Kl
kvuvsS 9:
v.
ON

Ét

sYvv
03328

Så

v

(N

al
ON

SÅS
e
an

|

W
|
)

IN
W
A

V
å

Ni
(N

PEPE NAS TS SAFT OS RAS RØR TØ DØ
TRT TÆT TET TÆT TET TET EET

Redaktør: CARL BEHRENS. Udgiver: VICTOR LEMKOW

Georg Lindstrøm phot

Ludvig (Adam Poulsen)
«Sancthansaftens-Spil»

ASA! Ar

dere,

SØNV
STAA

sø

ev,

Pryssing (Lars Knudsen)
Viva (Astrid Zangenberg)

Georg Lindstrøm phot.

«Recensenten og Dyret»

FRILUFTSTEATRET:

WTEDET, hvor Friluftsteatret er opført,
ÆY kunde ikke være valgt med sikrere
| Skøn. Sceneriet er dejligt. Den aabne
Nød Skovbund, indrammet af mægtige Træ-
grupper, stigende op mod Baggrunden i smukke
Bølger, er en ideal Skueplads. Og selve denne
Baggrund af Stammer med rigt Løvværk, og
Træerne, der begrænser Scenen til højre og
venstre, afgiver den klædeligste Ramme. Alle
den klassiske Oldtids Teatre var jo Frilufts-
teatre, i Reglen skønt beliggende i henrivende
Naturomgivelser, saaledes alene paa Sicilien
Teatrene i Syracusa, i Catania, i Taormina, der
alle staar endnu. Men skønt man i Oldtiden byg-
gede Teatrene, som i Middelalderen Klostrene,
paa de smukkeste Steder, har man dog intet-
steds som hos os i Dyrehaven hjulpet sig uden
Arkitektur, anvendt selve Naturomgivelserne som
Scene og Kulisser. Hos os har derfor Frilufts-
teatret, som i sin Tid i Frankrig Friluftsmaleriet,
brudt med en teknisk Tradition. Det er vel

«DYREHAVSSPIL»

nærmest sket af Armod; men de Love, Nøden
her har brudt, har hidtil vist sig overflødige.
Det maatte paa Forhaand synes et betænkeligt
Vovestykke at fremføre en Heibergsk Vaudeville
i en Indfatning af Oehlenschlågerske Vers. Stil-
forskellen mellem Oehlenschlåger og Heiberg er
saare stor. Sancthansaftens-Spil og Recensenten
har kun Lokaliteterne tilfælles. Men i Virkelig-
heden er Sancthansaftens-Spil blevet ofret. Det
har vist sig umuligt at opføre det som Helhed,
og de indledende og afsluttende Monologer,
Stykket har afgivet, virkede i Forening med Carl
Nielsens fyldige Musik og de tiltalende Kor
stemningsvækkende som en Art ubestemt Guds-
tjeneste i det Fri eller nøjere som en from og
ildfuld Naturdyrkelse. Der var med god Smag
stillet en Smule om paa de Oehlenschlågerske
Vers, der fremsagdes; men alt smeltede sammen
i Naturandagt, Hr. Adam Poulsens og Hr. Neiien-
dams klare og tonende Recitation som den unge
Elsker og som Skytten, og den nydeligt arran-

=——30:—

Georg Lindstrøm phot.

Pryssing (Lars Knudsen)

Georg Lindstrøm phot.

Trop (Peter Jerndorff)

«Recensenten og Dyret»

FRR ei ns HKG d
rs near

Georg Lindstrøm phot.
Ledermann (Hakon Ahnfelt-Rønne)

«Recensenten og Dyret»

gerede Scene, i hvilken Fru Bodil Ipsen som
Sancta Kirsten og Frk. Skov som Ellepigen
legemliggjorde Skovensomhedens Hemmelighe-
der. Maaden, hvorpaa Frk. Skov svævede frem,
var poetisk. Fru Ipsen fremsagde med den rette
Mystik de smukke, kun altfor faa, Verslinjer,
der er lagte hende i Munden. Frk. Brincken
tog sig godt ud som Maria, men hendes Stemme
lød noget spæd, saa hun var vanskelig at følge.
Hr. Johannes Nielsen talte, uset, myndigt som
den gamle Eg. Alligevel føltes det her, hvor
uspilleligt Sancthansaftens-Spil er; thi man maa
forud kende Teksten godt for at kunne forstaa,
det er en Eg, som taler. Er Oehlenschlåger end
i dette sit Ungdomsarbejde stærkt afhængig af
et Forbillede, Goethes Jahrmarktsfest zu Plun-
dersweilern, saa er han dog i de Scener, her
opføres, fuldt original, og hans Vers svarer her
paa den mest harmoniske Maade til den Natur,
de omfatter og gengiver, og hvori de nu klinger.
Heibergs Vaudeville faar en ny Friskhed,
hvortil den vel kan trænge, ved fra Det kgl.
Teaters Brædder at forplantes til Dyrehaven, faa
Skridt fra den Bakke, hvor den foregaar.
Dens altfor braadløse Skæmt er svært for-
ældet. Trop har vel i sin Tid været ment som

— 131 —

Klatterup (Olaf Poulsen)

«Recensenten og Dyret«

Georg Lindstrøm phot.

Rose (Anna Bloch)

«Recensenten og Dyret»

Georg Lindstrøm phot,

Georg Lindstrøm phot.

Keiser (Gerhard Jessen) Viva (Astrid Zangenberg) Pryssing (Lars Knudsen) Trop (Peter Jerndorff)

Trop: Ih se god Dag! Velkommen hid! Rose (Anna Bloch)
Pryssing: Hvad skriver han, Hr. Trop?
| Trop: Jeg sidder her i kritisk Slid «Recensenten og Dyret»

Til begge Øren op.

en Satire over Teaterkritiken; men ingen og
intet kan i vore Dage føle sig truffet af dette
godmodige Vrøvl om Dyr og Recensioner. Saa-
vel de Scener, hvor Døvhed og Stammen skal
more, som de lige saa uskyldige, hvor ingen
kan finde det Dyr, der skulde forevises, virker
som Komedie for Børn.

Imidlertid tager Komedien sig ud. Dens
Repliker er jo blevne Ordsprog, dens Melo-
dier, saa naive de er, virker paa Publikum,
fordi det kan dem udenad, og den spilles aller-
kæreste.

Naar Frk. Zangenbergs Kjole undtages, hvis
Farve ikke staar godt til den grønne Skov,
smelter Opførelsen sammen med Terrænet. Hr.
Gerhard Jessen og Frk. Zangenberg klæder hin-
anden.

Man kunde maaske indvende, at Fru Neiien-
dams Madame Voltisubito er mere lagt an paa
det Burleske end paa det Elskværdige og Ynde-
fulde, men hun skiller sig med Bravur ved sit

Parti.
Fru Bloch virkede overordentlig indtagende
Georg Lindstrøm phot, som Rose, og man hørte hvert Ord. Hr. /ohannes
Viva (Astrid Zangenberg) Keiser (Gerhard Jessen) Poul h 8 i d å I: g
Viva ee re Eee Te eee SEE oulsen har, maaske med to Forbilleder for Øje,
I Enrum at mødes fortrolig og øm. en uimodstaaelig Førsteskuespiller og en uimod-
«Recensenten og Dyret» staaelig Orkesterdirigent, skabt sin ikke min-

— 134 —

Maria (Dagny Brincken)

«Sancthansaftens-Spil»

Mn SERSER

Madame Voltisubito (Jonna Neiiendam)

dre uimodstaaelige Non-
pareil i Tricot med kulsort,
velplejet Spytkrølle.

Litteraturen er,som be-
kendt, i Vaudevillen sat
ud for fire Stemmer, Bog-
trykker, Bogbinder, For-
fatter og Recensent. Det
behøver ingen Fremhæ-
velse, at Hr. Olaf Poulsen
har den første Stemme.
Medens Hr. Jerndorff med
alt sit fine Maadehold
mangler den Gave at faa
Folk til at le, slipper Hr.
Poulsen Gækken løs og
er morsom.

Jeg tror, Friluftsteatret
har en stor Fremtid. Det
var et godt Greb, i Dyre-
haven at opføre Scener,
som foregaar i Dyrehaven.
Men der er jo ikke mange
af dem, og Forholdet her
er jo et ret udvortes.

Georg Lindstrøm phot.

<Recensenten og Dyret»

Georg Lindstrøm phot.

Ellepigen (Ingeborg Skov)
«Sancthansaftens-Spil»

— 136 —

Georg Lindstrøm phot.

Nonpareil (Johs. Poulsen)

Hvad det for Frilufts-
teatret vil gælde om, er
at finde Skuespil med sto-
re, simple Linjer, mæg-
tige, enfoldige Situationer
som dem i Friluftstrage-
dien Antigone, der jo og-
saa tog sig ud. Skuespil-
lets Aand maatte dog helst
være moderne. Det vilde
være en Opgave for vore
unge Digtere at finde og
at behandle Æmner uden
Smaatteri, lægge dem til
Rette i stor Stil og lade
dem bæres af et langt
Aandedrag, et frit Pust,
som kunde svare til den
aabne Himmel, den vel-
lugtende Skov og det nære

er ny

vvs

—z
ST LIST TIT TIE TIRET TET TET EET

dm

Redaktør: CARL BEHRENS. Udgiver: VICTOR LEMKOW

Georg Lindstrem phot

Jomfru Kirstines Pige (Dagny Brincken) Kirstine (Bodil Ipsen).

Kirstines Pige: Min Jomfru, Duggen falder . . . . saa hed er Eders Kind —
Kirstine: Javist, min gode Pige! — Ret nu gaar vi ind.

«Dansen paa Koldinghus», I. Akt.

XII. AarG. Herre 18

bison mme

Palle Galt (Johs. Andresen) Sten Lunge (Gerh. Jessen)

Georg Li
Dyre Fris (Johs. Nielsen)

Narren (Wm. Bewer)

Dyre Fris: Hvad saa du? — — .

Narren: At hun kyssede og favnede den unge Strange — ham Billedsnideren, som bærer Kappe og gaar med Kaarde — ligervis som en af
de tre Riddersmænd — kun at han er langt kønnere — det Bæst!

«Dansen paa Koldinghus», I. Akt.

DRACHMANN

ET burde Drachmann have oplevet!»—
«Det er Syndthan ikkeer hers i
| Aften!» Saaledes lød det fra Mund
SS til Mund blandt Drachmanns Venner
hin Sommeraften forleden, da Dansen paa Kol-
dinghus for første Gang opførtes paa Frilufts-
teatret i Dyrehaven.

Hvor savnede man ikke «den hvide Skjald»,
hans lange Odin-Skikkelse med Kappen og den
side Hat, paa Træbænkene i Ulvebakkerne —
som Midtpunkt, som Manden for det hele. Han
vilde have frydet sig og følt sig stolt over den
prægtige, varme Klang, hans skønne Vers fandt
her under de gamle Bøges tætte Løvtag, han
vilde have følt sig grebet i sit inderste af den
Storhed og Majestæt, den Myndighed og Vold-
somhed, ja Vildskab, hans tætte, faste Melo-
drama voksede op til her under Guds frie
Himmel. Alt, hvad han forgæves havde forlangt
paa en lukket Indendørs-Scene, men oprindelig
tænkt sig, og som han kun med et dybt resig-

I DYREHAVEN

neret Suk havde opgivet, alt det viste sig nu for
hans Blik, tonede for hans Øre, endnu skøn-
nere, endnu stærkere, end han nogensinde havde
tænkt sig det muligt ved en Opførelse.

Og hvor voksede ikke Skuespillerne med
Opgaverne og Sceneriet herude i samme Maale-
stok: Neiiendams Lensmand, Adam Poulsens og
Wilkens unge og gamle Strange, de tre bejlende
Riddere, men først og sidst Fru Bodil Ipsen,
hvis Jomfru lyste af den skønneste Kvindelighed
og Forelskelse.

Dansen paa Koldinghus blev den største
Succes, Friluftsteatret har haft — den fortjente
det. Om Drachmann endnu havde levet, han
havde paa Stedet sat sig ned og skrevet den store
nye Frilufts-Komedie, vi alle venter paa.

Han havde kunnet det! Kan nogen anden det?

=—=1838—

Georg Lindstrøm phot.

Kirstine (Bodil Ipsen) Unge Strange (Adam Poulsen)

Unge Strange: Kirstine — hvor er du forunderlig smuk!
ej Løvet dit Ansigt faar dølge —
her vil vi vandre... .

«Dansen paa Koldinghus», I. Akt.

ER RC("€(.$. <<

Georg Lindstrøm phot.

Esther Lillie som Lola.

Georg Lindstrøm phot

Ellen Ræder som Santuzza.

DEBUTANTER

&IJEBUTANTENS Vej er tung og trang — som
i| Regel da, og det er denne, der her tales
? Å| om. Der hører for de fleste lang Tids
SEE Kamp og Udholdenhed til, førend de
skraa Brædder aabner sig for dem, og der kræves
det Mod: ikke at lade sig skræmme af den
ubønhørlige Intrige, som nu en Gang er en Effekt
mere paa Teatret. Næsten værre end alle disse
Vanskeligheder er for Debutanten, naar endelig
vedkommende har naaet sine Ønskers Maal, den
knugende Følelse af den uhyre Overproduktion,
der — som paa alle andre kunstneriske Omraader
— ikke mindst gør sig gældende paa Teatret.
Hvad skal vor Opera saaledes stille op med
de utallige unge Kræfter, der melder sig under
Fanerne, denne Opera, som ingen Opera er, men
kun en af de tre Genrer, som et eneste Teater
har den uoverkommelige Forpligtelse til at skulle
dyrke. Hvert Aar kan man antegne nye lovende
og virkelystne unge Kræfter, som debuterer og
derefter fordømmes til den store Stilhed, hvis
da ikke Udlandet tager dem. Hvad der f. Eks.
synes at være Tilfældet med Frk. Esther Lillie.
Den unge Dame, der har et indtagende scenisk
Ydre, saas i Vinter paa Scenen som en af Lære-

drengene i Mestersangerne i Niirnberg og som
en af Valkyrierne i Valkyrien, men sin egentlige
Debut fik hun i Sæsonens yderste Time som
Lola i Paa Sicilien. Hun sang den lille Vise om
den bly Verbene udtryksfuldt og accentueret og
havde en illuderende sydlandsk Profil. Samtidig
sang Fru Ellen Ræder, der tidligere havde været
en af Sæterjenterne i Per Gynt, Santuzza —-
det var en vel udformet Præstation, som dog
savnede det bredere, lidenskabelige Sving. Fru
Ræders Grevinde i Figaros Bryllup ved en
Operaskole-Opførelse paa Casino i Fjor gav
gennemgaaende større Løfter.

Skuespillets Vej er forøvrigt ikke mindre
langsommelig — end ikke, naar man er enga-
geret Skuespillerinde. Hvor ofte naaede i Vinter
Fru Forchammer paa Scenen, og Fru Betty
Kirkeby kunde udelukkende takke en Sygemel-
ding for, at hun kom til at udføre den unge
Pige i Hvo som elsker sin Fader — et Par
Gange. Hun spillede saa djærvt og friskt, at
Teatret sikkert vil kunne faa Glæde af hende.

oe 17 RD

— 140 —

Betty Høxbro Kirkeby

Julie Laurberg & Gad phot.

som Edith i «Hvo som elsker sin Fader>.

Primerose (Berthe Leconte)

Le Cardinal: Je suis charmé de vous connaitre, ma chére file... .

«Primerose», II. Akt.

Bert, Paris, phot
Mme. de Sermaize (Mme. Pierson) Donatienne (Berthe Bovy)
Le Cardinal de Mérance (De Féraudy)

TRE PARISISKE TEATERAFTENER

ARISER - SÆSONENS største Succes

blev Primerose af de Caillavet og
de Flers paa Thédtre Frangcais.

Jeg saa Stykket. Det foregaar i
høje Samfundskredse, rummer mange
nydelige Træk og er meget underhol-
dende. Men dets Trolighed forekom-
mer ikke altid lige uomtvistelig. Og
det Held, der har fulgt det, beror
maaske navnlig paa dets glimrende
Scenevirkninger.

Grundet paa et pludseligt Formue-
tab erklærer Pierre de Lancrey til
Primerose, en purung rig Kvinde, der
just naiv har røbet ham sin Kærlighed,
at han aldrig har elsket hende, for-
nægter sine Følelser, fordi han mener
hans Ære byder ham at gøre alt for,
at hun skal glemme ham....(!) Prime-
rose vil gaa i Kloster og bliver Novice.
Men da Pierre saa imidlertid hurtig
genvinder sin Formue(!), og da Staten
i det samme lukker hendes Kloster,
forenes de to.

Som Primerose var Mademoiselle
Leconte frisk og naturlig. Monsieur
Georges Grand var Pierre. Den ud-
mærkede Skuespiller syntes mig her

vel rutineret. Naa, Stykket har jo
ogsaa gaaet i det uendelige. En Kardi-
nal spilledes med megen Finhed af
Monsieur Bernard, forøvrig den samme
Skuespiller, der i Filmen De ulykke-
lige som den gamle Præst yder saa
gribende Kunst. Pudsig og sød var som
en lille landlig Novice den smukke
Mademoiselle Bovy. Og ganske over-
ordentlig morsom og dygtig i en ældre
Dames Rolle er Madame Pierson.

Nogle Aftener senere blev det mig
beskaaret at overvære Florise paa
VOdéon.

Og —detvaruforglemmeligt! Hvilken
ægte Digter og tillige hvilken fin Men-
neskekender er det dog ikke, der har
skrevet disse dejlige Vers. Intet Under,
at Théodore de Banville i Frankrig
sættes højt.

Vi er i det sekstende Aarhundrede.
I Ensomheden paa Slottet Ahys i Blois
hos en Tante, der har været ham i
Forældres Sted, gaar den tyveaarige
Grev Olivier og drømmer. Snart er
det om Krig og Sejre, snart om al den
Kærlighed, der endnu ikke er kommet
ind i hans Liv.

— 142 —

En skønne Dag indtræffer saa en
omrejsende Skuespillertrup til Slottet
og beder om Husly, medens et søndret
Hjul paa dens Vogn kan blive helet.
Truppen har til Fører Digteren Alex-
andre Hardy, og til Primadonna selve
den skønne, højtbegavede Skuespiller-
inde Florise, hvis Ry er gaaet over det
ganske Frankrig.

I samme Nu den unge Greve ser
Florise, forelsker han sig lidenskabeligt
i hende. Hardy har i aarevis haabløst
holdt af Florise, hans Poesis vidunder-
lige Fortolkerinde, og aner med For-
tvivlelse, at hun ikke synes ligegyldig
for Grev Oliviers unge, heftige Tilbe-
delse,

Og hun gribes mere og mere af
Oliviers Lidenskab. Hun, der hidtil
udelukkende har levet for sin Kunst,
forelsker sig. Heftigere og heftigere
banker hendes Hjerte for Grev Olivier.
Under en Vandring i Haven lover
hun ham at forlade Truppen, opgive
sin Rolle i Hardys nye Stykke og blive
paa Slottet.

Da Hardy erfarer dette, bønfalder
han Florise om at betænke sig. Hun

smiler blot. Ogsaa han elsker hende
jo! Hun har ingen Trøst til ham. Ved
hun da ikke, at hendes Bortgang be-
tyder Fattigdom for Truppen, hvis Bæ-
rer hun har været? Hans Ord naar
hende ikke. Hun elsker, elsker for
første Gang i sit Liv.

Fortvivlelsen gør Hardy opfindsom.
Han udtænker en List og beder sine
Værtsfolk om til Tak for deres Gæst-
frihed at maatte lade sit nye Stykke
opføre for dem, inden han forlader
Slottet med sin Trup.

Florises Rolle er overgivet til en
Skuespillerinde ved Navn Lucinde, og
Florise selv er kommet til Stede for
at overvære Forestillingen. Smilende
sidder hun ved Grev Oliviers Side,
lysende af Lykke. Og ude fra det store
aabne Land under Terrassen kommer
Skumringen sagte vandrende.

Forventningsfuld, helt nyfigen ser
hun Skuespillerne stille sig op —- — —
Men Madame Lucinde spiller tungt og
slet. Florise bliver urolig, rejser sig op,
giver nogle Fingerpeg — — — Og da
Lucinde ikke formaar at følge disse,
kaster hun sig uvilkaarlig ind i Rollen.
Hun gribes af den, erobres tilbage af
sin Kunst og staar saa, som Hardy har
haabet det, vakt af sin Kærlighedsdrøm,
fabtforsdent

(Jean Worms)
(Berthe Leconte)

(Mlle. Maille) (Berthe Cerny)

Og hun drager af Sted med den
henrykte Trup.

Florises Rolle spilledes med be-
aandet Skønhed af Mademoiselle Ven-
tura. Hele hendes Væsen, ikke alene
hendes Ydre, var i Begyndelsen præget
af en vis Træthed. Det var virkelig en
lidt overanstrengt Kunstnerinde, man
her havde for sig, et Menneske, der
kunde trænge til Hvile og til at ryste
Landevejsstøvet af sig. Derfor var det
dobbelt rørende at se, hvorledes hendes
Væsen efterhaanden ligesom foldede
sig ud under Oliviers flammende Kær-
lighedsord. I Havescenen i anden Akt
var hun tilsidst ganske ung og aldeles
bedaarende.

Den unge Greves Rolle var givet
til Monsieur Maupré. Jeg har set ham
være en meget indtagende Cléante i
Den indbildt Syge, en anden af POdé-
ons Mønsterforestillinger, men her spil-
lede han for drenget, virkede til Tider
næsten som et kaadt Føl. Navnlig ved
Siden af Monsieur Desjardins mægtige
Hardy blev han til alt for lidt.

Endnu en Forestilling paa Comédie
Frangaise faldt det i min Lod at se,nemlig
Bagatelle. Jeg fik al mulig Grund til
at fortryde mit Valg af Aftenen. Paul
Hervieus Stykke, der behandler en Æg-
teskabskonflikt, en krænket Hustrus

«Bagatelle».

==

flove, usmagelige Hævn over en utro
Ægtefælle, det hele paa Baggrund af
Slottet. Bagatelles øvrige Letfærdig-
hed, virkede ligefrem forstemmende
ikke alene ved sin Kedsomhed, ved
sine mange dræbende Samtaler paa
Tomandshaand, men navnlig ved sin
fuldkomne Mangel paa Takt, Skuespil-
lerne ødslede saa underlig til ingen
Nytte deres udmærkede Kunst paa det.
En mislykket Farce af grumset Ind-
hold burde ikke spilles, endsige tages
højtideligt. Ja, en meget vanskelig Rolle,
der let kunde være bleven ufrivillig
latterlig, reddede dog Monsieur Georges
Grand ved sit mesterlige Spil! Hustruen
i Stykket var den endnu den Dag i Dag
smukke Madame Bartet. Hendes Med-
bejlerske Mademoiselle Berthe Cerny.
Da den sidstnævnte virkede tilstræk-
kelig grov, maa det vel siges, at ogsaa
hun var god.

Alt i alt var man glad, da Aftenen
var forbi.

Man havde været i forgiftet Luft
paa Lystslottet ,,Bagatelle". Saa var
der rarere at færdes i Primeroses Hjem.
Men kunstnerisk set aandede man bedst
i Parken paa Ahys i Blois.

JOHANNE MADSEN

(Mme. Pierson) (Mlle. Gemiat)

(Albert Lambert fils)

DE DE ERE Manner:
Er kk me

DANSKE DRAMATIKERE
I UDLANDET

Den forløbne Sæson har for Tysk-
land, Rusland og Skandinaviens Ved-
kommende bragt nye danske Stykker til
Opførelse, og der er Tegn til, at den
kommende Sæson yderligere vil fæstne
danske Skuespils Ry.

Den største Interesse vakte Henri
Nathansens Indenfor Murene, der blev
spillet i Wien, Frankfurt og Køln, alle
Steder modtager med stort Bifald og
begejstrede Anmeldelser. I Miinchen
og Hamborg spilledes Sigurjénssons
Bjærg-Eyvind og hans Hustru.

I Moskva havde det kejserlige Teater
Premiére paa Edgard Høyers Frk. Venus
og ogsaa Indenfor Murene bragtes til
Opførelse i Rusland. Det var ogsaa
detteSkuespil,derrepræsenterede dansk
Drama paa Kungl. dramatiska Teatern
i Stockholm, og der, som overalt, op-
førtes det Aften efter Aften, støttet ved
en forstaaelsesfuld Udførelse af de
svenske Skuespillere med Gustav Frede-
rikson i Spidsen.

Interessen i næste Sæson vil vel
nok samle sig om Julius Magnussen,
hvis Lystspil Hans eneste Kone skal
op paa de ledende Scener i Wien, Ber-
lin, Minchen, Stockholm og Kristiania.
Men desuden arbejdes der for at faa
indført Gustav Wied og Otto Benzon
i England og Julius Magnussen i Hol-
land og Ungarn. Naar hertil kommer,
at Hjalmar Bergstrøm og Anker Larsen
skal have Sorteper op paa Burgtheater
i Wien, og at tyske Scener til Stadig-
hed holder Navnene Peter Nansen og
Henri Nathansen paa Plakaterne, vil
det være indlysende, at Kendskabet til
vor dramatiske Kultur i de kommende
Aar vil spredes ud over Evropa sam-
men med vore Romaner og de — ak
saa eftertragtede — «Danske Film>.

FORAARSSÆSONEN I PARIS

har været præget af et Skuespil og en
Opera. Skuespillet er Gabriele d”Annun-
zios meget omtalte, stærkt oprekla-
merede Den parfumerede Død, et mid-
delalderligt Drama, som krævede stor
Udfoldelse afSceneri, men hvis skruede
Handling ikke vakte videre Interesse.
Hovedrollen blev spillet af den fransk-
russiske Skuespillerinde Ida Rubinstein,
som har fanatiske Tilhængere.
Stærkere Diskussion end dette ita-
lienske Drama har Gustave Charpen-

tiers nye musikalske Værk /ullien, der
opføres paa Opéra comique, dog vakt.
Charpentier er en langsom Arbejder.
Der ligger 13 Aar mellem Jullien og
Louise,dervar en afPariserudstillingens
store teatralske Begivenheder, denne
extatiske Besyngelse af det gamle Mont-
martres Herligheder, denne udprægede
parisiske Opera, der i den mesterlige
Carré'ske Iscenesættelse og med Mlle
Garden i Titelpartiet gjorde et saa uud-
sletteligt Indtryk paa alle fremmede.

Charpentiers nye Opera synes des-
værre — til Trods baade for Udførel-
sens Fortræffelighed og Iscenesættel-
sens illuderende Gennemførthed — at
have været meget af en Skuffelse. Kom-
ponisten, der i Louise havde arbejdet
paa Virkelighedens Grund med en egen
Tekst, hvis Prosarepliker paalagde ham
ganske. bestemte Hensyn, har i Jullien
vovet sig ind i Abstraktionernes Taage-
rige, hvad der ikke har klædt hans
musikalske Personlighed. Nu sætter
hans Venner deres Lid til hans nye
Værk, der allerede skal være fuldendt,
og som man altsaa ikke behøver at
vente paa i 13 samfulde Aar.

TYSK-ØSTRIGSK
TEATERSOMMER

i tyske Teaterkredse har den store
Sommerbombe været Forbudet mod
Gerhart Hauptmanns Aarhundred-Fest-
spil i Breslau. Skønt Hauptmanns nye
Digtning gennemgaaende er bleven ret
skarpt bedømt, har der i litterære og
kunstneriskt frisindet politiske Kredse
dog kun været en Mening om For-
budets Urimelighed.

Friluftsteatrene staar i Flor som
ingensinde — et nyt: Josef Kainztheater
er blevet aabnet i Nærheden af Berlin.
Paa Goethetheater i Lauchstedt bragte
Lauchstedter-Theaterverein denne Gang
en Opførelse af det nylig fundne Sopho-
kleiske Satyrspil Sporhundene, som Ar-
kæologen Professor Carl Robert i Halle
havde oversat, bearbejdet og iscenesat,
og hvis Gengivelse af Studenter fra
Halle skal have frembudt adskillige
underholdende Momenter.

I Berlin forbereder nu Max Rein-
hardt sin nye Sæson i Haab om en
kommunal Understøttelse til sine klas-
siske Cirkusforestillinger. Dog synes
der ikke at herske Enighed mellem
Magistrat og Borgerrepræsentation om
Bevillingens Formaalstjenlighed. Sam-
tidig ruster Reinhardts Konkurrenter
sig. Barnowski har allerede overtaget
Lessingtheater, som han agter at aabne
ide første Dage af September med Per

— 444—

Gynt, og paa det nye Kinstlertheater,
som de fra Lessingtheater udvandrede,
gamle Otto Brahm'ske Kærnetropper
har grundlagt som Societaire-Scene, vil
Schillers Wilhelm Tell,iscenesat af selve
Gerhart Hauptmann, indlede den nye
Æra i Kurfiirsten-Oper, der saa hurtig
strandede.

I Wien taler man om Harry Waldens
Engagement ved Burgtheater og har-
cellerer samtidig over, at dette Teater
aldrig faar en ny Direktør. Det Hugo
Thimig'ske Provisorium synes at skulle
vare for Tid og Evighed.

Teatre

Danske
Skuespil
Danske
Balletter
Uden).
Skuespil

Det køl.-Teater:.

Dagmarteatret ..

De danske Nyheder var: Den gamle
Skov, Paris Dom, Nattergalen, Hans
eneste Kone, Gaarden Hraun, Terpsi-
chore, Hævnen, Fru Majas Hævn, Vid-
underbarnet, Pressen, De unge Drømme,
Ægtestand, Sommervarme, Peter Pip og
hans Søster, Fædrenes Jord, Sorteper,
Spionen fra Kronstadt, Smuglerens Søn,
Dybbøl, Mellem Himmel og Jord, Skov-
fogdens Grethe, Anne Lykke.

De danske Forfattere var: P. A. Ro-
senberg, Julius Magnussen, Johann Si-
gurjønsson, Agnes Henningsen, Sven
Lange, Gustav Wied, Emma Gad, Poul
Nielsen, Edgard Høyer, Martha Ottosen
(Debut), Hjalmar Bergstrøm, Anker Lar-
sen, Valdemar Galster (Debut), Palle
Rosenkrantz, Albert Gnudtzmann, Rose
Bruhn (Debut), Peter Fristrup, en Pseu-
donym (Ellinor Kent) og en Anonym;
Operaen var af August Enna Ballet-
terne af Emilie Walbom og Georg Høe-
berg samt af Sophie Walleen og Vil-
helm Rosenberg.

Næste Hæfte udkommer Fredag den
22. August 1913.

FØL AALA
Sadie >
syv
SKITSE LINEN he ted
AAL
Sove

KTA

usvi
vad

NASSER SAPD RR SAS SAS RT NR RA
XT TET TRÆT TET TET CE

i
bor>4

AUGUST 1913 | Redaktør: CARL BEHRENS. Udgiver: VICTOR LEMKOW XII. AarcG. Herre 19

Nordisk Films Co. Copyright Mathieu, Heller:
re. 5 SS ØS
BETTY NANSEN

Privatbillede 1913

Betty Nansen. Johs. Ring. Thorkild Roose.

Nordisk Films Co, Copyright
Olaf Fønss. Fr. Jacobsen.

Filmen: «Af Elskovs Naade»

BETTY NANSEN

VIS der er en Adskillelse, en afgørende,
| ke andet udelukkende Forskel mellem
| den store Kunst og den ringere, eller

So mellem Kunsten og alt det, der trods
alle Anstrengelserne aldrig bliver til Menneske-
fremstilling, saa maa den findes deri, at al sand
menneskelig Kunst til alle Tider har været et
Udtryk for sin Tid og et Billede af det Sam-
fund, som den tilhører og hvoraf den er vokset.
Der er her en Forbindelse, der binder Kunstne-
ren paa een Gang til hans Publikum og til Sand-
heden. Hvad er Kunstens Sandhed andet end
vort eget Liv:

Maaske er det alene af denne Grund, at disse
Sandheder synes saa ubarmhjertige. Hvad der
i al Simpelhed slet ikke er andet end vore egne
Iagttagelser og undertiden vore møjsommeligt
skjulte Erfaringer, det bliver i Kunstnerens Gen-
givelse saa skræmmende og uafrysteligt, fordi
vi dér ser det mod en Baggrund af de mere
tamme Vedtægter, som Publikum, længe efter
at det selv til privat Brug har forkastet dem,
ynder fastholdte i Litteraturen og paa Teatret.
Eller er Kunstens Sandhed bleven saa vanske-

lig at forstaa, fordi Tiden er bleven saa sammen-
Sat og saa meget paatværs af den Enkelte, saa
overfyldt af Modsætninger, at intet mere formaar
at samle den i et alt omfattende Billede? Det
er i ethvert Tilfælde sandt, at de Kunstnere, i
hvem Tiden er bleven levende, synes at samle
en hel Tidsalders Smerte i deres Kunst.

Det gælder for Teatrets Vedkommende de
Skuespillere, hvis Navne er naaede ud over deres
By og deres Hjemland: Joseph Kainz, Eleo-
nora Duse, Sarah Bernhardt og i Norden Betty
Nansen. Naar denne tragiske Kunst uvilkaar-
ligt griber ethvert Publikums Opmærksomhed,
er Grunden mindre den, at deres Kunst er Tea-
trets letfattelige og populære. Det har vel haft
sin Betydning for deres Ry, det har øget deres
Gloire, at de samtidig har kunnet henvende sig
til Parkettet og til Galeriet. Men inderst inde
har det Baand, som disse faa Kunstnere over-
alt har knyttet mellem sig og deres Tilskuere,
lidet at gøre med Teaterinteresse. Deres Betyd-
ning er en dybere og langt videre rækkende.
De har ikke fremstillet Teatret, men os selv. I
dette Samfund, der er saa uensartet sammensat,

— 146 —

og i hvilket Kløfterne er saa brede, har de rørt
ved et ømt Punkt, ved hvis Berøring hele Sam-
fundet skælver, den fælles Ensomhed, som for-
ener os alle og gør hver enkelt isoleret. Det er
i Fru Nansens Kunst denne Ensomhed, der er
bleven hendes Fremstillings Særkende.

Jo mere sammensatte vi bliver, jo mere Raa-
derum der gives alle Muligheder for vore Evner,
alle Modsætninger og

fra sin egen og ud fra en hel Tidsalders Erfa-
ring. Det er en Tidsperiodes Ensomhed, der
særmærker hendes Kunst.

Det er derfor i Fru Nansens Roller fremfor
alt andet Kærlighedens Ensomhed, hun helst
har fremstillet. Er det ikke i Kærligheden, i
Elskoven, den sidste Prøve maa gøres?

Fru Nansen har fremstillet denne Prøve i

alle dens Grader. Alle-

Modsigelser, jo mere
ensomme bliver vi og-
saa. Ingen Ensomhed
er større end den, man
lærer at kende i det
store moderne Bysam-
fund. I Naturen er der
ingen Ensomhed; med
Naturen vokser vi sam-
men, vi bliver selv en
Del af den. Selv den
paniske Skræk, Skov-
ensomhedens, hvad er
den andet end vor Sam-
mensmeltning med de
Tusinder af oprindelige
og sky Dyreinstinkter,
der fra Skovens eget
Liv omgiver os paa alle
Kanter. Men paa Ga-
den i den store By er
der kun et Mylder, som
ikke kommer os ved:
man bliver aldrig en
Delafandre Mennesker.
Der har man kun sig
selv. Det har Civilisa-
tionen sørget for.
Det er dette dobbelte
Spil, dramatisk i selve
sit Udspring, der er Bag-
grunden for Fru Betty
Nansens Kunst, den En-
somhed, der for altid synes at afskære vort Liv
fra alle de andres, samtidig med at den atter
nærmer os til dem, fordi den er vor fælles
Skæbne. Det er ind mod denne Erfaring, Fru
Nansen gennem alle sine Skikkelser har stræbt,
indtil de har frigjort og givet Form til en Læng-
sel, som hendes Publikum genkender fra sit eget
Sind. Ved et Blik, ved at løfte sine Øjenlaag,
der synes saa store og tunge, fordi Øjnene er saa
overstrømmende rige af Liv, kan Fru Nansen aabne
sine Skikkelsers Indre, fordi hun forstaar dem ud

Betty Nansen.

Filmen: «Bristet Lykke»

rede i Magda, i Hjem-
met, en af hendes tid-
ligste Roller, lagde de
første Erfaringer herom
deres Skygge over hen-
des Ord. Man husker,
der er en Scene, da
Magda kommer hjem,
hvor hendes lille Søster
glædestraalende fortæl-
ler hende om sin For-
lovelse med Løjtnant
Max. — «Max!», siger
Magda og ser paa hende
og kysser hende. Fru
Nansen sagde dette ene
Ord med et vemodigt
Smil over sin egen Ung-
doms syttenaarige Tro
paa alle Max'er. Se-
nere, da hun engang
tager en anden af sine
første Roller op igen,
Marguerite i Kamelia-
damen, er Ensomheden
bleven haardere, bitre-
re, men ogsaa mere om-
fattende. Nu forlader
hun ikke Armand som
den, der blot ofrer ud
af sin Kærlighed, men
som den, der ved, hvor
sørgmodig langt der al-
tid vil vedblive at være fra Menneske til Menne-
ske. Ensomheden er Menneskets Skæbne. I Lady
Macbeth, som Fru Nansen fremstiller hende,
bliver denne Skæbne til Gru, til den fuldkomne
Ligegyldighed: er der overhovedet andre end
os selv? Kan Afstanden imellem os i det hele
blive større, end den altid har været? Fru Nan-
sens Lady Macbeth slaar sine Øjne op over
en Kulde, der er en Ørkens iskolde Øde.
Men som i al menneskelig Kunst er dette
Udtryk hos Fru Nansen netop saa rigt og saa

Nordisk Films Co. Copyright.
Poul Reumert.

— 147 —

Nordisk Films Co. Copyright.
Betty Nansen

Filmen: «Bristet Lykke»

overbevisende i Kraft af sin egen Modsætning.
Naar Fru Nansen Gang paa Gang fornyer denne
Ensomhedens Prøve, saa er det, fordi hun ikke
vil tro paa Ensomheden, den maa ikke være
der, hun fornægter den, den er ikke til. Derfor
bliver Agnete i Amalie Skrams Skuespil hendes
Største og skønneste Skikkelse, dér kan hun
gøre Prøven med hele sin Kunsts og alt sit Væ-
sens inderste Drift.

Agnete har stjaalet, lumpent, til sig selv, til
alle sine smaa Fornødenheder. Hun behøver
ikke at sige det til den Elskede, nu han vil gøre
hende til sin Hustru og alt det onde er forbi.
Men hun vil netop ikke tie: Kærligheden skal
overvinde alt og den skal kunne vinde den sid-
ste Tilgivelse. I denne Rolle strider, som Her-
man Bang har udtrykt det, Betty Nansen for
Kærligheden som en Martyrinde for sin Tro.
Da det glipper, faar Ensomheden sin endelige
Besegling. Fru Nansen anvender for at udtrykke

dette ingen store Fagter, ingen moduleret Skala,
det er ikke fornødent. Uden Gestus, uden Ord,
blot ved det slukkede Lys i hendes Øjne bliver
hendes Kunst her et stort og simpelt Billede:
Livets sidste Smerte, udtrykt i et Hoveds Bøj-
ning og i to Kvindehænder i et Skød.

Det er denne Simpelhed i Udtrykket, denne
Ligegyldighed for Teatrets Gestus, der gør Fru
Nansen til den store tragiske Skuespillerinde.
Og det er Styrken i hendes Kunst, at hun, der
saa virtuost behandler alle Scenens Midler,
igennem sit Arbejdes Inderliggørelse har lagt
dem alle tilside som ubrugelige og utilstrække-
lige. I Modsætning til. den Skuespilkunst, der
ustandselig er i Vildrede med de hundrede Ud-
tryk, som intet siger, søger hun altid det ene
Udtryk, det enkelte, anskuelige Billede, Gen-
tagelsens Rigdom.

Det er dette, der er saa karakteristisk for
Fru Nansens Kunst, at den saaledes, paa een
Gang ved hendes Udvikling af selve Skuespil-
kunstens Udtryksmidler og ved hendes menne-
skelige Sammenhæng med hendes Tids inderste
Karakter, viser op mod en Række Højdepunkter,
hvor hun i et Øjebliks Tavshed lægger sine
Skikkelsers hele Indre aabent frem. Man kunde
lægge et Tværsnit gennem hendes Roller, og
man vilde i dem alle finde et saadant Øje-
blik, hvor hun, uden Gestus og uden Ord, blot
ved sit Ansigts Liv, ved sit Smil, ved sine Øjnes
Blik, gav den Forklaring, som sagde alt om den
Skikkelse, hun vil give Liv.

Man kan tage et Eksempel som Helene i
Dr. Edvard Brandes” Skuespil Under Loven.
Der er heri en Scene, hvor Helene staar alene
i sin Stue, pakkende en Haandtaske og ventende
påa den, der skal hente hende. Da Pigen
kommer ind med den Besked, at nu vil han
komme, vender hun sit Ansigt om mod den Dør,
ad hvilken han om et Øjeblik skal træde ind.
Og andet er der ikke. Men i Fru Nansens Frem-
stilling blev dette Øjeblik et Hovedpunkt, om
hvilket hun samlede den hele Skikkelse. Dette
var Kærlighedens Jubel og Forventning; det var
den faste Baggrund, mod hvilken Skuffelsen,
Smerten, Ensomheden bagefter fik sin rette
Silhouet. Var det ikke Skæbnen selv, der her
fik sagt hende, at netop Glæden havde hun været
ene om. Det er selve Ensomhedens Overmaal.

Det er da meget ejendommeligt, dette, og
kan blive overmaade lærerigt: at Fru Betty Nan-
sen, naar hun nu nogle Maaneder vil forsøge
det stumme Teater, netop dér vil faa Anvendelse

— 148 —

for en af Hovedegenskaberne indenfor hendes
Kunst, den enkelte, klart tegnede Situation, hvor
Digteren har givet Antydningen, men hvor
alt kommer an paa Fremstilleren. Det blev Fru
Nansens kunstneriske Erfaring, at i et Menne-
skelivs afgørende Øjeblikke, til Bunden bevæ-
gede af Sorgen eller af Lykken, dér har vi
ingen Ord, kun vort Væsens tavse Udtryk. Hen-
des Forsøg paa Film-Scenen, der ellers er saa
forskellig fra Teatrets som Romanens Teknik
fra Dramaets, vil kunne blive noget af en Prøve
"paa, om det Tidspunkt endelig skulde være
naaet, hvor Scenekunstens egen naturlige Tavs-
hed kan føres sammen med de levende Bille-
ders nødtvungne Stumhed.

Det kan blive Filmens Betydning for Kun-
sten, at den gengiver Billedet af Mennesket,
ikke gennem dets Ord, ders Jargon, dets Frase,

dets Glossarium, men gennem dets Handlinger,
dets Gerning, dets Livsførelse. Ikke alene Ordet
særtegner os, men ikke mindre den Situation,
i hvilken vi anbringer os eller i hvilken Skæb-
nen hensætter os. Det er Fremstillingen heraf,
der en Gang vil blive det stumme Teaters
egentlige Opgave, det er ad denne Vej, dets Psyko-
logi vil blive til og dets Love dannede.

Hver Gang denne Vej krydses af en Kunst,
der af sin Form og sit eget inderste Væsen
altid tilsidst henvises til Menneskets Ansigt og
til Hændernes tavse og stumme Spil som sit
yderste Udtryksmiddel, rykkes den nogle Skridt
nærmere sit Maal. Det er dette, der er Betyd-
ningen af Fru Betty Nansens Films-Spil.

ENE

FRA STOCKHOLMS TEATRE

JES UNGSTRÅDGÅRDENS gamle
Linde bader sig i Solen, der
DÅ kd EJ lyser hvidgul over Målar-
Szmkebd) stadens Pladser og Kajer.
Teatersæsonen er ved at ebbe ud.
Aftenerne er vel kølige, men mod
Lyset — det ved Teatertid endnu
kraftige Dagslys —kan Scenens Kunst
ikke kæmpe. Besøget i Stockholms
mange Teatre er derfor ikke meget
talrigt. De glade Hovedstadsbeboere
foretrækker de mange aabne Musik-
templer, hvorimod den tilrejsende er
tilfreds med at kunne nyde den sven-
ske Skuespilkunst efter Dagen igen-
nem at have mættet sig med Natur-
indtryk i dette «Nordens Venedig» og
dens eventyrlig skønne Omgivelser.

Dog, Teatrenes Repertoire lyser
jo ikke — paa et Par Undtagelser
nær —omkap med Vaarsolen. Kungl.
Dramatiska Teatern — den smukke-
ste og eleganteste Teatersalon, man
kan se, med dens rene Stil og fint af-
stemte Farver — helliger Hr. Oscar
Båckstrøms Gæstespil sine sidste
Sæsonaftener. Denne dygtige Kunst-
ner, der hernede hos os i Vinter
hentede sig et eklatant Nederlag som
Falstaff i Henrik IV, optraadte dels i

Jeppe paa Bjerget — hans Jeppe var Vera Fokina i

en omhyggelig, men ikke særlig frem-
ragende Præstation — dels i det
gamle franske Lystspil Fregatkap-
tainen,det barnligste af alle barnlige
Stykker — ogsaa kendt i sin Tid
fra Folketeatret i København med
Harald Kolling i Titelrollen. Som
den godhjertede og naive Emigrant
og Tobakshandler, der ved Skæb-
nens og Forfatterens Lune bliver
Chef paa et Orlogsskib, fik Oscar
Båckstråm rig Lejlighed til at vise
sin lige saa diskrete som elskvær-
dige Komik. Men, som sagt, Stykket
er rædsomt! Skade, at Henri Nathan-
sens virkningsfulde Skuespil Inden-
for Murene, som blev en afgjort Suc-
ces paa «Dramaten», ikke mere var
paa Repertoiret. Det havde været
højst interessant at sammenligne den
svenske med den danske Fremstil-
ling.…—

Hvad de øvrige Teatre angaar,
saa spillede af disse Oscarsteatern
en umulig tysk Operette Min 6gon-
sten («Puppchen»), der efter Pre-
miéren formelig blev skalperet af
Stockholmerpressen. En enkelt af
dens Melodier blev dog umaadelig
populær og gaar ogsaa igen hos os i

phot.

. Kleopatra> Aarets Sømmerrevuer. Vasateatern

— 149 —

Atelier Javger, Stockholm, phot.
Michel Fokine i «Kleopatra»

gav Som man år klådd… en Oversættelse af det
tyske Der gutsitzende Frack af Gabriel Drégely,
et drevent Rutinearbejde, bygget over en sinds-
svag Ide: en Skræddersvend, der i Løbet af et
Aar bliver Handelsminister (!!) i Budapest, endda
uden Bistand af overnaturlige Magter, saaledes
som vor hjemlige Peter Ravn i «Spurven». Den
unge Skuespiller Olof Winnerstrand, vivace
og elskværdig, fik dog disse tyske Klumper til
at glide ned i det godmodige Publikum. Paa Sven-
ska teatern stred man for Udkommet ved Hjælp
af en Hennequinsk Farce Larmtrumman og paa
Djurgårdens luftige Sommerscene boltrede Char-
leys bedagede Tante sig for Gud ved hvilken
Gang!

Det blev Den russiske Ballet paa Kungl. tea-
lern (Operaen) og Sådra teaterns Opførelse af
Selma Lagerlåfs og Berndt Fredgrens Folke-
skuespil Stormyrtåsen, som skaffede Tilskueren
det varigste kunstneriske Udbytte.

Hvor lever dog den danske Ballet hernede
under tarvelige Fattigmandskaar, trods vor dyg-
tige og populære Balletmester Hans Becks ihær-
dige Stræben! Al Ære. og Respekt for salig
Bournonvilles Tradition, saa føler man dog, at
den tiltrænger en kraftig Fornyelse, naar man
sidder overfor Udlandets moderne, mimiske
Kunst. Den unge, russiske Balletmester Michel
Fokine og hans temperamentsfulde Hustru Vera
Fokina pustede et Liv i Stockholmeroperaens faste
Corps de ballet, der hensatte Publikum i en per-
manent Henrykkelsestilstand. Først i Sylfidarne,
en legende, foraarsduftende Dansecyklus til Cho-
pinsk Musik, med yndefulde og linjeskønne
Grupperinger, hvori Søstrene Strandin og Jenny
Hasselquist, en slank gennemsigtig Skønhed,
aabenbarede den mest henrivende Gratie. Stær-
kest og mest overraskende virkede dog det
mimiske Enaktsdrama Kleopatra. Det er næsten
haabløst at forsøge paa at give Læseren en overbe-
visende Redegørelse af denne Ballets Farverigdom
og dramatiske Kraft, rent ud Vildskab var ud-
bredt over dette tavse Scenebillede fra den
ægyptiske Oldtid.

Alene den fantasifulde Dekoration: Templet
med de mægtighøje, dybtblaa Søjler, hvor man
gennem den smalle Indgang har Udsigt over et
guldgyldent Palmelandskab, tager næsten Vejret
fra En, men ogsaa de imponerende, historisk
korrekt arrangerede Optog og den lidenskabelige
Ageren og Dans overrumplede og bedøvede.
Dertil kom at Tricotet var bortkastet, Arme, Ben
og Fødder var hos alle optrædende blottede
og nøgne, uden dog at Skønhedsgrænsen blev
overskreden. Michel Fokine som Ynglingen Am-
mon, Vera Fokina som hans glødende, skinsyge
Elskede, Prinsesse Tabor, og endelig Viktoria
Strandin kold og dog begærende, som selve
Ægypterdronningen Kleopatra, gav Prøver paa
en ny mimisk Kunst, som — skønt den til Tider
strejfede Perversiteten — dog virkede erobrende
ved sin potenserede Lidenskab og Hengivelse.
Man sammenligne denne skønne, stumme Kunst
med Filmsprodukternes Dilettanteri!

Sådra, Stockholms ældste Teater, ligger højt
oppe paa Sødermalms Fjeldgrund, næsten util-
gængeligt, om ikke «Hissan» og de mange Biler
hjalp de Teaterbesøgende derop. Her stod for
første Gang Selma Lagerløfs berømte Forfatter-
navn paa en Teaterplakat. Stormyrtåsen, lagt
tilrette for Scenen af den anerkendte Dramaturg
Berndt Fredgren men besjælet i Karakterer og
Replikker af Selma Lagerlåfs ejendommelige,

— 150 —

Sara Levin (Thecla Ålander) Gamle Levin (August Lindberg)

Gamle Levin: Jeg har læst et Sted, Sara, at hvis vi Mennesker kunde enes om Livets Goder,
saa var der nok til os allesammen. Lad os haabe, at den Tid maa komme.

«Indenfor Murene», IV. Akt (Slutningsscenen)

stemningsfyldte Poesi, fik en saa enstemmig
hædrende Omtale af alle Stockholms Teater-
anmeldere, som kun faa Stykker er bleven til
Del. Dertil kom, at Stykket fremførtes som
Gæstespil af Direktør Hjalmar Selander med
Personale fra Nya teatern i Gåteborg, hvor
Stykket først havde haft Premiére, et Ensemble,
som i Hovedsagen var nyt for Stockholmerne
og som af denne Grund saa meget mere over-
raskede ved sin Friskhed og det kunstneriske
Sammenspil. I Hovedrollen vandt Frøken Elsa
Carlsson en stor Sejr. Typisk svensk, gav hun
i Sorg og Glæde et indtagende Billede af den
stakkels Husmandstøs, og Erik Rosén var som
den kønne og brave Gaardmandsøn Gudmund
Erlandsson saa naturlig og sympatisk, at man nød
hans Spil med Glæde. Direktør Hjalmar Selan-
der selv havde faaet en fortræffelig svensk
Bondetype ud af Faderen, den kloge, ordknappe
Erland, og Fru Concordia Selander viste sig
som en intelligent og behersket Kunstnerinde
som den diplomatiske Mor Inga. I Spillemandens

lille Rolle overraskede en ung Skuespiller Øberg
baade ved Fantasi og Maadehold. —

Adskillige af Teatrets Læsere kender sik-
kert i dansk Oversættelse Selma Lagerlåfs røren-
de lille Fortælling, over hvilken Skuespillet er
bygget, om den fattige, men hjertensgode Helga
fra Stormosen, der stævner sit Barns Fader for
Retten til at betale Underholdingsbidraget, men
lader Sagen falde, for at hindre, at den gifte
Barnefader aflægger falsk Ed i Tingsalen.

Ogsaa paa en københavnsk Scene vil Stor-
myrtåsen kunne fremkalde Taarer og Smil.

Tæppet er faldet, Stormyrtåsen har faaet sin
fortjente Oprejsning og i Bil suser Tilskuerne
med livsfarlig Hurtighed ned til Staden, hvor
de elektriske Lys kaster Guld ned i Norrstrom-
men og Saltsj6en.

4 ØD
"SFS ERELEEGEG

SE ==

Olga Rinman, Gøteborg, phot.
Erland (Hjalmar Selander) Stormyrtåsen (Elsa Carlsson) Gudmund (Erik Rosén)

Gudmund: Ja, man kan ogsaa se paa Dig, at Du trives godt her. Hvem kan genkende i Dig den stakkels Husmandstøs, der stod og græd i Retssalen?

«Stormyrtåsen», II. Akt

SOMMERREVYEN OG FREDERIK JENSEN

<a Frederiksberg Teater har atter i Som-
ie mer alle de mange sat hinanden Stævne,
' Te som forstaar at vurdere den moderne
SESGE> SES SN Form for aristofanisk Komedie, der
kaldes Sommerrevy.

Denne har til Tider i sine forskellige Skik-
kelser og Faser — især naar den viste sig
paa Provinsbyernes Sommerteatre — kunnet ud-
arte og nedkalde Censurens Tordenkile. I Kø-
benhavn havde den i Systemskiftets første Aar
større Vanskeligheder end selv under Estrupia-
tets Tvangsregimente. Nu er derimod Revy-
himlen radikal-himmelblaa, og ingen Smagløs-
heder kan forbitre Tilskuerne deres Nydeise af
Frederik Jensens eminente Koupletforedrag og
blodige Parodi af Filmens Overdrivelser. Han
er — hvor ofte er det nu ikke allerede sagt,
men det kan godt gentages her — «en Kraft af
første Rang», en Mester paa sit Felt — en Be-
grænsningens Mester, ogsaa i den Forstand, at
hans Ærgerrighed aldrig har drevet ham inden-
for den gamle Voldlinie. Han hersker uind-
skrænket: om Sommeren paa Frederiksberg, om

i C. Ferslew & Co. phot.
Vinteren paa Nørrebro. Frederik Jensen i <Sommerrevuen 1913»

— 152 —

oase at 5728! (TÆT IEL]

FESTE TESTE
EDER
JYUL NÅ
turdet utvvuv Sd
”

vtu vuvstv, vd bad NOSØÅTN LØSTE

| SEPTEMBER 1913 | Redaktør: CARL BEHRENS.

SETE TELTET

OR STØDE SIV

—

DRST D3XKT TÆT IT IET TS TKT KOR

UR NAÅV RR TØ ERR SØ RE TØ SR Øe SANSER SYNDERE PR AS Ps
O O e e CET
I: SCR I TS > 3 OT DUT IO

Udgiver: VICTOR LEMKOW

ret mv, el

EAN RA RE NAR DØ
)

o— ZTE SKEL HL:

| |x Anna. Herre 20

DET KGL. TEATER: «FAUST»

HE AA stilledes man da paany Ansigt til
VRE " Ansigt med det hvælvede og trange g0-
ga tiske Kammer, hvor den gamle, berømte
heresiå| Dr. Faust sidder i sin højryggede Stol,
søgende, grublende, tvivlende. Ikke Goethes,
men Gounods Faust, thi det er ikke ved samme
Universitet, de to Herrer Doktorer har taget
Graden. Tilbage af Vismanden, Grubleren og
Tvivleren blev hos Gounod kun Teaterrekvi-
sittet: det lange, hvide Skæg.

Og som Helten Operaen selv. Gounods
Faust er og bliver kun en Dekoration i Toner
til det gamle, skønne Sagn; det ejer vel dets
Skelet, men ikke dets Aand. Hvor forstaaeligt,
at gallisk og germansk Blod, naar det formæles,
føder en Bastard.

Men som den er, er den alligevel et Lykke-
barn, og det er med Rette, at der for denne
smeltende Tenor-Doktors Fødder er strøet saa
megen Virak, og at det Primadonna-Nummer,
som hedder Margarethe, har udløst saa mange
og ægte Taarer. Operaen Faust er jo netop for
den brave musikelskende Menigmand alt, hvad
der er dejligt. Først og fremmest de «yndige>
Melodier, der smigrer sig ind i Øret ved deres
Følsomhed og Sangbarhed. Er vel nogensinde
«Evig Elskov» sat mere bedaarende og mere
letfatteligt op end i de berømte «Tertser» og
«Secunder» i Havescenen, hvor Faust og Mar-
garethes Røster gaar op i en højere, ja højeste
Enhed. Eller er nogensinde en Operaskurk
mere malerisk eller muntrere udstafferet end
dette slange-smidige, røde Silketrikot Mefisto,
der ringler med Dukaterne og siger «Ha!»
Hvor meget mere populær og ligetil er han ikke
end f. Eks. Leporello, som ogsaa er den skin-
barlige Satan, dog ikke bare i Skindet. Eller man
tænke paa Siebel og hans Blomsterkælenskab,

som kun kan kæles rigtig frem af Kvinderøst.
— Lykkelige Gounod, som saaledes forstod at
føle en Verden paa Pulsen. Han er i Pagt
med netop det, vi alle kan forstaa. Og hans
Maade at sige det paa er saadan, at vi synes,
vi selv vilde have sagt det paa akkurat samme

Maade — hvis vi bare kunde. Gounod har,
saaledes defineret, i Grunden et almindeligt
«Øre» — ikke det «Mozartøre» som hans

Landsmand Bizet, der hvert Øjeblik bringer En
i Ekstase ved sin harmoniske Finhed og Dristig-
hed. Alligevel er «Faust»s Komponist god, som
han er, thi som alle store Kunstnere musicerer
han just saa bramfrit — enfoldigt, om man vil,
at man føler, det slet ikke kan være anderledes.

Det er nu snart mange Aar siden, Herold
kom hjem fra Paris og ved sin ædle Sang, sin
Ungdom og Dejlighed gjorde København svim-
mel af Henrykkelse og Tenorbetagelse. Den
Gang var det især hans Skyld, at der gik Sen-
sation i den gamle «Traver», i Sang som i Spil
var hans Faust det kunstneriske Tyngdepunkt.
Nu er dette ligesom forskudt ad Mefistofeles til.
Det er gaaet med Hr. Helge Nissens Djævel
som med hans Leporello: med Aarene er den
bleven stadig frodigere, mere mejslet, tæt og
dristig, og hans Elegance og diabolske Kynisme
faar overalt det rette Relief ved selve Stemmens
lyriske Malm. Hr. Niels Hansen var bleven sat
paa Uriasposten som Herolds Efterfølger. Som
altid maatte man beundre hans gyldne Røst,
der er saa mættet af Vellyd, og som svulmer
af Fylde og Kraft, men den Tenor-Helt, en hel
Storby sværger til, blev han ikke, dertil var han
for ubevægelig baade dramatisk og musikalsk.

Først var Frøken Tenna Frederiksen Mar-
garethe og efter hende Fru Lilly Lamprecht.
Hvem var den mest fuldkomne? Frøken Tenna

— 153 —

Martha (Jonna Neiiendam)
Mefistofeles (Helge Nissen)

Martha: Mens det endnu er Tid, 0, tænk derpaa, Faust: Hvordan? Altid ene?

de skønne Dage er snart forsvundne. Margarethe: Min Broder er Soldat,
Ja, gode Herre, før Aarene gaa Jeg har mistet min Moder,
tænk vel derpaa. en bittrere Sorg mig traf,

Mefistofeles: Vist vil jeg saa,
Jeg vil tænke derpaa.

«Faust», IM. Akt

min lille Søster gik ogsaa bort.

Georg Lindstrøm phot.

Faust (Niels Hansen) Margarethe (Tenna Frederiksen)

Frederiksen med sin herlige, klokkerene Røst,
sin uforfalskede «Tro» og ægte Følelse? Eller
Fru Lamprecht med den spinkle, fine Krystal-
klang — Goethes Gretchen, der sang? I Sand-

hed un embarras de richesse! Skønt det var de
samme Noder, de sang, lignede de kun hinanden
i et eneste: den blonde Fletning.

Via Sig uran

TEATERSÆSONENS BEGYNDELSE

ere" Begyndelse er svær — ikke mindst,
VØAVN naar Skuespillerne mødes efter Som-
ORD Qt merfilmens Kraftproduktioner, og det
HS > il levende Ord atter kræver sin gode Ret.

Maskineriet knirker stygt, inden det kommer
i Gang, og til at smøre det har Teaterdirektørerne
i Reglen valgt det Repertoire, som de gærne vil
have ekspederet, inden Hovedsæsonen kræver de
interessante Vovestykker, som bliver afgørende
for hele Aarets Gevinst — dette baade i kunst-
nerisk og økonomisk Henseende.

Det kgl. Teater indfriede paa Sæsonens første
Aften en Forpligtelse overfor den nys afdøde
Forfatterinde Christine Mønster og spillede hen-
des efterladte Skuespil Lille Veronika — et
smukt og fint, stilfærdigt og vemodigt Arbejde,
som ikke ejer nogen egentlig dramatisk Nerve,
men fængsler ved Dialogens mange kloge Ord
om Forhold, Mennesker imellem.

Svagest var Skuespillets indiske Lokalkolorit
— den virkede egentlig overflødig, og hver Gang
Ordet Holstebro blev nævnt, syntes man, at i
en saadan jævn, lille dansk Købstad vilde den
erotiske Konflikt mellem Skuespillets Hoved-
personer have taget sig ganske anderledes natur-
lig ud end i den indiske pestsvangre Luft, mellem
Slanger og andet Kryb.

Nu blev Indtrykket af Skuespillet lidt til-
fældigt og vaklende —- det greb mere ved Sym-
patiens Magt, end ved den dramatiske Konflikts
Menneskelighed.. Den Haand, som havde ned-
skrevet disse følte Repliker, var forlængst bleven
stiv og kold — disse Ord var en Røst fra Graven.
Var det da ikke smukkest at lade Kritiken hvile
og Anerkendelsen tale?

Den kom derfor højlydt til Orde paa Første-
opførelsens Aften, selv om Spillet savnede den
Poesiens Alterlue, som maaske vilde have for-
maaet at give Forestillingen mere end ephemer
Betydning. En ung Anna Larssen eller Betty
Hennings i Titelrollen kunde have forvandlet
Aftenen til en af dem, der mindes. Nu saa man
kun, at Frk. Rigmor Dinesen har lært alt, hvad
der kan læres paa en Elevskole, og at den unge

Dame ejer et nydeligt scenisk Ydre. Det øvrige
maa Tiden og Udviklingen om, hvis Evnerne
da er ægte og bærekraftige.

Ingeniøren og Lægen spilledes solidt og sobert
af Hr. Poul Reumert og Hr. N. Neiiendam, me-
dens Fru Augusta Blad som Hustruen havde
faaet en Rolle, hvis hysteriske Tone misklædte
hende.

Opførelsen var en Pietetshandling, efter hvil-
ken Teatret gaar over til en mere dramatisk
Dagsorden med August Strindbergs Gustav
Vasa.

Medens Casino har svælget i Dollarprin-
sesse-Rhytmer og Natkafé-Damer og -Danse,
har Det ny Teater plejet Folkekomedien med
En Vesterbrodreng, der — sat op med Omhu
under Anker Larsens Ægide — har indbragt de
to Forfattere Gerløv og Schubart Anerkendelse
gennem en uventet Række Opførelser. Der ér
et godt Teaterblik i disse Optrin fra Bundfaldets
Verden. Menneskelig Medfølelse har dikteret
den Fortælling, som ligger til Grund for Drama-
tiseringen, men paa Scenen virker alt mere paa-
tageligt end ved Læsningen, og her savner man
derfor en befriende Humor under Stykkets lave
Horisont. Det er den knugende Hverdag, der
slaar En i Møde.

Dygtigt Spil — Hr, Jessen i Titelrollen, Fru
Sonne som Moderen —… forsonede med de
skrigende Disharmonier, som nu skal opløses i
de romantiske Akkorder fra Hauchs Søstrene
paa Kinnekullen. Modsætningerne mødes! Kan
Skuespillerne forene dem?

Palle Rosenkrantz bevæger sig med lige
Lethed gennem Romanens brede Udviklinger
og Komediens ene fornødne, koncentrerede Hand-
ling — han kan som en anden Tryllekunstner
lade Romanen foretage Metamorfosen til dra-
matisk Arbejde, som nys med Baldrian, der i
Foraaret var en Roman og nu i Efteraaret
pludselig er bleven til den Komedie, med hvil-
ken Dagmarteatret har aabnet sin Sæson.

Ideén er god nok; en Fusentasts, en Idealists
og Retfærdighedsmonomans Kamp mod en ind-

— 155 —

Helga (Augusta Blad) Erik (Poul Reumert) Veronika (Rigmor Dinesen)

Georg Lindstrom pho!,

Haagen (Nic. Neiiendam)

Erik: Hils paa Din Onkel Haagen, Veronika!

Veronika: Nej — ikke Onkel! maa jeg sige Haagen? g Lille Veronika», I: Akt

Haagen: Og maa jeg kalde Dem Veronika?

bildt Forurettelse, som dog ikke er hans egen. Men
noget egentlig Stykke er der ikke kommet ud
af Romanen, fraregnet Retsakten, der er brillant
formet, med det Knald og Fald, som stemmer
Tilskueren for Brystet og faar ham et Øjeblik
til at glemme, at han sidder i Teatret. I denne
Akt — den tredie af de fire — spillede Hr. Peter
Nielsen ganske fortræffeligt som den forhutlede
Sagfører Søndergaard, der er den virkelige Op-
havsmand til Posttyveriet. Der er Stof i ham
til en Karakterskuespiller — han mener det al-
vorligt med sin Kunst.

Som Baldrian, der farer gennem Stykket som
et Herrens Vejr, springer op som en Løve og
falder ned som et Lam, havde Hr. Malberg
gode og vittige Momenter, men de samlede sig
ikke rigtig til Helhed.

Tyskerne kan ofte være forbavsende smag-
løse som Lystspilforfattere. I deres stundesløse
Iver for at producere det muntre Repertorie,
deres Teatre saa haardt savner, lader de staa
til og tidt haant om Rimelighed og Fornuft. Den
store Tenor af Victor Léon, der er bedst kendt
som en af den moderne østrigske Operettes
Librettoforfattere, er et Eksemplar af den Art

moderne tyske Lystspil: Karikatur og end ikke
Forsøg paa Menneskeskildring. Der kunde jo
skrives en værdifuld Komedie om den moderne
Sangertype — Frank Wedekind har forsøgt sig
i den Retning med den ubarmhjertige Satire
Der Kammersånger —, men Léon har taget sig
sin Opgave med en saa ubegribelig Lethed og
Overfladiskhed, at der ikke var nogen Grund
til at overføre hans Stykke, som end ikke ejer
Fugls Føde, til dansk Scene. Ikke en Gang den,
at skaffe en Rolle til Hr. Ring, der nu i 25 Aar
har tjent Folketeatret med en Trofasthed, som
i vor urolige Teaterverden, hvor man ved hver
eneste Sæsons Begyndelse møjsommelig maa
sætte sig ind i, hvilke Skuespillere der har holdt
Flyttedag siden sidst, virker som en Overleve-
ring fra en fjern Fortid. Hr. Ring var vel dis-
poneret efter Sommerens friske Sejlsport, som
han ogsaa dyrker paa gammel Kunstnervis, men
Stykke og Forestilling formaaede han trods al
Navigeringsevne ikke at holde oven Vande.
Saa kom allerede Ugedagen derefter Nyhed
Nr. 2 — denne Gang et dansk Lystspil: Gam-
mel Kærlighed af Rindom og Rostrup. Her er
Lunet elskværdigt, hvor det hos Wieneren var

—= 156 =

Hoyd møsjspuv] 24072)

JYV "III f<84IUOJ9A 9JIVT?

(gzawnaYy [nog] Yug (uasouig 10W314) BYIUOIIA

(pejq esn3ny

)

ae ua3veeH — c u380u

piq uap Jeq gseg 'apÅys apjtå ng Wwog ;33u8js ug :8yIUu013A4
"a3uvjg Ud — JBA J3p — J8A aq :8319H

enq pøys pvajj jeq gpøys wos ap J8A W3AH i BY!U039A4
83J0H (wepuanonN '91IN) Uu93eeHqH

Georg Lindstrøm phot.

Haagen (Nic. Neiiendam) Erik (Poul Reumert) Helga (Augusta Blad) Mrs. Ridley (Jonna Neiiendam)
Veronika (Rigmor Dinesen)

Erik: Veronika skal selv bestemme. Min lille Pige —
Du er jo hvid i Kinderne!
Mrs. Ridley: Det er vi allesammen her i Maanelyset

Helga: Ja, Veronika — Du skal ikke tvinges. Hvad vil Du?

Veronika (til Haagen): Hvad skal jeg?
Haagen: Rejs!

«Lille Veronika», IV. Akt

plumpt, her er Tilløb til Menneskeskildring,
men heller ikke mere. Forfatterne har slaaet
sig til Taals med Skitsen, i Stedet for at ud-
arbejde den til et rigtigt Lystspil. De har mere

. antydet en Handling end gennemført den i faste

Træk og støbt den i sikker Form. Men der er
Humør i adskillige Repliker, teatralske Indfald,
som underholder Publikum, og just saamegen
Sentimentalitet, som hører sig til, for at Øjnene
kan dugges lidt. Og Rørelse maa nu en Gang
regnes med til Teaternydelse efter de manges
Mening — den, Scenelederne bøjer sig for.
Damerne spillede bedst — især Fruerne
Dinesen og Friis, samt Frk. Brincken. Hr. Hel-
sengreens specielle Omraade er nu en Gang
ikke det rørende, men han tog dog fornuftigt
paa sin Rolle og forcerede ikke den «hjemkomne
Fader» ud i sukkersød Overdrivelse, hvad Rollen
nemt kunde indbyde til. Det var hyggeligt atter
at se Hr. Hellemann paa Scenen — han hører
saa absolut til den gamle Stab og til den levende
Tradition paa Nørregade. Hr. /ohs. Meyer, der
otte Dage forinden var mimrende Teaterchef,
havde nu ommaskeret sig til ung og lyksalig
Elsker — denne Skuespiller har et stort Felt,
indenfor hvilket han snart maa gøre sit specielle

Valg — og Hr. Richard Christensen tegnede
som «Læsehesten» en pudsig provinsiel Figur,
der i al sin Umenneskelighed morede. Der var
noget af den rette Folketeaterstemning over
denne Aften, selv om den ikke kommer til at
tælle blandt dem, der præger sig fast i Bevidst-
heden eller bidrager til at fæstne denne Scenes
moderne Fysiognomi.

Men nu maa der voves paa alle vore Teatre
— faites vos jeux, messieurs! Det københavnske
Teaterliv er nu engang Hasard og kræver sin
Indsats. Men den kan komme mangedobbelt
igen, hvis den sker med Klogskab og — Talent.
Navnlig det sidste!

mm
SSL STEL TET

Med dette Hefte følger til Abonnenterne en Reproduktion
efter en Tegning af Fru Gerda Ploug Sørensen. Hermed
slutter «Teatret>s XII. Aargang.

XIII. Aargangs 1. Hefte udkommer Fredag d. 3. Oktober.

— 158 —

t
. ig re"
w
AH. 43
i
i Å
wå |
U
É . Georg Lindstrøm phot.
Line (Suzanne Friis) Hanne Krog (Marie Dinesen) Johanne (Dagny Brincken)
Hanne: Skynd Jer nu at blive færdige, saa at vi kan gaa os en Tur før Aften.
«Gammel Kærlighed», I. Akt
|
|
|
|
|

Georg Lindstram phot
Johanne (Dagny Brincken) Jeppe Krog (Emil Helsengreen)
Ole Mogensen (Hallander Hellemann) Line (Suzanne Friis)
Hanne Krog (Marie Dinesen) Otto (Johannes Meyer)

Ole Mogensen: Ja, hvad sagde jeg, lille Hanne Krog: Gammel Kærlighed —
Jeppe: — den ruster ikke!

«Gammel Kærlighed», III. Akt (Slutningsscenen)

4 — 159 —

Frida (Ella Ungermann)

Frederik (Gerhard Jessen)

Frida: Du siger ikke meget. Kan Du ikke engang sige god Dag?

KRONPRINS FREDERIK
(FREDERIK VII) OG
SKUESPILLERNE.

Træk af Skuespilleres Livsvilkaar i det
attende og nittende Aarhundrede ved
Robert Neiiendam.

vv:

Det var sandsynligvis gennem Figu-
rantinden Jensine Weiner og hendes
Kollega Louise Rasmussen, der blev
hendes Efterfølgerske i den kongelige
Gunst, at Kronprins Frederik lærte Tea-
terfolket at kende. Indtrængende anbe-
falede han i 1840 Louises Stedfader,
Kontrollør Jensen, til Stillingen som
Billetkasserer, men Teaterchef Levetzau
var standhaftig og undlod at opfylde
det kongelige Ønske ,,da Jensen var
grebet i Mislighed ved at indlade Ud-
vedkommende i Logen, og der ofte
havde været Klager over ham fra de
Skuespilbesøgende”", Samme Aar anbe-
falede Kronprinsen ogsaa Louise Ras-
mussens Veninde, Henriette Andersens")
Ansøgning om at blive kongelig ansat;
»hendes agtværdige og moralske Cha-
racteer er mig bekjendt”, skrev han.

1) Anna Henriette Petrine Andersen f. 1818,
kgl. Skuespillerinde fra 1842—1881.

«En Vesterbrodreng», II. Akt

I 1841, da han som Guvernør boede
paa Slottet i Odense med sin anden
Hustru, Prinsesse Caroline Charlotte
Mariane af Meklenborg-Strelitz,ønskede
nogle af Det kgl. Teaters Skuespillere
med N. P. Nielsen som Leder at give
Sommerforestillinger paa Odense Tea-
ter. De bad den kgl. Teaterdirektion
om at udiaane Dragterne, hvilket den
nægtede dem i bestemte Udtryk. Men
Kronprinsen antog sig deres Sag. Han
forandrede Direktionens Holdning ved
en høflig Ordre. «Ene Ønsket om at
efterkomme Deres Kgl. Højheds Op-
fordring", skrev den i Svaret, ,i For-
bindelse med det naadigst meddelte
mundtlige Tilsagn om at ville sikkre
Directionen for, at de paagieldende
Gienstande ikke skulde vorde udsatte
for Beskadigelse, har kunnet bevæge
Direktionen til at indrømme et Udlaan,
der gjør Brud paa de ved det kgl.
Theater gieldende Bestemmelser».

Flere Gange overværede Kronprin-
sen Selskabets Forestillinger, og at han
ogsaa ønskede at se Skuespillerne i
sit Hjem fremgaar af følgende egen-
hændige Brev:

Gode Nielsen.

Jeg har havt Bud hos Dem for at
høre om det var Dem beleiligt med

— 160 —

C. Ferslew & Co. phot.
Jette (Petrine Sonne)

Kone og Jomfrue Petersen,') Holst og
Kone, at komme en lille '/» Time her
op paa Slottet for at besee det, men
man traf ingen hjemme;jeg har derfor
taget min Pend (!) for at spørge Dem,
om De endnu har Tid at komme, da hav
den Godhed at sige dette Bud Be-
skeed. — Jeg bliver hjemme og hven-
ter (!) Dem, hvis det for deres Forret-
ninger gaaer an, da ønsker jeg det
snarest muligt. —

velvilligst
Frederik
K:P:
Odense d. 31. Juli 1841.

— Som Konge udstedte han i 1848
det sidste kongelige Magtsprog i Ene-
vældens Dage til Teatret, idet han
uden Indstilling gav Ordre til Kristian
Mantzius” Ansættelse. Ogsaa Casinos
og Folketeatrets første Direktør, Kam-
meraad Lange, der i sin Ungdom var
samtidig med Louise Rasmussen ved
Teatret, nød godt af Kongens Bevaa-
genhed, da Hofteaterprivilegiet blev ud-
stedt. Men ingen blandt Teatrets Kunst-
nere forstod dog bedre end Kammer-
sanger Christian Hansen gennem Aar
at bevare Kongens Yndest. Han var
hans Farinelli.

1) Den endnu levende Professerinde Louise
Phister født Petersen.

PRS NES ES SEERE

ARDEN RE Erste ens FANER REN MEE NERE SEES DØRARKST SGD ET ANES se ” HA: . dj
d San ” ”… FREM tøe rens PPR RESTEN SEN PUTS NETIENDN NE MENES, i < roere knDERr
PERSERNE REED SEER et menn RD RER

m LEN

Nb ar

øå
ml
Mar N "gg ye:
Er in ng stør
s

bær